{"id":16097,"date":"2020-08-01T00:01:27","date_gmt":"2020-07-31T22:01:27","guid":{"rendered":"https:\/\/kontemplation.dk\/?p=16097"},"modified":"2026-10-03T13:25:17","modified_gmt":"2026-10-03T11:25:17","slug":"hjertets-beroerthed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/hjertets-beroerthed\/","title":{"rendered":"THE TOUCH OF THE HEART"},"content":{"rendered":"<p>En letskyet formiddag, hvor jeg \u00e5bner min mailboks, lyder den velkendte klingren, som annoncerer, at jeg har f\u00e5et post.<\/p>\n<p>Smilende opdager jeg, at jeg stadig kalder det post, selvom det ikke ankommer til mig i en lukket kuvert med \u00e6gte papir, der kan foldes ud og m\u00e6rkes mellem mine fingre.<\/p>\n<p>Jeg skimmer r\u00e6kken af mails og opdager, at der ligger en mail fra en kollega.<\/p>\n<p>Jeg kigger ud ad vinduet, opdager bladenes bev\u00e6gelser, som den lette vind har sat i gang. Jeg dv\u00e6ler et \u00f8jeblik ved denne bl\u00f8de dans, som bladene foretager.<\/p>\n<p>Jeg \u00e5bner mailen.<\/p>\n<p>Min kollega skriver til mig, at hun er glad for vores samarbejde og, at hun oplever, at vi er p\u00e5 vej et godt og sp\u00e6ndende sted hen i vores arbejdsproces. Min kollega anerkender min indsats p\u00e5 en meget fin og dyb m\u00e5de, som g\u00f8r, at jeg kan m\u00e6rke, at jeg bliver ber\u00f8rt.<\/p>\n<p>Jeg kigger ud ad vinduet. Skyerne driver stille henover himlen, og jeg kan skimte lidt bl\u00e5 himmel imellem dem. M\u00e5ske vil solen tr\u00e6nge helt igennem senere?<\/p>\n<p>Jeg l\u00e6ser mailen endnu en gang. Nu lidt langsommere.<\/p>\n<p>Et eller andet i mig t\u00e6nker, at det er p\u00e6nt af hende at anerkende mig for min indsats i vores f\u00e6lles arbejdsopgave.<\/p>\n<p>Men samtidigt er der noget, der ikke vil forst\u00e5 og acceptere anerkendelsen og varmen.<\/p>\n<p>En skepsis st\u00e5r i vejen.<\/p>\n<p>Har hun skjulte hensigter? Er der en underliggende dagsorden? Hvad vil hun have mig til?<\/p>\n<p>Jeg m\u00e6rker min historie og dens traumatik, som g\u00f8r, at jeg til stadighed kan f\u00f8le en form for v\u00e6rdil\u00f8shed. Er det muligt, at der findes mennesker, der s\u00e6tter pris p\u00e5 mig og det, jeg bidrager med?<\/p>\n<p>Samtidigt med denne mist\u00e6nksomhed opst\u00e5r en erkendelse: Dette problem er ikke mit alene. Det er noget, jeg deler med mange, det er til \u00e9n eller anden grad kollektivt: At vi kan opleve, at det vi kan er alment og m\u00e5ske ikke v\u00e6sentligt.<\/p>\n<p>Jeg kigger igen ud ad vinduet. Mere lys tr\u00e6nger igennem skyerne. Undertiden spejler en indre erkendelsesproces sig i den ydre verden.<\/p>\n<p>Jeg lader opm\u00e6rksomheden hvile p\u00e5 mit \u00e5ndedr\u00e6t. Der begynder umiddelbart at indfinde sig en fysisk afslapning.<\/p>\n<p>Jeg lukker \u00f8jnene. Slapper helt af. Tr\u00e6kker vejret. For et \u00f8jeblik lader jeg sindet falde lidt til ro.<\/p>\n<p>Jeg erkender, at jeg har en modstand p\u00e5 at modtage min kollegas anerkendelse. M\u00e5ske mod at modtage anerkendelse i det hele taget?<\/p>\n<p>Hvis dette problem er alment, m\u00e5 den m\u00e5de, man kan m\u00f8de det p\u00e5, ogs\u00e5 kunne v\u00e6re f\u00e6lles. Til en f\u00e6lles vanskelighed m\u00e5 der v\u00e6re en f\u00e6lles strategi.<\/p>\n<p>En s\u00e5dan strategi kan, som jeg ser det, have tre trin:<\/p>\n<p>For det f\u00f8rste m\u00e5 vi se det i \u00f8jnene. Anerkende, hvor sv\u00e6rt mange af os har ved at tage imod ogs\u00e5 velment anerkendelse. Hvor mist\u00e6nksomme vi kan v\u00e6re.<\/p>\n<p>Det n\u00e6ste trin kunne v\u00e6re at se ogs\u00e5 faren ved at modtage ros og anerkendelse. Vi kan alle alt for let blive afh\u00e6ngige af ydre tilkendegivelser, blive trukket ud af os selv for at behage andre. Blive urolige for, at vi ikke kan g\u00f8re det lige s\u00e5 godt n\u00e6ste gang og derfor ikke fortjener de positive tilkendegivelser.<\/p>\n<p>Det tredje trin, og det jeg her v\u00e6lger \u2013 det jeg pr\u00f8ver at v\u00e6lge \u2013 er n\u00e6rv\u00e6rstr\u00e6ningen:<\/p>\n<p>Det er stadig skyer p\u00e5 himlen.<\/p>\n<p>Jeg t\u00e6nker, at det kan blive en fin dag.<\/p>\n<p>Jeg lukker \u00f8jnene. Tillader mig at m\u00e6rke mit hjertets ber\u00f8rthed over de anerkendende ord. Tr\u00e6kker vejret. M\u00e6rker sindet falde langsomt til ro. Registrerer stilheden i det indre landskab. Oplever en spontan taknemmelighed over at have en kollega, der t\u00f8r \u00e5bne sit hjerte for \u00e9n.