{"id":19846,"date":"2021-12-12T00:01:40","date_gmt":"2021-12-11T23:01:40","guid":{"rendered":"https:\/\/kontemplation.dk\/?p=19846"},"modified":"2023-12-04T16:48:19","modified_gmt":"2023-12-04T15:48:19","slug":"advent-21-tredje-soendag","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/advent-21-tredje-soendag\/","title":{"rendered":"Third Sunday in Advent"},"content":{"rendered":"<p><em>Vi bragte de to sidste uger, <a href=\"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/advent-21-foerste-soendag\/\">first<\/a> and <a href=\"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/advent-21-anden-soendag\/\">other<\/a> s\u00f8ndag i advent, to indl\u00e6g som vi havde modtaget under betingelse af anonymitet, og som l\u00e5 i forl\u00e6ngelse af hinanden.<br \/>\nDe drejer sig om et dokument som angiveligt er nedskrevet s\u00e5 tidligt at Jesus endnu var i live, og som fuldst\u00e6ndig kan \u00e6ndre vores syn p\u00e5 Frelseren.<\/em><\/p>\n<p><em>Forfatteren til indl\u00e6gget oplever at v\u00e6re truet.<br \/>\nHun har nu, til tredje s\u00f8ndag i advent, sendt os endnu en tekst.<\/em><\/p>\n<p>Her identity is known to the editorial team.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<hr \/>\n<p><strong>Du kan lytte til teksten her (20:35):<\/strong><\/p>\n<div id=\"buzzsprout-player-14084158\">\u00a0<\/div>\n<p><script src=\"https:\/\/www.buzzsprout.com\/2018767\/14084158-blogcast-advent-2021-3-del-indtalt-af-jeanette-ishi.js?container_id=buzzsprout-player-14084158&#038;player=small\" type=\"text\/javascript\" charset=\"utf-8\"><\/script><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>I kildekritik er det afg\u00f8rende om man kan stole p\u00e5 fort\u00e6lleren.<br \/>\nDet er derfor meget vigtigt, her, i denne sammenh\u00e6ng, at du som l\u00e6ser v\u00e9d at du kan stole p\u00e5 mig. At det jeg fort\u00e6ller dig, er sandheden, hele sandheden og kun sandheden.<br \/>\nI min alder \u2013 jeg v\u00e9d godt at jeg har sagt jeg er 36, men 40 er n\u00e6rmere sandheden, m\u00e5ske endda et forsigtigt ballettrin p\u00e5 den anden side af 40 \u2013 i min alder har man opdaget at sandheden er en proces. Hele sandheden p\u00e5 \u00e9n gang er for meget for de fleste, det er bedre med lidt ad gangen. Derfor denne gradvise pr\u00e6cision af min alder.<br \/>\nS\u00e5 her kommer lidt mere sandhed, lidt mere virkelighed. For at du skal kunne forst\u00e5 det jeg nu kommer til at fort\u00e6lle, vil jeg give dig endnu et lille stykke af teksten fra den papyrus som har sat alt dette i gang. Den papyrus som jeg kan bevise, er Q, den oprindelige kilde, skrevet ned mens Jesus, sandsynligvis, endnu levede.<br \/>\nLogion 32, det 32. Jesusord i teksten lyder s\u00e5ledes:<br \/>\n-Mester, sagde jeg, -de siger at du er Guds s\u00f8n. Er det sandt?<br \/>\nJesus svarede nej.<br \/>\n-Men mester, sagde jeg, -er du en engel?<br \/>\nJesus svarede nej.<br \/>\n-Hvad er da forskellen p\u00e5 dig og mig, Mester, spurgte jeg.<br \/>\nJesus svarede: -Mit hjerte er v\u00e5gent \u2013 dit er p\u00e5 vej til at v\u00e5gne.<\/p>\n<p>Jeg har talt med Andreas With, den danske kardinal.<br \/>\nOg jeg v\u00e9d nu at jeg bliver skygget, af mindst to personer.