{"id":17615,"date":"2021-03-27T00:18:44","date_gmt":"2021-03-26T23:18:44","guid":{"rendered":"https:\/\/kontemplation.dk\/?p=17615"},"modified":"2025-07-28T14:29:39","modified_gmt":"2025-07-28T12:29:39","slug":"kropsfabuleringer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/kropsfabuleringer\/","title":{"rendered":"BODY FABULATIONS OVER A WEEK"},"content":{"rendered":"

80% af vores krop er vand.
\nI g\u00e5r var der m\u00e5neskin ind af mit vindue, og jeg satte mig p\u00e5 puden og mediterede i m\u00e5nelys. T\u00e6nkte p\u00e5 det at m\u00e5nen styrer ebbe og flod i verdens have. Fors\u00f8gte at m\u00e6rke v\u00e6sken i min krop. M\u00e6rke hvordan kroppen p\u00e5 \u00e9n gang f\u00f8les som fast stof og som flydende og i konstant bev\u00e6gelse. Forestillede mig hvordan jeg best\u00e5r af millioner af celler. Fors\u00f8gte at forbinde mig med m\u00e5nen. Det var s\u00e5 stille, og i str\u00e6k kunne jeg m\u00e6rke vandet i mig. Forbinde mig til vand indeni og udenp\u00e5. I m\u00e5neskin.<\/p>\n

Kropsrummet i os. M\u00e6rker min t\u00e5. Sender al min opm\u00e6rksomhed ned i min venstre storet\u00e5. T\u00e6nker jeg p\u00e5 den eller m\u00e6rker jeg den faktisk? Fors\u00f8ger at sanse forskellen. Kan jeg m\u00e6rke den uden at t\u00e6nke p\u00e5 den? Uden et indre billede. Der er en forskel. Sender opm\u00e6rksomheden til mine ankler. Her opst\u00e5r der billeder af knogler der m\u00f8der knogler. Hvide knogler og lag af muskler. Sener der str\u00e6kker sig imellem knoglerne og holder sammen p\u00e5 det hele. Omkranset af hud. Jeg \u00e5nder ind og slipper billederne. Hviler.<\/p>\n

Danser. Ryster hele kroppen l\u00f8s. M\u00e6rker et slip nedad mod jorden. Som om jeg giver efter nedad og n\u00e6rmest synker ned i jorden. M\u00e6rker opad fra toppen af mit hoved. Danser i et rum mellem oppe og nede. Tr\u00e6k ned og tr\u00e6k op. F\u00f8ler mig hel her. I rytme og toner f\u00f8ler min krop sig fri. Lettere. Som at ryste alt overfl\u00f8digt af sig. Som et brusebad indeni. Nogle gange nye opdagelser af slip. Uventede nye fornemmelser. Kan min krop ogs\u00e5 d\u00e9t? Gl\u00e6de over at blive overrasket. V\u00e6ren i et nu der \u00e5bner for det ukendte.<\/p>\n

Skelettet. Har altid v\u00e6ret betaget af skelettet. Den konstruktion det er. Knogler der hviler ovenp\u00e5 eller ved siden af hinanden. Afvikling i foden n\u00e5r vi g\u00e5r. Sm\u00e5 skeletbyggeklodser der g\u00f8r det muligt. At g\u00e5. At danse. At l\u00f8be. At bev\u00e6ge sig. M\u00e6rker ind i mit skelet mens jeg laver mad. Med min arm r\u00e6kker jeg ud efter noget. Knoglerne i min h\u00e5nd og fingre kan med hj\u00e6lp fra mine muskler folde sig sammen om en genstand. H\u00e5ndtaget p\u00e5 en gryde. Knoglerne i armen g\u00f8r det muligt at b\u00f8je armen. Jeg s\u00e6tter gryden p\u00e5 komfuret. Hvis jeg virkelig koncentrerer mig, kan jeg se p\u00e5 og m\u00e6rke det der foreg\u00e5r som om jeg aldrig har gjort det f\u00f8r. Det bliver forunderligt og meget fascinerende.<\/p>\n

