{"id":16473,"date":"2020-10-11T05:36:16","date_gmt":"2020-10-11T03:36:16","guid":{"rendered":"https:\/\/kontemplation.dk\/?p=16473"},"modified":"2021-05-15T10:48:36","modified_gmt":"2021-05-15T08:48:36","slug":"det-naeste-store-skridt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/det-naeste-store-skridt\/","title":{"rendered":"DET B\u00c6REDYGTIGE VELF\u00c6RDSSAMFUND #2 DET N\u00c6STE STORE SKRIDT"},"content":{"rendered":"

DET B\u00c6REDYGTIGE VELF\u00c6RDSSAMFUND, DEL 2.<\/strong>
\nKlik her for at l\u00e6se<\/a> f\u00f8rste<\/a> del
\nvori Steen<\/a> Hildebran<\/a>dt<\/a> fort\u00e6ller<\/a> om
\noptakten til Jens Otto Krags\u00a0vision\u00e6re
\n– og af forst\u00e5elige grunde begr\u00e6nsede –
\nformulering af en drejebog for velf\u00e6rdsstaten.<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

En ikke-b\u00e6redygtig udvikling<\/strong><\/p>\n

Men! Og i et efterrationaliseringens tilbageblik er der et stort Men. Det var en ikke-b\u00e6redygtig udvikling, man satte i gang og praktiserede. Vi s\u00e5 det ikke s\u00e5 klart undervejs, men det var ikke et b\u00e6redygtigt samfund, vi fik udviklet. Begrebet b\u00e6redygtighed indgik ikke i Fremtidens Danmarks \u2013 og ej heller i den tids – begrebsverden. Grundtanken her var en ganske anden, nemlig: Der er ressourcer nok. Det handler om at udnytte dem – til folkets bedste. P\u00e5 demokratisk m\u00e5de. Det var ikke klodens ressourcer og b\u00e6redygtighed, der var problemet eller udfordringen. Man t\u00e6nkte i virkeligheden, og af letforst\u00e5elige grunde, meget sn\u00e6vert. Naturen var der; ressourcerne var der; der var luft og vand, olie og kul i rigelige m\u00e6ngder; s\u00e5 rigelige m\u00e6ngder var der, at luft og vand i mange \u00e5rtier blev brugt i de \u00f8konomiske l\u00e6reb\u00f8ger som eksempler p\u00e5 frie goder, dvs. goder, som man ikke beh\u00f8vede at \u00f8konomisere med, for der var rigelige m\u00e6ngder af dem – de beh\u00f8vede ikke nogen pris. Man kunne bare bruge l\u00f8s. Og det gjorde man. Denne bruge-l\u00f8s t\u00e6nkning er fortsat den dominerende. Vi omg\u00e5s naturens ressourcer, som om der er ubegr\u00e6nsede m\u00e6ngder af dem; vi sk\u00e6nder naturen i et omfang og p\u00e5 m\u00e5der, som man ikke skulle tro mulig. Det g\u00f8r vi fortsat, men vi taler dog nu om b\u00e6redygtighed. Vi taler fortsat mere, end vi handler, og det er forh\u00e5bentlig og sandsynligvis begyndelsen til mere handling.<\/p>\n