<\/p>\n<p>F\u00f8rst om m\u00f8det med kardinalen: Det er noget af det charmante ved Danmark. Havde dette v\u00e6re USA eller Vatikanstaten eller Australien, s\u00e5 skulle jeg have sendt 15 ans\u00f8gninger om en audiens, og jeg ville have f\u00e5et afslag p\u00e5 dem alle s\u00e5 jeg derefter skulle have fors\u00f8gt at charme mig forbi livvagterne.<\/p>\n<p>I Danmark kan man g\u00e5 ned ad Bredgade, dreje ind gennem porten til Sankt Ansgar Kirke og g\u00e5 op ad en trappe og give f\u00f8rst en katolsk piccolo og s\u00e5 en sekret\u00e6r et smil der rydder alle forhindringer af vejen, og forts\u00e6tte gennem forkontoret som om man havde en aftale, og \u00e5bne en d\u00f8r \u2013 og s\u00e5 st\u00e5r man foran den danske kardinal.<\/p>\n<p>I Danmark er den katolske kirke et apostolisk pr\u00e6fektur hvis leder er biskoppen som alts\u00e5 er Andreas With der sidder foran mig og som sidste \u00e5r, som den f\u00f8rste dansker nogensinde, er blevet medlem af Kardinalkollegiet.<br \/>\nJeg v\u00e9d ikke hvad jeg havde ventet. M\u00e5ske noget hen i retning af den luciferiske kardinal Salvieri i <em>Albondocani<\/em>. M\u00e5ske noget som biskoppen i <em>Spotlight. <\/em>Eller som Pell fra retssagerne i Australien.<\/p>\n<p>Manden foran mig er p\u00e5 ingen m\u00e5de nogen af delene. Han er klar, hjertelig, gennemtr\u00e6ngende og s\u00e5 gammel og skr\u00f8belig at jeg uvilk\u00e5rligt lukker d\u00f8ren bag mig for at undg\u00e5 at hans livsgnist skal pustes ud som en flamme af tr\u00e6kken.<br \/>\n-Undskyld jeg maser mig p\u00e5, siger jeg, -det er ellers slet ikke mig, jeg er kendt for min empatiske sensitivitet, jeg ankommer normalt som den naturbevidste snorkeldykker til et koralrev og flyder forsigtigt ind i rummet for ikke at forstyrre den lokale fauna.<br \/>\nHan smiler, og hans ansigt opl\u00f8ses i femtusind rynker.<br \/>\n-Jeg er snublet over en papyrus, siger jeg. -Jeg mener jeg kan vise at det er Q. Muligvis skrevet ned mens Frelseren var i live. I det siger han direkte at han ikke er Guds s\u00f8n. Der er ikke \u00e9t ord om hans d\u00f8d p\u00e5 korset, ikke \u00e9t ord om hans messianske genkomst, han optr\u00e6der helt igennem som et menneske. Han siger at hans eneste opgave er at give mennesker redskaber der kan \u00e5bne deres hjerter. Hvis det er rigtigt, hvis teksten er \u00e6gte, hvordan ville du se p\u00e5 det fra et katolsk perspektiv?<br \/>\n-Jeg vidste ikke vi var dus, siger han.<br \/>\nJeg r\u00f8dmer fra neglelakken p\u00e5 t\u00e5neglene op til essenspunktet 30 centimeter over mit hoved.<br \/>\n-Sorry, siger jeg, &#8211; jeg gik for lud og koldt vand i min barndom, jeg har ikke l\u00e6rt almindelig h\u00f8flighed.<\/p>\n<p>Det er anden gang i mit liv jeg sidder overfor en munk. For et par \u00e5r siden bes\u00f8gte Dalai Lama Det kongelige Bibliotek, det var mig der viste ham rundt, mig og Keld, han var totalt charmeret af Keld, p\u00e5 et tidspunkt sagde han til mig at de i Tibet har den forestilling at nogle dyr kan v\u00e6re inkarnationer af h\u00f8je bevidstheder, om jeg havde overvejet at Keld kunne v\u00e6re en slags bodhisattva der var kommet retur for at hj\u00e6lpe menneskeheden.