Mit hoved er fuld af tanker. Det er som om tankerne bor i hovedet. Det er i hvert fald den forestilling jeg har. N\u00e5r jeg t\u00e6nker over det. Der er ingen der v\u00e9d hvor en tanke begynder eller hvor den ender. Det l\u00e6ste jeg den anden dag. Der var en der skrev at det er med tanker som med en regnbue. Det er ikke muligt at lokalisere hvor en regnbue ender og begynder. Jeg slipper tankerne. Det vil sige at jeg ikke holder fast i dem. Lader dem drive igennem mig. Hver gang jeg opdager at jeg holder fast i en tanke og lader mig tage med af den. S\u00e5 vender jeg min opm\u00e6rksomhed mod min vejrtr\u00e6kning.<\/p>\n

En uge i et liv. I mit liv. Med dagligdag og gentagelser. Med gl\u00e6der. Med sorger. Med bekymringer. Med kontakt. Med alenehed. Aktiviteter, oplevelser, sansninger og fornemmelser i en uendelighed. Sm\u00e5 ting. Store ting. I en konstant foranderlighed. N\u00e5r det er muligt for \u00e9n at v\u00e6re v\u00e5gen, n\u00e5r vi tr\u00e6ner det at v\u00e6re bevidst n\u00e6rv\u00e6rende, er det en mulighed at fornemme det livsmirakel der ligger under det hele. Som har en form for enkelhed i sig. I glimt, kan det hele folde sig ud som i en kontinuerlig str\u00f8m af liv. Med fare for at blive lidt r\u00f8rstr\u00f8msk, s\u00e5 fornemmer jeg den form for opm\u00e6rksomhed som v\u00e6rende meget t\u00e6t p\u00e5 det vi almindeligvis betegner som lykke. Glimt af uforfalsket lykke.<\/p>\n

 <\/p>\n

\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Kirsten Rotb\u00f8ll Lassen<\/strong> Master of Education. in didactics (material culture).<\/span>\u00a0Diploma in visual arts at the Danish University of Education.<\/span> Art and cultural leadership training, <\/span>S<\/span>cinekunsten <\/span>U<\/span>development center.<\/span> University College <\/span>S<\/span>J\u00e4lland.<\/span> Bachelor's degree <\/span>p<\/span>psychomotor skills<\/span> from<\/span> Ingrid <\/span>Prahms<\/span> seminar<\/span>.<\/span> Kirsten arbejder som billedkunstner, underviser og konsulent og er siden 2015 p<\/span>project<\/span>leader<\/span> on<\/span> \u201dI CAN CREATE\u201d<\/span>\u2013 a project about teaching design and creative processes for vulnerable children and young people.<\/span> From 2012 to 2020, she has led Design School<\/a> on Design Museum Denmark<\/a>. She teaches in Project Inner Strength<\/a>, a collaborative project between Human Practice Foundation<\/a> and The Children's Life Skills Association<\/a>.<\/p>\n

Kirsten has a long-standing meditative practice and a dance practice. She regularly participates in courses at the Growth Center and receives practice guidance.<\/span><\/p>\n

 <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

80% af vores krop er vand. I g\u00e5r var der m\u00e5neskin ind af mit vindue, og jeg satte mig p\u00e5 puden og mediterede i m\u00e5nelys. T\u00e6nkte p\u00e5 det at m\u00e5nen…<\/p>","protected":false},"author":20,"featured_media":16646,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[],"meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"person":[354],"class_list":["post-17615","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-praxis","person-kirsten-rotboell-lassen"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":"0","hide_featured_image_on_post":"0","nobio":"1","infobox":"","quote":"","year_published":"2025","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17615","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/20"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=17615"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17615\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":36730,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17615\/revisions\/36730"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16646"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=17615"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=17615"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=17615"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=17615"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=17615"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}