{"id":19741,"date":"2021-12-05T00:02:17","date_gmt":"2021-12-04T23:02:17","guid":{"rendered":"https:\/\/kontemplation.dk\/?p=19741"},"modified":"2023-12-04T16:45:18","modified_gmt":"2023-12-04T15:45:18","slug":"advent-21-anden-soendag","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/advent-21-anden-soendag\/","title":{"rendered":"Anden s\u00f8ndag i advent"},"content":{"rendered":"<p><em>Vi bragte sidste uge, <a href=\"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/advent-21-foerste-soendag\/\">f\u00f8rste s\u00f8ndag i advent<\/a>, et indl\u00e6g som vi har modtaget anonymt.<br \/>\nDet drejer sig om et dokument som angiveligt er nedskrevet s\u00e5 tidligt at Jesus endnu var i live, og som fuldst\u00e6ndig kan \u00e6ndre vores syn p\u00e5 frelseren.<br \/>\nForfatteren til indl\u00e6gget oplever at v\u00e6re truet.<br \/>\nHun har sendt os en forts\u00e6ttelse &#8211; hun har betinget sig at vi bringer den i dag, anden s\u00f8ndag i advent.<\/em><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<hr \/>\n<p><strong>Du kan lytte til teksten her (18:28):<\/strong><\/p>\n<div id=\"buzzsprout-player-14084091\">\u00a0<\/div>\n<p><script src=\"https:\/\/www.buzzsprout.com\/2018767\/14084091-blogcast-advent-2021-2-del-skrevet-af-peter-hoeg-indtalt-af-jeanette-ishi.js?container_id=buzzsprout-player-14084091&#038;player=small\" type=\"text\/javascript\" charset=\"utf-8\"><\/script><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Jeg er i en risikozone.<br \/>\nF\u00f8lelsen er irrationel, der er ingen andre end mig der v\u00e9d det, alligevel v\u00e9d jeg faren er reel. Eller at den vil blive det. Om et \u00f8jeblik vil den blive det.<br \/>\nDen tekst jeg har liggende foran mig, p\u00e5 et ark papyrus som p\u00e5 \u00e9n eller anden m\u00e5de, mirakul\u00f8st, har overlevet, er Q<br \/>\nJeg kan bevise det. Teksten er Q. Som tusinder og atter tusinder af teologer har ledt efter siden Herbert Marsh omkring \u00e5r 1800 pegede p\u00e5 at der m\u00e5tte eksistere en kilde bag Matt\u00e6us- og Lukasevangeliet, en tekst de begge havde trukket p\u00e5. En tekst endnu t\u00e6ttere p\u00e5 den historiske Jesus end evangelierne. T\u00e6ttere p\u00e5 sandheden om hvem Jesus egentlig var.<br \/>\nBetegnelsen Q kommer fra tysk <em>Quelle<\/em>, kilde. Betegnelsen stammer fra den tyske teolog Johannes Weiss. Bare ordet kilde peger p\u00e5 dens betydning. Den n\u00e6rhed ved oprindelsen.<br \/>\nBegynder du nu at forst\u00e5 hvad jeg pr\u00f8ver at fort\u00e6lle? At hvad jeg har liggende foran mig, er den af alle overleverede vidnesbyrd som beviseligt er t\u00e6ttest p\u00e5 Jesus. Skrevet ned m\u00e5ske ganske kort efter hans d\u00f8d. M\u00e5ske mens han endnu levede.<br \/>\nTeksten er i jegform. Det er ingen af de andre kendte tekster. Ikke engang Thomasevangeliet.<br \/>\nDen begynder s\u00e5ledes (jeg tager nu en dyb ind\u00e5nding \u2013 dette er f\u00f8rste gang jeg giver noget af teksten videre, ordret):<br \/>\n\u2019Jeg spurgte Jesus s\u00e5ledes: Mester, hvor er Gud?<br \/>\nJesus svarede: Gud er i dig, i os alle, i alt.<br \/>\nHvordan kan jeg f\u00e5 ham at se, spurgte jeg.<br \/>\nJesus svarede: N\u00e5r du ser v\u00e5genheden og ikke det der fylder v\u00e5genheden, da vil du se Gud.