{"id":15100,"date":"2020-04-27T18:39:28","date_gmt":"2020-04-27T16:39:28","guid":{"rendered":"https:\/\/kontemplation.dk\/?p=15100"},"modified":"2024-02-14T09:28:40","modified_gmt":"2024-02-14T08:28:40","slug":"p-o-enquist-er-doed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/p-o-enquist-er-doed\/","title":{"rendered":"PO Enquist is dead."},"content":{"rendered":"<div id=\"buzzsprout-player-14500784\"><\/div>\n<p><script src=\"https:\/\/www.buzzsprout.com\/2018767\/14500784-blogcast-p-o-enquist-er-dod-af-peter-hoeg-indtalt-af-peter-hoeg.js?container_id=buzzsprout-player-14500784&#038;player=small\" type=\"text\/javascript\" charset=\"utf-8\"><\/script><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\">Per Olov Enquist d\u00f8de den 25. april 2020.<br \/>\nH\u00f8r Peter H\u00f8eg l\u00e6se sin tekst om den svenske forfatter.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<hr \/>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Enquist er d\u00f8d.<\/p>\n<p>Men hans bevidsthed er helt \u00e5ben og tilg\u00e6ngelig.<\/p>\n<p>Bare rolig, dette er ikke ment okkult eller spiritistisk. Man kan ikke mere tale med Enquist.<\/p>\n<p>Men man kan m\u00f8de den kreative del af hans bevidsthed. N\u00e5r et menneske har skrevet som han, med s\u00e5 stor \u00e5benhed ind mod kilden hvorfra opfindsomheden str\u00f8mmer, s\u00e5 er den p\u00e5g\u00e6ldendes v\u00e6rker mere end bare displays af noget der engang var. S\u00e5 er de indgange til noget dybere, noget der opleves som om det ikke forsvinder.<\/p>\n<p>Med Enquists b\u00f8ger forholder det sig s\u00e5dan at jeg kan huske de steder jeg stod da jeg \u00e5bnede dem f\u00f8rste gang og l\u00e6ste de f\u00f8rste linjer: <em>Fra regnormenes liv<\/em>, skuespillet om H. C. Andersen, l\u00e6ste jeg st\u00e5ende ved dramahylden p\u00e5 K\u00f8benhavns Hovedbibliotek. En time tidligere havde jeg i bussen m\u00f8dt Poul Lier, franskl\u00e6rer og mentor p\u00e5 Vestre Borgerdyd Gymnasium for Villy S\u00f8rensen, Klaus Rifbjerg, Niels Barfoed og Peter Brask, han havde taget min arm i et jerngreb og hvisket: -Har du l\u00e6st Enquist, <em>Fra regnormenes liv<\/em>, du skal skynde dig at g\u00f8re det og bagefter se J\u00f8rgen Reenberg som H. C. Andersen p\u00e5 Det kongelige Teater, men f\u00f8rst skal du l\u00e6se teksten!<br \/>\nJeg tog direkte ind p\u00e5 Hovedbiblioteket, dengang l\u00e5 det p\u00e5 Kultorvet, og \u00e5bnede bogen, begyndte at l\u00e6se og kom til mig selv tre kvarter senere hvor jeg havde l\u00e6st hele teksten.<\/p>\n<p>Jeg l\u00e6ste <em>Musikanternes udtog<\/em> i haven til en landbrugsejendom p\u00e5 det indd\u00e6mmede lammefjordsareal. Den dag i dag kan jeg se omslaget for mig som om jeg holder bogen i h\u00e5nden.<\/p>\n<p>Jeg l\u00e6ste de f\u00f8rste linjer af <em>Kaptajn Nemos bibliotek<\/em> st\u00e5ende ved en skrivepult p\u00e5 K\u00f8benhavns Politis paskontor i Store Kongensgade. Den svenske boghandel l\u00e5 i gaden, og jeg havde netop hentet bogen efter at have haft forudbestilt den et halvt \u00e5r, og nu kunne jeg ikke vente, men \u00e5bnede den og l\u00e6ste:<\/p>\n<p>\u2019Nu, snart, vil min velg\u00f8rer Kaptajn Nemo \u00e5bne vandtankene s\u00e5 fart\u00f8jet med sit bibliotek kan synke i havet.