<\/p>\n<p>Hjertet bliver ber\u00f8rt. Og varmt.<\/p>\n<p>Dette er n\u00e6rv\u00e6rstr\u00e6ningens mulighed. Lige dette \u00f8jeblik opleves den som en gave. En helt fysisk gave, der i denne situation sparer mig for en masse mellemregninger i den ydre verden.<\/p>\n<p>Lige nu hj\u00e6lper den meditative indstilling mig til at skyde en slags genvej. I stedet for en omfattende analyse af, hvor i min biografiske historie min skyhed stammer fra, i stedet for at blive taget af mist\u00e6nksomheden, i stedet for at lade mig skr\u00e6mme af risikoen for at blive afh\u00e6ngig af rosen, i stedet for alt det slipper jeg hele problematikken, slipper jeg p\u00e5 en m\u00e5de ogs\u00e5 selve mailen og hviler i n\u00e6rv\u00e6ret.<\/p>\n<p>Og oplever en form for fredfyldthed.<\/p>\n<p>Jeg \u00e5bner \u00f8jnene. Kigger ud.<\/p>\n<p>Himlen er blevet mere m\u00f8rk. P\u00e5 en smuk m\u00e5de. Et dybt m\u00f8rke, der g\u00f8r, at jeg t\u00e6nker, at der snart kunne komme regn. Samtidig skinner solen med en intens varm gul tone.<\/p>\n<p>Jeg har v\u00e6ret heldig. Det meditative held har smilet til mig.<\/p>\n<p>Det g\u00f8r det ikke altid.<\/p>\n<p>Men denne gang gjorde det.<\/p>\n<p>Jeg t\u00e6nker p\u00e5, at der m\u00e5ske er en regnbue p\u00e5 vej.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\"><span style=\"font-size: 10pt;\">Illustration:<a href=\"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/person\/daniel-sebastian-hoeeg\/\"> Daniel Sebastian Hoeg<\/a><\/span><\/p>\n<hr \/>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/07\/Britta-Karlshoej.jpg\"><img decoding=\"async\" class=\"alignleft wp-image-16165 size-thumbnail\" src=\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/07\/Britta-Karlshoej-150x150.jpg\" alt=\"\" width=\"150\" height=\"150\" srcset=\"https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/07\/Britta-Karlshoej-150x150.jpg 150w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/07\/Britta-Karlshoej-300x300.jpg 300w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/07\/Britta-Karlshoej-1024x1024.jpg 1024w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/07\/Britta-Karlshoej-768x767.jpg 768w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/07\/Britta-Karlshoej.jpg 1462w\" sizes=\"(max-width: 150px) 100vw, 150px\" \/><\/a><strong>Britta Karlsh\u00f8j<\/strong><br \/>\nis a Master of Education, specializing in mindfulness from Aarhus University and a psychotherapist MPF.<br \/>\nShe works as a private psychotherapist and has a passion for self-sufficiency and the creation of nutritious meals.<br \/>\nBritta is part of the team behind Kontemplation and is the head chef at our retreats. Read more about Britta <a href=\"http:\/\/www.brittakarlsh\u00f8j.dk\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">HERE<\/a>.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>En letskyet formiddag, hvor jeg \u00e5bner min mailboks, lyder den velkendte klingren, som annoncerer, at jeg har f\u00e5et post. Smilende opdager jeg, at jeg stadig kalder det post, selvom det&hellip;<\/p>","protected":false},"author":38,"featured_media":16198,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[],"meta":{"footnotes":""},"categories":[478,41],"tags":[132],"person":[350],"class_list":["post-16097","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-at-vaere-med-livet-som-det-er","category-faellesskabrelationer","tag-daniel-hoeeg","person-britta-karlshoej"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":"0","hide_featured_image_on_post":"0","nobio":"1","infobox":"","quote":"","year_published":"2026","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16097","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/38"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=16097"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16097\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":41967,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16097\/revisions\/41967"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16198"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=16097"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=16097"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=16097"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=16097"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=16097"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}