\u2019<br \/>\nHvad der st\u00e5r p\u00e5 papyrusen er ikke fort\u00e6llende som evangelierne. Teksten best\u00e5r af 77 logion, Jesuord.<br \/>\nDen rummer intet om Jesu livshistorie. Intet om hans d\u00f8d p\u00e5 korset for vores skyld. Intet om hans genkomst. Intet om jomfruf\u00f8dslen. Den rummer ingen st\u00f8tte til de mest fundamentale kristne dogmer.<\/p>\n<p>Jeg har n\u00e6vnt papyrusen for \u00e9t menneske. Som en test.<br \/>\nJeg fortalte om den til vores, Det kongelige Biblioteks, specialist i den kristne oldkirkes tekster.<br \/>\nHan er kun et par \u00e5r \u00e6ldre end mig. En teologisk komet. Han er fromt troende og han har en akademisk intelligens der er h\u00e5rd og klar som en diamant.<br \/>\nDet er en farlig kombination.<br \/>\nDet var en dag i kantinen, vi var alene.<br \/>\n-Tyge, sagde jeg, -h\u00f8re engang, hvad hvis man en dag finder Q? Hvis man kan bevise at det er Q? T\u00e6ttere p\u00e5 Jesus end nogen anden tekst? Og den intet siger om hans d\u00f8d p\u00e5 korset eller om at han er Guds s\u00f8n? Hvis Q st\u00f8ttede det billede af Jesus der findes i Thomasevangeliet. Men endnu tydeligere peger p\u00e5 at han ikke var en guds s\u00f8n. Et us\u00e6dvanligt menneske, hvad man ville kalde en oplyst l\u00e6rer. Men ikke en Guds s\u00f8n.<br \/>\nTyge har inviteret mig ud flere gange.<br \/>\n-Jeg arbejder p\u00e5 at finde mig selv, har jeg sagt. \u2013 Indtil da m\u00e5 jeg afsl\u00e5 alle tilbud, selv dit.<br \/>\nDet er et svar jeg, n\u00e5r jeg skal v\u00e6re \u00e6rlig, er godt tilfreds med. Det ydmyger ikke manden, men etablerer samtidig et elefanthegn.<br \/>\nHan har taget det p\u00e6nt. Vi er blevet venner. Nu s\u00e5 ud ad vinduet, ud i bibliotekshaven, mod statuen af Kierkegaard.<br \/>\n-S\u00e5 m\u00e5tte der foreligge en misforst\u00e5else, sagde han. -S\u00e5 m\u00e5 den tekst af en eller anden grund kun rumme et ukomplet billede af frelseren. Vi v\u00e9d at han var Guds s\u00f8n. At han d\u00f8de p\u00e5 korset for vores skyld.<br \/>\n-Hvor v\u00e9d vi det fra? Fra evangelierne, fra Paulus. Tekster hvis forfattere aldrig har m\u00f8dt Jesus. Hvad hvis Jesus\u2019 d\u00f8d p\u00e5 korset var en tragedie, men ikke andet end det? Uundg\u00e5elig, Jesus m\u00e5 have vidst det, han pr\u00e6dikede i et besat land. N\u00e5r man i et besat land, i en feudal struktur, siger til de rige at de skal give alt til de fattige, at kvinder er lige s\u00e5 v\u00e6rdifulde som m\u00e6nd, b\u00f8rn t\u00e6ttere p\u00e5 Det H\u00f8jere end voksne. At du ser splinten i den andens \u00f8je, men ikke bj\u00e6lken i dit eget. At du skal vende den anden kind til n\u00e5r du f\u00e5r en p\u00e5 b\u00e6rret. Og elske den anden som dig selv. N\u00e5r du siger det, under de omst\u00e6ndigheder, s\u00e5 v\u00e9d man at de f\u00f8r eller siden vil komme efter dig og eliminere dig. At han d\u00f8r p\u00e5 korset, er uundg\u00e5eligt. Men ikke mere end det. Hvordan skulle nogen kunne sone noget som helst andre har gjort, ved at lade sig henrette? Det er en konstruktion. Hans efterladte tilh\u00e6ngere har haft brug for at l\u00f8fte ham og g\u00f8re ham til en gud. For at l\u00f8fte sig selv. De har v\u00e6ret forfulgte. I livsfare. De har haft brug for at tro at de fulgte noget der var mere end menneskeligt. Problemet er bare at n\u00e5r vi g\u00f8r noget guddommeligt, s\u00e5 adskiller vi det definitivt fra