<br \/>\nJeg har gennemg\u00e5et biblioteket, men ikke alt. Engang troede jeg det var muligt at gennemg\u00e5 alt. Selv om det ville have v\u00e6ret mod bedre vidende.<br \/>\nSelv om mod bedre vidende er en god m\u00e5de ikke at give op. Vidste vi bedre, gav vi op.\u2019<\/p>\n<p>Jeg l\u00e6ste <em>Legion\u00e6rerne<\/em> siddende p\u00e5 en b\u00e6nk ved Sortedams Dosseringen uden at vide at Enquist boede lige bag mig. Jeg l\u00e6ste skuespillet <em>I lossens time <\/em>i \u00e9t hug, siddende i et tomt kontor p\u00e5 mit forlag, Rosinante, Johannes Ries havde skaffet mig manuskriptet inden stykket var trykt.<\/p>\n<p>Nu, mens jeg skriver dette og husker p\u00e5 alle disse situationer som jeg n\u00e6vner \u2013 og mange flere jeg ikke n\u00e6vner &#8211; kan jeg m\u00e6rke den massive taknemmelighed mod Per Olov Enquist i hjertet. Som en rigdom. Og et pres.<\/p>\n<p>Taknemmelighed skal udtrykkes. Heldigvis lykkedes det mig, \u00e9n gang lykkedes det mig at sige det til ham.<\/p>\n<p>Jeg m\u00f8dte Enquist tre gange. \u00c9n mislykket gang, en vellykket og s\u00e5 den sidste og afg\u00f8rende.<\/p>\n<p>F\u00f8rste gang var p\u00e5 bogmessen i G\u00f6teborg i 1989. Min f\u00f8rste bog var kommet p\u00e5 svensk, p\u00e5 Norstedts, forlaget gav en reception og pludselig sad jeg ved siden af Enquist.<br \/>\nForan sig havde han to meget store fad\u00f8l. Ikke \u00e9n, men to. Han s\u00e5 p\u00e5 den fuldst\u00e6ndig ukendte unge danske forfatter og spurgte om jeg ville signere en bog til ham.<br \/>\nDet gjorde jeg. Da han lidt senere gik, glemte han min bog, den l\u00e5 tilbage p\u00e5 bordet \u00a0hvor han havde siddet.<\/p>\n<p>Det gav mig lidt at t\u00e6nke p\u00e5.<br \/>\nDet f\u00f8rste jeg t\u00e6nkte var, at skulle jeg nogen sinde selv komme i den situation at jeg m\u00f8dte en forfatter der var yngre og mere ukendt end mig, s\u00e5 ville jeg pr\u00f8ve at v\u00e6re omhyggelig.<br \/>\nDet andet jeg t\u00e6nkte var hvor vanskeligt det er i livet at f\u00e5 ting til at h\u00e6nge sammen. Vi vil, hvis vi oplever stor kunst, ogs\u00e5 have at mennesket skal v\u00e6re stort. At kunstnerens almindelige personlighed skal v\u00e6re ualmindelig.<\/p>\n<p>Anden gang gik det bedre. Hanser Verlag er b\u00e5de Enquists og mit tyske forlag, og d\u00e9r havde direkt\u00f8ren Michael Kr\u00fcger, en af den internationale forlagsverdens meget store elefanter, f\u00e5et den id\u00e9 at hylde den geniale billedkunster og bogillustrator, Quint Buchholtz, ved at lade nogle og tyve forfattere skrive hver sin tekst til hver sit billede. Enquist og jeg var, delvis tilf\u00e6ldigt, m\u00f8dtes samtidigt, i M\u00fcnchen, med Kr\u00fcger for at f\u00e5 vores billede overrakt.<\/p>\n<p>Kr\u00fcger havde et luciferisk glimt i \u00f8jnene da han gav os opgaverne. Han er en mand der kan lide bensp\u00e6nd. Billedet til mig forestillede en form for vippe hvorp\u00e5 nogle sten balancerede en stabel b\u00f8ger. Kr\u00fcger vidste at jeg ikke, dengang som nu, br\u00f8d mig om den m\u00e5de litter\u00e6re vurderinger m\u00e5ler og vejer b\u00f8ger p\u00e5. Og at jeg nu ville blive n\u00f8dt til skriftlig at tage stilling til dette ubehag.