<br \/>\nNoget af det som ramte mig ved Dalai Lama, m\u00e6rker jeg nu igen hos kardinalen. Jeg m\u00e6rker deres erotiske intensitet. Selv om manden foran mig ser ud som om han er 200 \u00e5r gammel og kun holder sig i live og i kroppen med lodder og trisser og et garderobeskab fuldt af medicin, s\u00e5 kan jeg m\u00e6rke min krop til og med b\u00e6kkenbunden reagere. Det var det samme med Dalai Lama. Det kan godt v\u00e6re de har parkeret muligheden for seksualitet for evigt, men deres tiltr\u00e6kningskraft er det ikke lykkedes dem at komme forbi.<\/p>\n<p>For en kvinde er det en helt s\u00e6rlig f\u00f8lelse. At sidde overfor en mand du f\u00f8ler dig tiltrukket af, som du v\u00e9d du aldrig vil kunne forf\u00f8re, som du for Guds skyld ikke m\u00e5 forf\u00f8re, og som har s\u00e5 meget styr p\u00e5 sin seksualitet at han p\u00e5 trov\u00e6rdig m\u00e5de har kunnet love aldrig at udleve den.<br \/>\nDet giver en dyb tryghed \u2013 og s\u00e5 rejser det, for nu at v\u00e6re helt \u00e6rlig (og det skal jeg jo v\u00e6re her) ogs\u00e5, langt bagude i ens bevidsthed, fristelsen til at teste den kvindelige magt og alligevel pr\u00f8ve om man skulle kunne tage en virkelig hellig skalp.<br \/>\nDenne overvejelse kommer her, i kardinalens kontor, som den svageste forform til en tanke jeg har alt for h\u00f8j en etik til nogensinde for alvor at t\u00e6nke til ende.<\/p>\n<p>Kardinalen ser p\u00e5 mig. Gennemtr\u00e6ngende d\u00e6kker ikke det blik. Altomfattende er mere pr\u00e6cist.<br \/>\n-Det ville v\u00e6re interessant at se det dokument.<br \/>\n-M\u00e5ske kan det arrangeres, siger jeg, -men hvad hvis det nu er rigtigt, hvis Jesus selv undsiger sin guddommelighed, hvad ville Deres Hellighed sige til det?<br \/>\nHans ansigt eksploderer igen i rynker.<br \/>\n-Ikke \u2019Deres Hellighed\u2019 \u2013 \u2019De\u2019 er fuldt tilstr\u00e6kkelig. Og hvad ville jeg sige? Frelseren er ydmyg. I evangelierne st\u00e5r han sj\u00e6ldent eller aldrig ved sin guddommelighed. Kristus underspillede sig selv.<\/p>\n<p>Vi taler blidt og venligt til hinanden. Der er en bl\u00f8d stemning i rummet. Men der er kr\u00f8bet s\u00e5 meget \u00e5rv\u00e5genhed ind i hans \u00f8jne, at det begynder at ligne foruroligelse.<\/p>\n<p>-De har fundet noget, siger han eftert\u00e6nksomt, -De m\u00e5 virkelig have fundet noget. Det kan man se p\u00e5 Dem. De kunne vise mig dokumentet.<\/p>\n<p>-Jeg er forsigtig, siger jeg. -Opdraget til ikke at stole p\u00e5 nogen. Til at g\u00e5 med livrem, seler og korset og hele tiden se mig over skulderen.<\/p>\n<p>Jeg rejser mig. Jeg kan m\u00e6rke jeg ikke kommer videre. Forst\u00e5eligt nok. Han vil se dokumentet.<\/p>\n<p>Det er ikke meget han har sagt. Men det er nok. Jeg har f\u00e5et hvad jeg er kommet for. Jeg har set \u00e5rv\u00e5genheden i hans \u00f8jne. Set hvordan den gr\u00e6nser op til bekymring.<\/p>\n<p>-Vi har et rum i Vatikanets Bibliotek, siger han. -Et helt rum som alene rummer udgaver og fragmenter af Thomasevangeliet. Den tekst De mener at have fundet, minder muligvis om Thomasevangeliet. En personlig ven af mig, en jesuit, er dette rums \u2013 skal vi sige: arkivar. Jeg tror at man m\u00e5 sige han har et had-k\u00e6rlighedsforhold til Thomasevangeliet. Vi taler tysk sammen, han tilbragte 15 \u00e5r i et polsk kloster. N\u00e5r vi kommer til at tale om det evangelium, ender han altid med at banke i bordet og udbryde: -Dieser Text ist doch das reine Buddhismus! Denne tekst er den rene buddhisme.