os selv. Det er det der kendetegner det guddommeligt, at det er komplet adskilt fra os. Vi kan aldrig n\u00e5 det. Selv ikke i Johannesevangeliet, selv d\u00e9r siges det at vi aldrig kan n\u00e5 lyset. Men hvad hvis det ikke er sandt? Jeg har set Jesus. I bussen p\u00e5 Valby Bakke. Han findes. Men i en anden dimension. Som er inde i os. Det guddommelige i Ny Testamente er adskilt fra os. Hvad hvis Jesus i Q ikke med \u00e9t ord siger at det guddommelige er forskelligt fra os? Men at vi kan n\u00e5 det?<br \/>\nHan rejste sig. Pludselig s\u00e5 han tr\u00e6t ud. Jeg v\u00e9d jeg havde talt for l\u00e6nge. Havde rablet. Alligevel var tr\u00e6theden \u00e6ldre end ham selv. Den var 2000 \u00e5r gammel. Vil jeg p\u00e5st\u00e5. Den kristne tr\u00e6thed ved i 2000 \u00e5r at skulle forsvare dogmer som strider mod den sunde fornuft. Dogmerne om Jesus guddommelighed, om jomfruf\u00f8dslen. Om hans d\u00f8d p\u00e5 korset for vores skyld. Hvad skulle det hj\u00e6lpe os andre at et menneske led for 2000 \u00e5r siden?<\/p>\n<p>Da jeg s\u00e5 Jesus i bussen, besluttede jeg at skifte skole.<br \/>\nDet tog ikke mere end en uge at s\u00e6tte det igennem, s\u00e5dan er mine for\u00e6ldre, s\u00e5dan var de, det havde tillid til mig. De pr\u00f8vede at sp\u00f8rge mig ud, de var bestyrtede, men jeg rystede p\u00e5 hovedet, en uge senere var det gennemf\u00f8rt.<br \/>\nJeg kunne ikke se Jakob igen efter jeg havde set Jesus. Det er sv\u00e6rt at forklare, m\u00e5ske umuligt. K\u00e6rlighed kan v\u00e6re for voldsom, omkostningerne ved at elske en anden p\u00e5 den m\u00e5de som jeg det \u00f8jeblik i bussen vidste jeg ville komme til at elske Jakob, var for store. At elske p\u00e5 den m\u00e5de ville v\u00e6re igen og igen at v\u00e6re ubeskyttet, n\u00f8gen, afkl\u00e6dt enhver d\u00e6mpning.<br \/>\nDet er 15 \u00e5r siden. Jeg har ikke set ham i 15 \u00e5r.<br \/>\nMen jeg har selvf\u00f8lgelig fulgt ham.<br \/>\nMed nettet er det ikke vanskeligt. Men ogs\u00e5 uden nettet havde jeg fulgt ham. P\u00e5 en m\u00e5de har det ingenting med nettet at g\u00f8re. N\u00e5r man er forbundet p\u00e5 den m\u00e5de med et andet menneske, er der et usynligt nervesystem som er langt mere f\u00f8lsomt end det digitale. En intuitiv, radaragtig afs\u00f8gning af virkeligheden som altid v\u00e9d omtrent hvor den anden er.<br \/>\nHan er bager. Selvf\u00f8lgelig blev han bager. Vi havde husgerning i skolen, l\u00e6rerinden fik ham til at undervise os andre i at bage surdejsbr\u00f8d, vi havde dejen st\u00e5ende i klassen over et d\u00f8gn, rummet lugtede af \u00f8l og friske frugter, jeg husker da han l\u00f8ftede br\u00f8det ud af ovnen, han m\u00e5 have v\u00e6ret 11 \u00e5r gammel, han holdt den br\u00e6ndende varme, glasagtige form p\u00e5 et viskestykke, og snusede til skorpen. \u2013 Lyt, sagde han, -det springer som glas.<br \/>\nDet \u00f8jeblik Tyge rejser sig og g\u00e5r bort fra mig, beslutter jeg at ops\u00f8ge ham. Nogle ting kan man ikke b\u00e6re alene, dette er for stort. For farligt. Og p\u00e5 \u00e9n eller anden m\u00e5de har det noget med ham at g\u00f8re.