<br \/>\nS\u00e5 vendte han sig mod Enquist. Og rakte ham en sort-hvid tegning. Den forestillede en skrivemaskine der var halvt skjult bag et scenet\u00e6ppe, ligesom gemt af vejen. Foran t\u00e6ppet, p\u00e5 scenen, stod en forfatter og vred sig akavet foran et publikum. Forfatteren havde en mist\u00e6nkelig lighed med Enquist.<\/p>\n<p>Den aften gik vi ud for at spise med Kr\u00fcger. Enquist og jeg sad ved siden af hinanden.<br \/>\n&#8211; Enquist, sagde jeg, m\u00e5 jeg sp\u00f8rge om noget, med henblik p\u00e5 Quints tegning til dig, hvad er det forfatteren helst vil have af sit publikum?<br \/>\nF\u00f8rst troede jeg ikke han ville svare. Hans h\u00e6nder rystede mens han sk\u00e6nkede op. Han s\u00e5 at jeg s\u00e5 det, og stirrede mig lige ind i \u00f8jnene.<br \/>\n&#8211; Det er min karaffelgigt, sagde han.<br \/>\nJeg nikkede.<br \/>\n&#8211; K\u00e6rlighed, sagde han. &#8211; Det er k\u00e6rlighed vi vil have af publikum. Jo mindre vi har f\u00e5et af den derhjemme, des mere vil vi have. Det er et smertepunkt, det er et sort hul, det kan aldrig fyldes.<br \/>\nDet var ikke venlig sagt, det var snarere med en snerren. Men det var fuldst\u00e6ndig oprigtigt. I m\u00e5ske ti sekunder, d\u00e9r ved bordet, havde vi virkelig kontakt.<\/p>\n<p>Norstedts udgav et festskrift til Enquist, jeg tror det var i anledning af hans 70 \u00e5rs f\u00f8dselsdag. Det havde bare titlen P.O.<br \/>\nFestskrifter er en farlig genre.<br \/>\nFor mig var det let rystende l\u00e6sning. Bogen var fyldt med respekt. Med hyldest. Med beundring. Men den var n\u00e6sten blottet for varme. I betragtning af at den var til en forfatter der havde skrevet s\u00e5 ubegribeligt smukt og s\u00e5rbart og indf\u00f8lende om k\u00e6rlighed, s\u00e5 var det forbavsende at denne kreds af bidragydere i denne situation havde s\u00e5 lidt hjertelighed at udtrykke.<\/p>\n<p>I 2017 var jeg i Stockholm, d\u00e9r fandt mit sidste m\u00f8de med Enquist sted. Det afg\u00f8rende.<br \/>\nEn ny bog af mig var kommet p\u00e5 svensk, Norstedt havde bedt mig holde en aften i Kulturhuset i Stockholm, og til den aften kom Enquist og han kone, Gunilla.<br \/>\nDe sad helt oppe ved scenen, Enquist s\u00e5 s\u00e5dan set frisk ud. Alligevel fik jeg fornemmelsen af at det var sidste gang jeg ville f\u00e5 ham at se. At hvis der var noget der skulle siges, s\u00e5 var det nu.<\/p>\n<p>Jeg takkede ham fra scenen. For alt det han havde betydet for mig.<br \/>\nDet f\u00f8ltes s\u00e5 godt at der var vidner, rummet var propfuldt, der har v\u00e6ret mindst 500 mennesker, foran dem fortalte jeg at jeg havde skrevet mine f\u00f8rste b\u00f8ger op mod forbilleder, det vil sige bevidst efterlignende, ikke kopierende, men efterlignende, for at fors\u00f8ge at f\u00e5 del i den skaberkraft som l\u00e5 bag de forfatterskaber jeg beundrede. Og \u00e9n af dem jeg mest intenst havde fors\u00f8gt at l\u00e6re af, var Enquist.<\/p>\n<p>Efterligning er den bedste m\u00e5de at l\u00e6re p\u00e5, og det er vi forfattere nogle gange bange for f\u00f8rst at forst\u00e5 og bagefter at indr\u00f8mme. Peter Bastian sagde engang til mig at han f\u00f8lte at forfattere begr\u00e6nsede sig selv un\u00f8digt ved at undvige efterligningen. &#8211; Musikere har forst\u00e5et det, sagde han, &#8211; n\u00e5r jeg improviserer s\u00e5 spiller jeg m\u00e5ske f\u00f8rste en frase jeg tager fra Coltrane, derefter en frase fra Gillespie. Og pludselig h\u00f8rer jeg s\u00e5 mig selv spille noget tredje jeg ikke har h\u00f8rt f\u00f8r.