<\/p>\n<p>Vi ser hinanden i \u00f8jnene. Jeg v\u00e9d og v\u00e6rds\u00e6tter hvad han her giver mig. Det l\u00e6ngste han kan tillade sig at g\u00e5. Hans position og tro taget i betragtning. Ja vel ret beset l\u00e6ngere end han burde g\u00e5. S\u00e5 langt som til at vise mig at selv n\u00e5r man er kardinal, kan der, hvis man har format til det, v\u00e6re plads til religi\u00f8s tvivl i ens hjerte. Kan man, selv som kardinal, holde en principiel mulighed \u00e5ben for at der kan ske noget der g\u00f8r at man m\u00e5 overveje grundl\u00e6ggende aspekter af sin tro.<\/p>\n<p>Jeg stiller mig t\u00e6t hen til hans skrivebord.<\/p>\n<p>-Som sagt kender jeg ikke engang den almindelige h\u00f8flighedskodeks, siger jeg. -Men v\u00e6rre endnu, jeg er ikke engang klar over om det ville v\u00e6re en d\u00f8dssynd den ene eller anden vej hvis en yngre kvinde kyssede en kardinal p\u00e5 kinden.<br \/>\n-Hvis det var en spontan impuls hos den yngre kvinde, siger han, -ville det v\u00e6re om ikke en synd, s\u00e5 i hvert fald en skam at lade v\u00e6re.<\/p>\n<p>Jeg l\u00e6ner mig frem og kysser ham p\u00e5 kinden. Hans hud er helt glat og vibrerer af liv, han dufter af r\u00f8gelse og noget andet som m\u00e5ske er l\u00e6der og tobak.<\/p>\n<p>Da jeg drejer ud ad porten til Bredgade, skr\u00e6pper en fugl, og jeg ser op, og f\u00f8rst tror jeg ikke mine \u00f8jne. Det er Keld som sidder h\u00f8jt oppe p\u00e5 muren omkring kirken.<\/p>\n<p>Jeg bliver n\u00f8dt til at sige endnu et par ord om Keld.<br \/>\nKeld mener tydeligvis at han er min storebror.<\/p>\n<p>Hvis du ikke selv har haft med dyr at g\u00f8re, er jeg n\u00f8dt til at fort\u00e6lle dig at der, uden at vi n\u00e6rmer os noget som skulle kunne forarge offentligheden eller give en f\u00e6ngselsstraf, kan v\u00e6re helt n\u00e6re k\u00e6rlighedsrelationer mellem mennesker og dyr.<br \/>\nFormelt set er Det kongelige Biblioteks direkt\u00f8r Kelds ejer. Men for Keld er direkt\u00f8ren alene en foderautomat. Keld tager ikke imod ordrer fra ham, ikke engang anvisninger, og sin k\u00e6rlighed har han ikke kastet p\u00e5 direkt\u00f8ren. Den har han kastet p\u00e5 mig.<br \/>\nDer er en lille solterrasse p\u00e5 taget af Den sorte Diamant hvortil der er adgang fra Det kongelige Bibliotek via en gangbro. P\u00e5 varme for\u00e5rsdage, m\u00e5ske i slutningen af marts, hvor resten af Danmark og bibliotekets ansatte endnu ikke har genopdaget den ekstatiske fryd ved at ligge n\u00f8gne i solen, har jeg krydset gennem gangbroen og har taget al t\u00f8jet af og lagt mig op p\u00e5 tagterrassen, bare et kvarter, i den s\u00e6rlige kombination af ristende varme fra solen og isnende kulde fra luften, i lugten fra havnen og dieseltrafikken langs molerne. Her har jeg ligget og ladet min krop indsuge lyset og varmen som en svamp.<br \/>\nDer g\u00e5r ikke fem minutter, s\u00e5 har Keld sat sig p\u00e5 r\u00e6kv\u00e6rket med hovedet p\u00e5 skr\u00e5 og ser p\u00e5 mig.<br \/>\nOg, hold nu fast, og vid at hvad jeg her fort\u00e6ller dig, er den n\u00f8gne skinbarlige sandhed, s\u00e5 lander Keld ved siden af mig, folder vingerne sammen og lader sig falde til siden, ruller helt om p\u00e5 ryggen og ligger ved siden af mig, med maven op mod solen. Krage og kvinde der solbader ved siden af hinanden i marts.<br \/>\nMen \u2013 Keld er territorial. Jeg har aldrig nogensinde set ham fjerne sig l\u00e6ngere fra Det kongelige Bibliotek end Bibliotekshavens gr\u00e6nser. Hans verden har v\u00e6ret bibliotekets matrikel.<br \/>\nTil nu.<br \/>\nAt han nu sidder p\u00e5 Ansgar Kirkes mur er f\u00f8rst uforst\u00e5eligt og uvirkeligt.<br \/>\nOg s\u00e5 forst\u00e5r jeg han er der for at passe p\u00e5 mig.<br \/>\nDet er igen det her med dyrs intuition. Keld v\u00e9d at jeg er i fare. At jeg har brug for beskyttelse. Og dybt i fuglens hjerte er ridderligheden v\u00e5gnet. Han er her for at passe p\u00e5 lilles\u00f8ster.<\/p>\n<p>Jeg f\u00e5r t\u00e5rer i \u00f8jnene. Odin har ravnene Hugin og Munin. Pallas Athene har sin ugle. Long John Silver har sin papeg\u00f8je. Den indiske gud Vishnu har solfuglen Garuda.<br \/>\nDet er ingenting i forhold til Keld.<\/p>\n<p>Jeg g\u00e5r ned ad Bredgade. Keld sv\u00e6ver snart bag mig, snart over mig, snart foran mig.<br \/>\nS\u00e5 kalder han. Hvor de fleste krager, ogs\u00e5 Keld, har ret skarpe, h\u00e6se kald som ovenp\u00e5 for mange Havannacigarer med tequila, har Keld, til mig, en bl\u00f8d kurren.<\/p>\n<p>Jeg vender mig. Keld dykker ned over en ung mand der g\u00e5r 50 meter bag mig. Manden viger tilbage, Keld dykker igen, og nu udst\u00f8der han et skarpt skrig.<br \/>\nS\u00e5 genkender jeg manden. Det er den katolske piccolo.<br \/>\nJeg er forfulgt.<br \/>\nJeg forts\u00e6tter, Keld v\u00e9d jeg har forst\u00e5et.<\/p>\n<p>S\u00e5 kalder han igen. Nu sv\u00e6ver han over det modsatte fortov. Over en kvinde. Han dykker skarpt ned mod hende. Hun undviger. Og ser over mod mig.<br \/>\nJeg forst\u00e5r hvad Keld udpeger: Endnu en forf\u00f8lger.<\/p>\n<p>Forbipasserende er standset op. De ser opskr\u00e6mte ud. Det kan man fuldst\u00e6ndig forst\u00e5. Der er tryk p\u00e5 Keld n\u00e5r han er i dette hum\u00f8r, han ligner en hovedrolle i en genindspilning af Hitchcocks \u2019Fuglene\u2019. Og s\u00e5 er der den generelle stemning i K\u00f8benhavn netop nu, her midt i december 21. Risikoen for at blive udsat for et MeToo-overgreb fra et medlem af byr\u00e5det eller en studiev\u00e6rt midt p\u00e5 blanke dagen. For at blive klippet af et af de elektriske l\u00f8behjul. Eller fanget i et opg\u00f8r mellem Loyal To Familia og D\u00f8dspatruljen fra Malm\u00f8. Og derefter blive smittet af Omikron p\u00e5 akutafdelingen.<\/p>\n<p>Jeg s\u00e6tter farten op. Jeg har s\u00e5 vidt jeg v\u00e9d, aldrig set kvinden f\u00f8r. Men jeg har blind tillid til Keld.<\/p>\n<p>Vi n\u00e6rmer os Kongens Nytorv og en definitiv afpr\u00f8vning af det dyriske klarsyn. Vi n\u00e6rmer os mit sk\u00e6bnebageri. Vi n\u00e6rmer os \u2019Br\u00f8det\u2019.<br \/>\nSelvf\u00f8lgelig hedder Jakobs bageri \u2019Br\u00f8det\u2019. Det er som ham selv: Ingen dikkedarer, ingen falbelader, bare det sagen drejer sig om: Br\u00f8d.<br \/>\nJeg har ikke set Jakob fysisk, <em>live<\/em>, i 25 \u00e5r. Men jeg har som sagt fulgt ham, fulgt ham p\u00e5 den m\u00e5de man kan med de sociale medier \u2013 og p\u00e5 den m\u00e5de vores intuition kan gennemtr\u00e6nge tid og rum og vide hvor visse n\u00f8glepersoner i vores liv befinder sig. Og hvordan de har det.<br \/>\nOg s\u00e5 har jeg fulgt ham i pressen.<\/p>\n<p>Jakob er uambiti\u00f8s. Han var det dengang, han er det nu. N\u00e5r han underviste klassen i at bage med surdej, var han optaget af os andre og af sagen.<br \/>\nNogle mennesker synes at v\u00e6re sat i verden for at dele ud af deres overskud. For dem l\u00e6gger tilv\u00e6relsen sig til rette. At Jakob har f\u00e5et sit eget bageri p\u00e5 \u00e9n af landets dyreste adresser, er kommet s\u00e5 naturligt til ham som sk\u00e6gv\u00e6kst og h\u00e5r p\u00e5 hovedet. At aviserne og byens <em>foodies <\/em>har opdaget ham, har han taget med den f\u00f8dte prins naturlige selvf\u00f8lge.<br \/>\nNu g\u00e5r jeg forbi bagerforretningen \u2013 jeg v\u00e9d fra damebladenes features om Jakob at bageriet ligger ind mod g\u00e5rden.<br \/>\nJeg er g\u00e5et forbi det mange gange f\u00f8r.<br \/>\nJeg har aldrig f\u00e5et s\u00e5 meget som et glimt af ham selv. Jeg har bare set de smukke yngre kvinder der ekspederer. Synet af dem har fyldt mig med f\u00f8lelser som, hvis jeg havde givet efter for dem, ville have givet en forvaringsdom \u2013 alternativt livsvarigt. Jeg indr\u00f8mmer: Jalousi er en del af min grundtraumatik.<\/p>\n<p>Keld h\u00e6nger over mit hoved. Foran bagerforretningen st\u00e5r et cykelstativ med en stor forgyldt kringle. Keld s\u00e6tter sig p\u00e5 kringlen, l\u00e6gger hovedet p\u00e5 skr\u00e5 og ser p\u00e5 mig.<br \/>\nJeg f\u00f8lger min sk\u00e6bne. Krydser gaden, Keld s\u00e6tter sig p\u00e5 min skulder, jeg \u00e5bner d\u00f8ren. Og bliver st\u00e5ende et \u00f8jeblik.<br \/>\nDet siges at vi i vores nervesystem har reminiscenser af primitive overlevelsesstrategier som at k\u00e6mpe, at flygte og at ligge d\u00f8d.<br \/>\nDen lammelse der et \u00f8jeblik rammer mig, m\u00e5 v\u00e6re en version af at ligge d\u00f8d.<\/p>\n<p>Forretningen minder mig om Jakob. Den lugter som Jakob, af lys surdej. Den ser ud som Jakob, de perfekte br\u00f8d og kager har hans huds gyldne farve. Hans naturlige sk\u00f8nhed. Hans \u2026 nej, jeg fortaber mig, det her er en overspringshandling der ikke er tid til, Keld banker mig let p\u00e5 hovedet med n\u00e6bbet, jeg v\u00e5gner til live, skrider gennem butikken, beslutter mig til at de to unge piger bag disken ikke n\u00f8dvendigvis begge to er Jakobs elskerinder, og selv om de er, s\u00e5 forh\u00e5bentlig ikke p\u00e5 \u00e9n gang, og s\u00e5 signalerer Keld at dette ikke m\u00e5 standse mig.<\/p>\n<p>-Jeg kommer fra f\u00f8devarekontrollen, siger jeg, -jeg har en aftale med Jakob.<br \/>\nJeg skrider rundt om disken. Med tre chass\u00e9er er Keld og jeg i bageriet.<br \/>\nFordi jeg er s\u00e5 ber\u00f8rt, har jeg tunnelsyn og ser kun \u00e9n ting ad gangen.<br \/>\nF\u00f8rst ser jeg hvor rent bageriet er. Jeg har oplevet det f\u00f8r, i de fine restauranters k\u00f8kkener, der er rengjort som p\u00e5 operationsstuer. Men i et bageri havde jeg ventet i det mindste lidt melst\u00f8v. Et par melorme. Men her er alt hvide fliser, blanke rustfri overflader og tr\u00e6borde uden et fnug.