 <\/p>\n

Produktivitetskommissionen<\/strong><\/p>\n

S\u00e5 sent som i 2012, hvor den dav\u00e6rende Produktivitetskommission blev nedsat og begyndte at udsende sine analyser og anbefalinger, var det ikke b\u00e6redygtighed, men gammeldags produktion og produktivitet, man fortsat var optaget af. I kommissoriet hed det bl.a.: \u201dHvis den hidtidige svage produktivitetsudvikling forts\u00e6tter, er der betydelig risiko for, at Danmark taber yderligere terr\u00e6n i forhold til andre velst\u00e5ende lande og derfor f\u00e5r sv\u00e6rt ved at fastholde en privat og offentlig velf\u00e6rd af internationalt h\u00f8j kvalitet.\u201d Man var i den borgerlige regering og i kommissionen optaget af et simpelt gammeldags \u00f8konomisk v\u00e6kst-v\u00e6ddel\u00f8b. Ikke af b\u00e6redygtighed. Jeg havde n\u00e6r sagt: Man var overhovedet ikke optaget af b\u00e6redygtighed. Jeg blev af kommissionen inviteret til at skrive en artikel, der blev offentliggjort p\u00e5 kommissionens hjemmeside. Jeg gav min artikel overskriften: B\u00e6redygtig produktivitet. Kommissionen fastholdt hele vejen igennem et traditionelt og veldokumenteret produktivitetsbegreb, som vi nu bliver n\u00f8dt til at dr\u00f8fte p\u00e5 ny \u2013 i lyset af den viden, som vi ogs\u00e5 dengang havde om n\u00f8dvendigheden af en omstilling til mere b\u00e6redygtig produktion. I dag er man i produktionsvirksomheder overalt i verden optaget af, hvordan man kan arbejde stedse mere b\u00e6redygtigt. B\u00e6redygtig produktivitet og produktion. Og det sker.<\/p>\n

Fra 1957 og til nu er der sket ufattelig meget i Danmark \u2013 og i verden. Den teknologiske og demografiske udvikling er eksploderet. Produktion og produktivitet liges\u00e5. I Danmark og i verden. P\u00e5 60 \u00e5r er verden blevet en anden. Verden er i dag i en fuldst\u00e6ndig ny situation. P\u00e5 den positive side: Hovedtemaet er ikke bare velf\u00e6rd og velstand, men b\u00e6redygtig velf\u00e6rd og velstand. Udfordringen er ikke v\u00e6kst, men b\u00e6redygtig v\u00e6kst. Udfordringen er ikke produktion og produktivitet, men b\u00e6redygtig produktion og produktivitet. P\u00e5 den negative side: Nationalisme, og isolationisme: Nye alvorlige risikobilleder melder sig med stor styrke, og verden er p\u00e5 mange m\u00e5der og omr\u00e5der p\u00e5 en meget farlig kurs.<\/p>\n

 <\/p>\n

Sidevirkninger<\/strong><\/p>\n

I et tilbageblik: Det gik for hurtigt. Vi var ikke tilstr\u00e6kkelig opm\u00e6rksomme p\u00e5 den r\u00e6kke af utilsigtede og derfor ogs\u00e5 l\u00e6nge up\u00e5agtede sidevirkninger af vor travlhed og m\u00e5lbevidsthed, for ikke at sige af vor gr\u00e5dighed. Jeg kritiserer ikke de beslutninger og det verdenssyn, der l\u00e5 bag disse beslutninger. Jeg konstaterer, at det er nye tider. Og jeg tillader mig at p\u00e5st\u00e5 \u2013 i overensstemmelse med mange andre b\u00e5de almindelige borgere, forskere, politikere, kunstnere og andre: Det haster med at f\u00e5 et nyt verdenssyn gjort til virkelighed. Vi ved det. Vi ved, at udfordringen er b\u00e6redygtighed, og FN\u2019s 17 verdensm\u00e5lene, b\u00e6redygtighedsm\u00e5lene, peger p\u00e5 klare indsatsomr\u00e5der. Men hvad g\u00f8r staterne? Hvad g\u00f8r vi forbrugere og borgere?<\/p>\n

Noget af det, der er sket i de mellemliggende 60 \u00e5r, er: En ny bevidsthed er vokset frem, nye indsigter er blevet udviklet. Noget nyt var allerede tydeligt i 1972, hvor rapporten Gr\u00e6nser for v\u00e6kst gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5, at der er gr\u00e6nser for v\u00e6kst, gr\u00e6nser for produktion, gr\u00e6nser for vore udfoldelser og ambitioner. Ogs\u00e5 bogen, Opr\u00f8r fra midten med forfatterne Villy S\u00f8rensen, Niels I. Meyer og K. Helveg Petersen fra 1978 og Brundtland-rapporten, Vor f\u00e6lles fremtid, fra 1987 advarede. Gjorde klart opm\u00e6rksom p\u00e5 nogle af disse sp\u00f8rgsm\u00e5l og temaer. \u00a0Og, ja, retf\u00e6rdigvis skal det ogs\u00e5 erindres, at J. O. Krag i sin tredje regering, i 1971, etablerede verdens f\u00f8rste Ministerium for offentlige arbejder og forureningsbek\u00e6mpelse med Jens Kampmann som minister. Hvilket igen var et udtryk for Krags forudseenhed og store politiske evner og lederskab.<\/p>\n

 <\/p>\n

Den nye store udfordring: B\u00e6redygtighed<\/strong><\/p>\n

Men alligevel: Vi lyttede ikke eller lyttede ikke grundigt nok dengang. Nu v\u00e9d vi, at den n\u00e6ste store udfordring i udviklingen af det danske velf\u00e6rdssamfund ikke er v\u00e6kst og produktion, men b\u00e6redygtighed. Det er fristende at sp\u00f8rge – med henvisning til Niels K\u00e6rgaards overskrift: Vil vi omkring 2050 sige, at 2019, hvor Danmark \u2013 ligesom i 1957 – ogs\u00e5 fik en ny regering – og en ny klimalov, var n\u00f8gle\u00e5ret i det b\u00e6redygtige velf\u00e6rdssamfunds historie? Er 2020 \u00e5ret, hvor bevidstheden om b\u00e6redygtighed for alvor \u00e6ndres og finder vej ind i alle spr\u00e6kker og bliver den nye dagsorden eller i hvert fald et vigtigt element i flere og flere nye dagsordener?<\/p>\n

Vi har lov at fantasere og stille sp\u00f8rgsm\u00e5l, og min antagelse og h\u00e5b er, at det vil ske. 2020 \u2013 og \u00e5rene heromkring \u2013 er ved at blive \u00e5r, hvor b\u00e6redygtighed, bl.a. st\u00e6rkt p\u00e5virket af FN\u2019s 17 verdensm\u00e5l, Brundtland-t\u00e6nkningen og meget andet \u2013 bliver det store og overordnede tema og den nye dagsorden. Og derfor er det ogs\u00e5 \u00e5rene, hvor velf\u00e6rdssamfundet videreudvikles, men i nye retninger. Eller for at v\u00e6re mere pr\u00e6cis: Velf\u00e6rdssamfundet skal transformeres og nyt\u00e6nkes. Vi skal udvikle et nyt slags velf\u00e6rdssamfund. Et b\u00e6redygtig velf\u00e6rdssamfund. Og endnu engang kan Danmark vise vej \u2013 eller v\u00e6re med til at vise vej.<\/p>\n

 <\/p>\n

Illustration: Daniel Sebastian H\u00f8eg<\/a><\/span><\/p>\n

\n

 <\/p>\n

\"\"Steen Hildebrandt<\/strong>
\nf\u00f8dt 1944, ph.d. og professor ved Institut for Ledelse, Handelsh\u00f8jskolen, Aarhus Universitet. Tidligere vismand i Det Nationale Kompetencer\u00e5d og ledelsesredakt\u00f8r p\u00e5 dagbladet B\u00f8rsen. Han er forfatter til b\u00f8ger, artikler og kronikker om ledelse og samfundsforhold og han er medlem af flere bestyrelser.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

DET B\u00c6REDYGTIGE VELF\u00c6RDSSAMFUND, DEL 2. Klik her for at l\u00e6se f\u00f8rste del vori Steen Hildebrandt fort\u00e6ller om optakten til Jens Otto Krags\u00a0vision\u00e6re – og af forst\u00e5elige grunde begr\u00e6nsede – formulering…<\/p>","protected":false},"author":28,"featured_media":16464,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[],"meta":{"footnotes":""},"categories":[26],"tags":[],"person":[363],"class_list":["post-16473","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-jord","person-steen-hildebrandt"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":[],"hide_featured_image_on_post":"0","nobio":"1","infobox":"","quote":"","year_published":"2020","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16473","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/28"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=16473"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16473\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16605,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16473\/revisions\/16605"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16464"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=16473"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=16473"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=16473"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=16473"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=16473"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}