<\/p>\n<p>Den f\u00f8rste gang jeg for alvor forstod hvad der er p\u00e5 spil for kristendommen hvis dogmerne viser sig ikke at holde, var hos Luther. I <em>De servo arbitrio<\/em>, Den tr\u00e6ldbundne Vilje, Luthers hovedv\u00e6rk. If\u00f8lge ham selv. Et hadefuldt angreb p\u00e5 Erasmus af Rotterdam. Det sted hvor Luther skriver at vi er pr\u00e6destinerede, at det for l\u00e6ngst er besluttet hvem af os der skal i Helvede. Og der er intet vi kan g\u00f8re. Og vi kommer aldrig til at forst\u00e5 hvorfor Gud har d\u00f8mt nogle af os og frelst andre, dommen kommer fra <em>deus absconditu<\/em>s, Guds m\u00f8rke og bortvendte side.<br \/>\nDa jeg l\u00e6ste det, m\u00e6rkede jeg hvad det koster, som Luther gjorde, at vende sig bort fra m\u00f8rket i sig selv, l\u00e6gge det ud i verden og kalde det Dj\u00e6velen. Derved bliver magtesl\u00f8sheden s\u00e5 overv\u00e6ldende at vi m\u00e5 konstruere en Gud der ogs\u00e5 er derude, borte fra os selv, og stor nok til at frelse os fra det af os selv vi har fralagt os ansvaret for.<br \/>\nDet var det jeg m\u00e6rkede det \u00f8jeblik hvor Tyge vendte sig fra mig. At selv det jeg sagde, bare antydningen af de mulige konsekvenser af en tekst som Q fandtes, pressede ham ind mod m\u00f8rket i ham selv.<br \/>\nHvordan vil resten af verden reagere?<br \/>\nBegynder du at forst\u00e5 mig?<br \/>\nForst\u00e5 hvad det kan koste? Det koster den kristne ansvarsfraskrivelse. Det koster at vi alle selv m\u00e5 tage ansvaret for m\u00f8rket i os selv.<\/p>\n<p>Jeg er n\u00f8dt til at sige lidt om hvordan jeg fandt papyrusen.<br \/>\nPapyrus t\u00e5ler ikke mug. Papyrus der havde overlevet mere end 200 \u00e5r var en sensation allerede i middelalderen. Det var derfor de udviklede pergament som har l\u00e6ders ekstreme holdbarhed. Papyrus mugner.<br \/>\nDet kongelige Bibliotek er en labyrint. Jeg er kommet der i 13 \u00e5r, jeg har v\u00e6ret ansat der i tre, stadig har jeg kun set en lille del. Og kun af den del der er over jorden. Under bygningen er der k\u00e6ldre i to etager der str\u00e6kker sig langt ind under geod\u00e6tisk instituts bygning. Der er nogen af arkivarerne der p\u00e5st\u00e5r at der er en gang der f\u00f8rer ind til Statsministeriets k\u00e6ldre.<br \/>\nEn eftermiddag hvor jeg havde arbejdet uafbrudt siden den tidlige morgen, blev jeg overfaldet af en lede ved <em>academia<\/em>. En v\u00e6mmelse ved mental viden. Ved bogverdenens mangel p\u00e5 kropslighed.<br \/>\nJeg begyndte at strejfe, biblioteket er ogs\u00e5 en jungle, p\u00e5 et tidspunkt gik det op for mig at jeg var g\u00e5et vild. De vinduer jeg passerede, \u00e5bnede til en udsigt jeg ikke kendte, ind mod en have med hvaln\u00f8dde- og morb\u00e6rtr\u00e6. Var det ind mod T\u00f8jhusmuseets g\u00e5rd? Eller var jeg kommet ind i l\u00e6ngerne mod \u00f8st, mod ministerierne?<br \/>\nPludselig stod jeg foran en trappe som foran et stort vindue spiraliserede op mod uendelig fjernt loft, mellem reoler der synes at l\u00e6ne sig mod hinanden.<br \/>\nJeg steg til vejrs. Jeg elsker trapper. S\u00e6rlig elsker jeg trapper jeg ikke v\u00e9d hvor ender.<br \/>\nP\u00e5 vej op forstod jeg hvor jeg var. Jeg var kommet ind i et af arkiverne, hvor biblioteket gemmer materiale der endnu er uregistreret.<br \/>\nVed en afsats p\u00e5 en forh\u00f8jning blandt b\u00f8gerne, inde i reolen, sad Keld. Keld er Det kongelige Biblioteks direkt\u00f8rs tamme krage, det eneste dyr der har adgang til biblioteket. Ikke alene adgang, som p\u00e5 en m\u00e5de er \u00f8verst i hierarkiet. Det er en uskreven lov, at n\u00e5r kantinen \u00e5bner, serverer man for Keld f\u00f8r alle andre. En kanelsnegl og en caf\u00e9 au lait.