<\/p>\n<p>Det var det jeg takkede Enquist for d\u00e9r p\u00e5 scenen i Stockholm. For at have skrevet s\u00e5 mange dybe og mirakul\u00f8st forskellige og intense v\u00e6rker at de kan v\u00e6kke vores kreativitet til live og give os lyst til at efterligne og l\u00e6re for m\u00e5ske at komme et lille skridt ind mod den ekstreme, og ekstremt originale, kreativitet som str\u00f8mmede gennem ham.<\/p>\n<p>Der var et party bagefter, arrangeret af Norstedts, i bestyrelsen har de en kvinde som ikke alene er en stor forl\u00e6gger, men som ogs\u00e5 bor i hvad der m\u00e5 v\u00e6re Skandinaviens st\u00f8rste og mest kostbare privatbolig hvis vi tr\u00e6kker de royale slotte fra.<br \/>\nDet var et palads ud mod vandet helt t\u00e6t ved det centrale Stockholm, der var tjenere og kokke og p\u00e5 v\u00e6ggene renaissance- og 1700-tals malerier af en st\u00f8rrelse og en kvalitet man ellers kun ser p\u00e5 Europas helt store kunstmus\u00e9er.<\/p>\n<p>Jeg manglede stadig at sige noget til Enquist. S\u00e5 et stykke henne i middagen rejste jeg mig og gik hen til ham.<br \/>\nHelt t\u00e6t p\u00e5 kunne jeg pludselig m\u00e6rke hvor n\u00e6r han var p\u00e5 d\u00f8den. Han, der ellers havde denne h\u00f8je og st\u00e6rke og knoglede krop i hvilken man kunne m\u00e6rke refleksen af atletikken og Sverigesmesterskaberne i h\u00f8jdespring, var nu ligesom fugleagtig spinkel.<br \/>\nJeg satte mig ned p\u00e5 hug, det var den eneste m\u00e5de at etablere en slags fortroligt rum p\u00e5, og det f\u00f8ltes godt at sidde s\u00e5dan, p\u00e5 en m\u00e5de lidt for hans f\u00f8dder.<br \/>\n&#8211; Jeg mangler \u00e9n ting til, sagde jeg. -at takke for den medf\u00f8lelse med menneskene der er i dine b\u00f8ger. Og for noget der opleves som om det ikke kan siges.<br \/>\nJeg kunne m\u00e6rke vi havde forbindelse. Normalt ville han have begyndt at sige noget der kunne d\u00e6kke over f\u00f8lelserne, nu stirrede han bare p\u00e5 mig.<br \/>\nJeg rejste mig op. For at afslutte situationen, for at g\u00e5 v\u00e6k fra genertheden.<br \/>\nS\u00e5 h\u00f8rte jeg mig selv sige noget jeg den dag i dag ikke v\u00e9d hvor kom fra.<br \/>\n&#8211; Enquist, sagde jeg, &#8211; n\u00e5r man har skabt en sprogkatedral som du har, en litter\u00e6r verden i sig selv, hvordan med faren for at blive sp\u00e6rret inde i sit eget forfatteskab, hvordan med risikoen for selvoptagethedens ensomhed?<br \/>\nSp\u00f8rgsm\u00e5let m\u00e5 have givet os begge et lille chok. Situationen ligesom stivnede.<br \/>\nVi s\u00e5 hinanden ind i \u00f8jnene. Et \u00f8jeblik var det som var vi de eneste mennesker i rummet.<br \/>\n&#8211; Hvis nu, sagde han langsomt, langsomt og stille, &#8211; hvis man nu f\u00f8ler at b\u00f8gerne er det eneste man har gjort nogenlunde godt.<br \/>\nAldersforskellen var v\u00e6k, forbeholdene var v\u00e6k, de sl\u00f8r der skiller mennesker var borte, et ganske kort \u00f8jeblik var der ligesom en n\u00f8genhed, den samme n\u00f8genhed som i hans b\u00f8ger. