{"id":15595,"date":"2020-06-07T00:09:58","date_gmt":"2020-06-06T22:09:58","guid":{"rendered":"https:\/\/kontemplation.dk\/?p=15595"},"modified":"2026-09-23T13:17:01","modified_gmt":"2026-09-23T11:17:01","slug":"refleksiv-konfliktmaegling-og-baeredygtighed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/refleksiv-konfliktmaegling-og-baeredygtighed\/","title":{"rendered":"Reflexive conflict mediation and sustainability"},"content":{"rendered":"<p>Der findes mange m\u00e6glingsmodeller, hver med deres karakteristika. Som hovedregel er det etiske grundlag bag de forskellige m\u00e6glingsmodeller imidlertid ikke tydeliggjort, ofte end ikke bevidstgjort.[iii]\u00a0Det medf\u00f8rer, at kriteriet for, hvorn\u00e5r en m\u00e6gling er vellykket, som hovedregel begr\u00e6nses til, om parterne har indg\u00e5et en aftale, og ikke til overvejelser om for eksempel hvorvidt m\u00e6gler har inddraget sin egen mening om, hvordan konflikten b\u00f8r l\u00f8ses \u2013 og hvis han eller hun har det, om det er acceptabelt \u2013 og om parterne har haft mulighed for ogs\u00e5 at forbedre relationen.<\/p>\n<p>M\u00e6gling foreg\u00e5r i fortrolighed, og hvis parterne indg\u00e5r en aftale, kan den ikke appelleres. Samtidig med at parterne har st\u00f8rre indflydelse p\u00e5 l\u00f8sningen af deres konflikt, end de for eksempel ville have under en retssag, giver de derfor ogs\u00e5 afkald p\u00e5 den beskyttelse imod manipulation og magtmisbrug, som adgang til et offentligt retslokale eller muligheden for appel ville have givet dem.<\/p>\n<p>Derfor er kravet om frivillighed og fortrolighed i m\u00e6gling langt fra tilstr\u00e6kkeligt til at erstatte den beskyttelse, som gives i retssystemet.<\/p>\n<p>Det siger sig selv, at m\u00e6glere, der ikke p\u00e5 samme m\u00e5de som for eksempel en dommer, har retsregler at holde sig til, i meget h\u00f8j grad bliver konfronteret med deres egne forestillinger om rigtigt og forkert.<\/p>\n<p>Da m\u00e6gling foreg\u00e5r i et lukket rum, bliver n\u00f8dvendigheden af, at m\u00e6gler har gjort sig sit ansvar og sin livsholdning bevidst samt ud\u00f8ver sin m\u00e6gling i respekt for dette, derfor p\u00e5tr\u00e6ngende, hvis processen skal blive transparent.<\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Vibeke-vindeleav_refleksivm.jpg\"><img decoding=\"async\" class=\"alignright size-medium wp-image-15674\" src=\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Vibeke-vindeleav_refleksivm-300x300.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"300\" srcset=\"https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Vibeke-vindeleav_refleksivm-300x300.jpg 300w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Vibeke-vindeleav_refleksivm-150x150.jpg 150w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Vibeke-vindeleav_refleksivm-768x768.jpg 768w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Vibeke-vindeleav_refleksivm.jpg 1000w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a>Det var p\u00e5 denne baggrund. Som jurist var jeg tr\u00e6net i det man kalder \u2019retssikkerhedsgarantier\u2019 (s\u00e5som offentlighed, altid f\u00e6lles m\u00f8der, bevisvurdering og ankeadgang), hvilket er procedurer, jeg har stor respekt for. Garantierne blev i sin tid udviklet for at modarbejde de mulige overgreb, man som myndighedsperson med stor magt kunne risikere at uds\u00e6tte folk for. For mig at se er og var det en imponerende \u2013 og v\u00e5gen \u2013 m\u00e5de at tage h\u00f8jde for menneskets fejlbarlighed p\u00e5.<\/p>\n<p>Men hvad g\u00f8r man s\u00e5, n\u00e5r man, som i m\u00e6gling, fjerner de garantier? Hvad er s\u00e5 bolv\u00e6rket mod overgreb, hvad enten de er udf\u00f8rt bevidst eller i sjusk?<\/p>\n<p>Samtidig med at jeg var \u2013 og er \u2013 begejstret for m\u00e6glingens kvaliteter, kunne jeg ogs\u00e5 se dens faldgruber.<\/p>\n<p>Uanset hvor meget m\u00e6gleren er tr\u00e6net i bestemte redskaber og teknikker, som er konsistente i forhold til de bagvedliggende v\u00e6rdier, vil m\u00e6glerens dybereliggende motivationer sl\u00e5 igennem, hvis hun kommer under pres. Det sker, hvad enten presset skyldes, at parterne er s\u00e6rligt stridbare, at tiden er knap, eller at m\u00e6gleren har en d\u00e5rlig dag. Derfor er m\u00e6gleren n\u00f8dt til i f\u00f8rste omgang at blive bevidst om, hvilket menneskesyn og samfundssyn hun har og dern\u00e6st konstant at konfrontere sig selv med, i hvilket om\u00adfang hendes praksis er i overensstemmelse med dette.<\/p>\n<p>Denne fortl\u00f8bende selvransagelse skylder m\u00e6gleren parterne i respekt for den tillid, de viser, ved at bede m\u00e6gleren om hj\u00e6lp. Hun skylder m\u00e6glingsprocessen den i respekt for den forml\u00f8shed, som er m\u00e6glingens adelsm\u00e6rke (og s\u00e5rbarhed). Og hun skylder sig selv denne vedholdende indre unders\u00f8gelse i respekt for den integritet, som skal v\u00e6re m\u00e6glerens styrke og forankring, ogs\u00e5 i vanskelige situationer under m\u00e6glingsprocessen.<\/p>\n<p>Dette synspunkt har indgribende konsekvenser for s\u00e5vel m\u00e6glingstr\u00e6ning som -praksis: For det f\u00f8rste foruds\u00e6tter det et eksplicit v\u00e6r\u00addigrundlag[iv], og for det andet at m\u00e6gleren l\u00f8bende for\u00adholder sig til, i hvilket omfang samme v\u00e6rdigrundlag ud\u00adfolder sig i hendes praksis.<\/p>\n<p>Konfliktm\u00e6gling med en s\u00e5dan refleksiv tilgang er karakteriseret ved at v\u00e6re eklektisk \u2013 dog ikke i en s\u00e5dan forstand, at alt er tilladt, blot det virker. Den er eklektisk, fordi det er muligt at lade sig inspirere af allerede kendte m\u00e6glingsmodeller og at inkludere elementer her\u00adaf i praksis, idet<em>\u00a0det helt afg\u00f8rende for m\u00e6gling efter denne model er det v\u00e6rdigrundlag, der motiverer m\u00e6gleren, og hvorp\u00e5 der arbejdes under m\u00e6glingen.\u00a0<\/em>Hverken mere eller mindre.<\/p>\n<p>Det betyder, at konfliktm\u00e6gling med en refleksiv tilgang ikke er noget udvendigt, som en kappe man kan tage af og p\u00e5, men derimod no\u00adget indvendigt, nogle v\u00e6rdier, som er integrerede, og som er til stede hos m\u00e6gleren s\u00e5vel i som uden for m\u00e6g\u00adlingen. V\u00e6rdier som m\u00e6gleren l\u00f8bende m\u00e5 forholde sig ansvarligt til. Den enkelte m\u00e6gler m\u00e5 s\u00e5 g\u00f8re op med sig selv, om de v\u00e6rdier og antagelser, som refleksiv m\u00e6gling hviler p\u00e5, er i samklang med hans eller hendes egne, og om n\u00f8dvendigt v\u00e6lge en anden m\u00e6glingsform.<\/p>\n<p>Man kan med hj\u00e6lp fra filosofien groft sagt inddele os mennesker \u2013 og vel ogs\u00e5 m\u00e6glere \u2013 i to kategorier efter, hvilket menneskesyn vi har: Den ene gruppe tror p\u00e5 det grundl\u00e6ggende gode i mennesket og ser verdens ondskab som for\u00e5rsaget af eksempelvis social ulighed eller et repressivt samfund. Den anden gruppe mener, at mennesker generelt er f\u00f8dt egoistiske, og at empatien og k\u00e6rligheden til andre op\u00f8ves via socialisering[v].<\/p>\n<p>Disse to menneskesyn vidner om, at der n\u00e6ppe findes \u00e9n objektiv sand\u00adhed om menneskets natur. Filosofien giver os imidlertid et fingerpeg om, at forskellige menneske\u00adsyn, implicit eller eksplicit, kan ligge som foruds\u00e6tning for vores handlinger og antagelser.<\/p>\n<p>I refleksiv m\u00e6gling er menneskesynet positivt, s\u00e5ledes at forst\u00e5 at man tror p\u00e5, at mennesket med den rette opv\u00e6kst og under de rette vilk\u00e5r vil agere konstruktivt b\u00e5de over for sig selv og over for andre.<\/p>\n<p>At den rette opv\u00e6kst og de rette vilk\u00e5r sj\u00e6ldent er til stede, er en anden sag.<\/p>\n<p>Men synspunktet udtrykker et dynamisk menneskesyn, hvor mulighed for personlig v\u00e6kst og indsigt altid er til stede, og en overbevisning om, at der i ethvert menneske er en kerne af renhed og k\u00e6rlighed.<\/p>\n<p>I forordet til\u00a0<em>Et essay om indre frihed<\/em>\u00a0fra 2010 skriver Jes Bertelsen f\u00f8lgende:<\/p>\n<p><span style=\"color: #800000;\">\u201dVi er n\u00f8dt til at indse, at ydre og indre forandringer h\u00e6nger sammen. Vi kan ikke etablere en bedre ydre verden uden at forandre den indre. Man kan ikke forandre et menneskes \u2013 eller en nations \u2013 liv, alene ved at \u00e6ndre de ydre betingelser. Man kan heller ikke g\u00f8re det ved at \u00e6ndre de indre betingelser alene. Men da den verden, vi lever i, f\u00f8rst og fremmest har opm\u00e6rksomheden rettet mod den ydre, fysiske virkelighed og dermed bort fra de kroppe og hjerter og bevidstheder, som forandringerne dybest set g\u00e6lder, er det denne bogs sigte at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 den oversete, men uomg\u00e6ngeligt n\u00f8dvendige, komponent i en samlet l\u00f8sning p\u00e5 den truende og l\u00f8fterige situation, vi st\u00e5r i som menneskeart: udviklingen af den menneskelige samh\u00f8righedsf\u00f8lelse.\u201d <\/span>[vi]<\/p>\n<p>Forordet beskriver en forst\u00e5else af flere sammenh\u00e6nge, der igennem \u00e5rene har v\u00e6ret retningsgivende for mig, b\u00e5de fagligt og personligt, og s\u00e5ledes ogs\u00e5 for refleksiv m\u00e6gling. Det g\u00e6lder b\u00e5de sammenh\u00e6ngen mellem det indre og det ydre og sammenh\u00e6ngen mellem konflikter p\u00e5 mikro- og makroniveau.<\/p>\n<p>M\u00e6gleren har, i den refleksive tilgang, som sit fundament en overbevisning om, at menneskets liv mest naturligt udleves i en sammenh\u00e6ng, hvor der er plads b\u00e5\u00adde til den enkelte og til samh\u00f8righeden.<\/p>\n<p>Det refleksive retter sig ikke kun mod m\u00e6gleren, men ogs\u00e5 mod parterne. Det er dog naturligvis ikke hensigten at p\u00e5dutte dem de bagvedliggende v\u00e6rdier, hvilket ville v\u00e6re b\u00e5de kontraproduktivt og selvmodsigende. M\u00e6gler stiller sp\u00f8rgsm\u00e5l til parterne, som udfordrer deres forforst\u00e5else \u2013 ikke for at \u00e6ndre den, men for at give parterne en chance for at forholde sig til dybden og konsekvensen af deres beslutninger. P\u00e5 den baggrund v\u00e6lger de frit.<\/p>\n<p>Samtidig m\u00e5 det siges, at de v\u00e6rdier, som refleksiv m\u00e6gling hviler p\u00e5, er baseret p\u00e5 min opfattelse af, at det er n\u00f8dvendigt, at vi alle fremover agerer mere hensigtsm\u00e6ssig, end vi hidtil har gjort. Det indeb\u00e6rer blandt andet, at vi er opm\u00e6rksomme p\u00e5 vores gensidige afh\u00e6ngighed, b\u00e5de individuelt og globalt, og at vi er parate til ikke bare at h\u00e6vde dette standpunkt, men rent faktisk at p\u00e5tage os et medansvar herfor. Kun herved kan vi medvirke til at skabe en b\u00e6redygtighed, som ikke kun er lokal, men global, og derved holdbar ogs\u00e5 i et l\u00e6ngere perspektiv.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong><span style=\"font-size: 10pt;\">Fodnoder:<\/span><\/strong><\/p>\n<p><span style=\"font-size: 10pt;\">[iii]\u00a0Dog med en klar undtagelse, nemlig Baruch Bush og Joe Folger, Transformative mediation, The Promise of Mediation: A Transformative Approach to Conflict, Jossey-Bass, 2005<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-size: 10pt;\">[iv]\u00a0V\u00e6rdigrundlaget er detaljeret beskrevet i Konfliktm\u00e6gling \u2013 en refleksiv model, hvortil henvises<\/span><br \/>\n<span style=\"font-size: 10pt;\">[v]\u00a0\u00a0\u00a0Se f.eks. Ken Wilber, Up from Eden, A Transpersonal View of Human Evolution, Boston 1981 s 331f.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-size: 10pt;\">[vi]\u00a0Jes Bertelsen, Et essay om indre frihed, Rosinante 2010<\/span><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\"><span style=\"font-size: 10pt;\">Illustration: <a href=\"https:\/\/kontemplation.dk\/person\/daniel-sebastian-hoeeg\/\">Daniel Sebastian H\u00f8eg, 11 \u00e5r<\/a><\/span><\/p>\n<hr \/>\n<p><span style=\"font-size: 10pt;\">&#8220;Refleksiv konfliktm\u00e6gling og b\u00e6redygtighed\u201d er redigeret og tilrettelagt for Kontemplations blog. Teksten udkom f\u00f8rste gang som del af Vibeke Vindel\u00f8vs bidrag til artikelf\u00f8ljetonen<em> \u00c5nd i Hverdagen<\/em>.<\/span><\/p>\n<hr \/>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Vibeke-Vindeloev_2.jpg\"><img decoding=\"async\" class=\"alignleft wp-image-15585 size-thumbnail\" src=\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Vibeke-Vindeloev_2-150x150.jpg\" alt=\"\" width=\"150\" height=\"150\" \/><\/a><strong>Vibeke Vindel\u00f8v<\/strong><br \/>\ner jurist, psykoterapeut og professor i konfliktm\u00e6gling ved Det juridiske Fakultet p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet. Hun er forfatter til adskillige artikler og b\u00f8ger om jura, m\u00e6gling og forsoning. Hun har omfattende erfaring med undervisning i og praktisk arbejde med konfliktl\u00f8sning og m\u00e6gling i en mangfoldighed af konflikttyper. Hun interesserer sig for sammenh\u00e6ngen mellem v\u00e6rdi og handling og den store og den lille konflikt. Geografiske fokuspunkter for hendes internationale arbejde har v\u00e6rt Syd\u00f8steuropa (Balkan) og Sydafrika.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Der findes mange m\u00e6glingsmodeller, hver med deres karakteristika. Som hovedregel er det etiske grundlag bag de forskellige m\u00e6glingsmodeller imidlertid ikke tydeliggjort, ofte end ikke bevidstgjort.[iii]\u00a0Det medf\u00f8rer, at kriteriet for, hvorn\u00e5r&hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":45,"featured_media":15811,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[],"meta":{"footnotes":""},"categories":[464,83],"tags":[132],"person":[381],"class_list":["post-15595","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ipa","category-kultur-udsyn","tag-daniel-hoeeg","person-vibeke-vindeloev"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":[],"hide_featured_image_on_post":"0","nobio":"1","infobox":"","quote":"","year_published":"2020","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15595","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/45"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=15595"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15595\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15831,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15595\/revisions\/15831"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15811"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=15595"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=15595"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=15595"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=15595"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=15595"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}