<br \/>\nJeg holdt mig p\u00e5 afstand. Keld lagde hovedet p\u00e5 skr\u00e5 og betragtede mig med et blankt \u00f8je.<br \/>\nHan sad p\u00e5 et blyskrin. Han bankede let p\u00e5 skrinet. S\u00e5 lettede han. Jeg l\u00f8ftede skrinet ind p\u00e5 trappen. Det var fladt som en cigarkasse, blyforseglet og trods fladheden tungt som kun bly kan v\u00e6re det.<br \/>\nI blyseglet var pr\u00e6get med et mandelformet stempel, klerikale stempler har traditionelt v\u00e6ret mandelformede, p\u00e5 samme m\u00e5de som lyset omkring Jesus og helgener afbildes.<br \/>\nJeg genkendte det med det samme. Det var tr\u00e6et i Edens Have, Innocentus den Tiendes segl.<br \/>\nDet var uden \u00e5rstal. Men hans tid som pave var \u00e9n af historiens korteste, f\u00e5 m\u00e5neder. Skrinet jeg stod med var blevet forseglet mellem oktober og december 1591 og havde ikke v\u00e6ret brudt siden.<br \/>\nBly patinerer p\u00e5 en helt s\u00e6rlig m\u00e5de, vi kender den fra de danske landsbykirkers blytag, gr\u00e5ligheden f\u00e5r med tiden en sortbl\u00e5 dybde. Dette skrin var m\u00f8rkere end noget jeg f\u00f8r havde set.<br \/>\nJeg ville ikke r\u00f8re skrinet. Jeg sv\u00e6rger. Amager, \u00e6re, halshugning. Biblioteker er templer for tillid. Tilliden til betydningen af viden. Tilliden til at den bes\u00f8gende behandler b\u00f8ger med en varsomhed som var det sm\u00e5 b\u00f8rn. B\u00f8ger er skr\u00f8belige. Som viden er det.<br \/>\nJeg vendte mig for at g\u00e5 tilbage. Det \u00f8jeblik bankede Keld igen p\u00e5 skrinet med sit n\u00e6b.<br \/>\nJeg tager ikke tegn. Men jeg har h\u00f8je tanker om dyr. Om fugle. Jeg har set det igen og igen. Hos hunde. Hos katte. Jeg havde engang en kat. Hver gang jeg n\u00e6rmede mig et gennembrud, var ved at forst\u00e5 noget, ved at beslutte mig til at det var n\u00f8dvendigt at forlade en k\u00e6reste, eller at satse alt og blive hos ham, hver gang kom katten og str\u00f8g sig op ad mig. Dyr kan ikke t\u00e6nke som vi kan. Men de kan m\u00e6rke. Kan m\u00e6rke n\u00e5r et sk\u00e6bne\u00f8jeblik n\u00e6rmer sig.<br \/>\nKeld bankede igen med sit n\u00e6b p\u00e5 skrinet, lagde hovedet p\u00e5 skr\u00e5 og s\u00e5 p\u00e5 mig. S\u00e5 satte han af, men kredsede omkring trappen, mens hans betragtede mig.<br \/>\nNogle gange vinker sk\u00e6bnen ikke med en vognstang \u2013 nogle gange vinker den med en h\u00f8jintelligent fugl.<br \/>\nJeg bar skrinet tilbage til mit kontor. Det var imod reglerne. Imod min natur. Vi m\u00e5 intet flytte p\u00e5 biblioteket uden at efterlade en underskrevet formular som vi umiddelbart derefter skal registrere digitalt. Alligevel tog jeg det med mig. Keld fulgte mig, sv\u00e6vede lige bag mig, gennem korridorerne og ad trapperne og ind p\u00e5 mit kontor hvor han satte sig p\u00e5 skrivebordet.<br \/>\nJeg f\u00f8lte det uforklarlige l\u00f8ft som altid rejser sig i den rejsende lige inden hun n\u00e5r havet.<br \/>\nJeg br\u00f8d lakseglet og \u00e5bnede skrinet.<br \/>\nDet f\u00f8rste der ramte mig var lugten. Den var p\u00e5 \u00e9n gang frisk, syrlig, klar og uhyre kompleks.<br \/>\nI skrinet var dokumentet, papyrusen. Intet andet.