{"id":18153,"date":"2021-05-22T00:50:38","date_gmt":"2021-05-21T22:50:38","guid":{"rendered":"https:\/\/kontemplation.dk\/?p=18153"},"modified":"2021-05-23T10:34:01","modified_gmt":"2021-05-23T08:34:01","slug":"agnes-martin","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/agnes-martin\/","title":{"rendered":"AGNES MARTIN"},"content":{"rendered":"

\u201dMy work is really about the feeling of beauty and freedom that you experience in landscape\u2026.my respons to nature is really a response to beauty.\u201d <\/em><\/strong><\/p>\n

– Agnes Martin<\/p>\n

 <\/p>\n

Agnes Martin blev f\u00f8dt d.22 marts 1912 i Machlin, Canada og hun d\u00f8de d.16 december 2004 i Taos, New Mexico, USA.<\/p>\n

Hendes malerier, \u201cgrids\u201d best\u00e5ende af tynde blyantsstreger og lavm\u00e6lt farvede b\u00e5nd p\u00e5 transparent farvelagte l\u00e6rreder, har altid v\u00e6ret en stor inspirationskilde for mig. I mange \u00e5r har jeg studeret hendes liv og maleri. I en formel kunsthistorisk optik kan hendes v\u00e6rk ses som en videreudvikling af den abstrakte ekspressionisme. V\u00e6rkernes asketiske enkelhed og brugen af gentagne geometriske strukturer p\u00e5virkede ogs\u00e5 flere minimalistiske kunstnere i Martins samtid. Hun var praktiserende Buddhist, og maleriet var hendes praksis. Maleriets potentiale som medie for transcendente oplevelser og som v\u00e6rende n\u00e6rt forbundet til naturen, var det hun hele sit liv var optaget af.<\/p>\n

I 2015 var jeg i London og s\u00e5 p\u00e5 Tate<\/a> en udstilling af hendes v\u00e6rker. Det var en stor retrospektiv udstilling. Da jeg tr\u00e5dte ind i et af de meget store udstillingssale, blev jeg m\u00f8dt af omkring 15 meget store kvadratiske malerier. 3×3 meter. De var alle malet i hvide nuancer. I lag p\u00e5 lag p\u00e5 lag. Tynde lag. De n\u00e6rmest sitrede. De fremstod transparente og lette, men p\u00e5 en meget stoflig og taktil m\u00e5de. Det var overv\u00e6ldende.<\/p>\n

Det er sv\u00e6rt med ord at beskrive hvad det er der sker n\u00e5r vi har den form for m\u00f8der med kunst. Det var en transcenderende oplevelse for mig. Det er ikke hverdagskost. Det m\u00f8de med Martins v\u00e6rker blev en slags f\u00f8r og efter oplevelse og for mig. Jeg blev forandret. Noget resonerede dybt i mig, og der var en f\u00f8lelse i mig af at h\u00f8re til. V\u00e6re hjemme. Der var ikke noget sentimentalt i oplevelsen. Snarere en r\u00e5hed og noget smukt – og en klarhed.<\/p>\n

“Agnes Martin drew grid that somehow both softens the firm lines of geometry and seems to open onto a space far wider than the human spere. Her art, she said,\u201dis about what is known forever in the mind\u201d- perfection, the transcendent reality spoken of in Eastern religions. For her, the grid evoked not a human measure but a supernaturall one, a boundless order. The experience Martin said she wanted from a painting was,\u201dthe simple, direct going into a field of visions as you would cross an empty beach to look at the ocean\u201d <\/em><\/p>\n

– Moma Highlights, The Museum of Modern Art<\/a> New York, 2004<\/p>\n

Jeg stod helt stille og lod mig omslutte af malerierne. Det var en kontemplativ oplevelse. T\u00e5rerne l\u00f8b fra mine \u00f8jne, og det var som at v\u00e6re i en anden form for virkelighed. En virkelighed af en slags kendsgerninger. Jeg f\u00f8lte mig meget i live og f\u00f8lte samtidig et n\u00e6rv\u00e6r med visheden om det livsvilk\u00e5r det er at vi skal d\u00f8. Som om liv og d\u00f8d m\u00f8dtes lige d\u00e9r – og jeg m\u00e6rkede en ubegr\u00e6nset ro og accept i det. Hele stemningen var n\u00f8gtern og rummede samtidig en umiddelbar sk\u00f8nhed som for mig er forbundet med en \u00e6stetik der er frataget enhver form for pynt. Men ikke p\u00e5 en kold m\u00e5de. Mere var det som om et varmt, n\u00f8gent lys omsluttede mig. Jeg satte mig p\u00e5 en af de stole der stod midt i rummet. D\u00e9r blev jeg siddende meget l\u00e6nge.<\/p>\n

 <\/p>\n

Film fra udstillingen p\u00e5 Tate:<\/strong><\/p>\n