<br \/>\nDet n\u00e6ste jeg ser, er de to kvinder og manden i hvidt som er ved at pynte fl\u00f8deskumskager der ser ud som om de hvad \u00f8jeblik det skal v\u00e6re kan lette fra tallerkenen af gl\u00e6de over deres egen v\u00e6gtl\u00f8shed og selv sv\u00e6ve ud til kunderne.<\/p>\n<p>S\u00e5 ser jeg Jakob.<br \/>\nEller: Jeg ser aspekter af Jakob, \u00e9t ad gangen.<br \/>\nHan m\u00e5 v\u00e6re mindst \u00e9n meter og otteogfirs og veje mindst 90 kilo, kun knogler og muskler.<br \/>\n-Du er skudt godt i vejret, siger jeg, -dengang var du lille og spinkel.<br \/>\n-Det er 25 \u00e5r siden, siger han, -hvor har du v\u00e6ret i al den tid? Du og din kakadue?<br \/>\nHan nikker mod Keld.<\/p>\n<p>Pigerne er fulgt med ind fra bagerforretningen. De er blevet st\u00e5ende i d\u00f8ren og pr\u00f8ver at f\u00e5 deres forestilling om bes\u00f8g af levnedsmiddelkontrollen her op mod jul til at passe p\u00e5 det foreliggende scenarie.<br \/>\nJeg tager Jakobs arm.<br \/>\n-Du er n\u00f8dt til at hj\u00e6lpe mig. Jeg er forfulgt.<br \/>\nJeg tr\u00e6kker ham gennem bageriet. Han f\u00f8lger med. Det er endnu et aspekt ved Jakob jeg husker og nu genkender. Hans uimponerede omstillingsparathed.<\/p>\n<p>-Er der tid til at jeg tager overfrakken p\u00e5? siger han. -Det er december.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><em>Forfatteren har stillet os i udsigt at hun vil sende os en forts\u00e6ttelse p\u00e5 denne tekst frem mod fjerde s\u00f8ndag i advent.<br \/>\n<\/em><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\"><span style=\"font-size: 10pt;\">Foto: Kasturi Roy\/ Unsplash<\/span><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Vi bragte de to sidste uger, f\u00f8rste og anden s\u00f8ndag i advent, to indl\u00e6g som vi havde modtaget under betingelse af anonymitet, og som l\u00e5 i forl\u00e6ngelse af hinanden. De&hellip;<\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":19847,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[230],"meta":{"footnotes":""},"categories":[59],"tags":[],"person":[356],"class_list":["post-19846","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-litteratur-og-skrivepraksis","person-kontemplation","format-lydfil"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":"1","hide_featured_image_on_post":"0","nobio":"1","infobox":"","quote":"","year_published":"2021","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19846","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19846"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19846\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":28699,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19846\/revisions\/28699"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19847"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19846"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19846"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19846"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=19846"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=19846"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}