<br \/>\nJeg l\u00f8ftede den ikke. Jeg var f\u00f8rst bange for at den ville forst\u00f8ve mellem fingrene p\u00e5 mig. Jeg t\u00e6ndte en skarp lampe, og i lyset l\u00e6ste jeg, langsomt de f\u00f8rste ord: \u2019Dette er den l\u00e6re som den levende Jesus l\u00e6rte \u2026\u2019<br \/>\nS\u00f8ren Giversen har et sted fortalt om hvordan han p\u00e5 det koptiske bibliotek i Kairo som den f\u00f8rste l\u00e6ste de f\u00f8rste ord af Thomasevangeliet. Hvordan h\u00e5ret rejste sig p\u00e5 hans hoved. Jeg v\u00e9d nu hvordan han m\u00e5 have f\u00f8lt det. F\u00f8lt at v\u00e6re stillet ansigt til ansigt med frelseren.<br \/>\nOg m\u00e5ske, bagerst i sit sind, anet de mulige konsekvenser hvis kernen i den kristne fort\u00e6lling om Jesus viser sig at v\u00e6re falsk.<br \/>\nHan drog aldrig konsekvensen. Hver gang en journalist spurgte ham om Thomasevangeliet sluttede han med at sige: -Min tro er forankret i de kanoniske evangelier.<br \/>\nJeg ville ikke kunne g\u00f8re noget tilsvarende. Tro er at acceptere en virkelighed p\u00e5 andres autoritet, ikke p\u00e5 basis af ens egen selvberoenhed. Af ens egen erfaring.<br \/>\nJeg l\u00f8ftede, uhyre forsigtig, papyrusen ud p\u00e5 mit lysbord. Det var den bedst bevarede papyrus jeg nogensinde havde haft foran mig. Den \u00e6ldste og bedst bevarede. Som var den blevet sparet, som havde den unddraget sig tidens gang. Som havde det hele tiden v\u00e6ret meningen at den skulle n\u00e5 frem til os.<br \/>\nKeld havde siddet helt stille. Jeg fik en uvirkelig, en umulig fornemmelse af at han havde l\u00e6st med.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><em>Forfatteren har stillet os i udsigt at hun vil sende os en forts\u00e6ttelse p\u00e5 denne tekst inden n\u00e6ste s\u00f8ndag.<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: right;\"><span style=\"font-size: 10pt;\">Foto: Ruiqi Kong<\/span><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Vi bragte sidste uge, f\u00f8rste s\u00f8ndag i advent, et indl\u00e6g som vi har modtaget anonymt. Det drejer sig om et dokument som angiveligt er nedskrevet s\u00e5 tidligt at Jesus endnu&hellip;<\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":19740,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[230],"meta":{"footnotes":""},"categories":[59],"tags":[],"person":[356],"class_list":["post-19741","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-litteratur-og-skrivepraksis","person-kontemplation","format-lydfil"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":"1","hide_featured_image_on_post":"0","nobio":"1","infobox":"","quote":"","year_published":"2021","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19741","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19741"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19741\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":28698,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19741\/revisions\/28698"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19740"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19741"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19741"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19741"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=19741"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=19741"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}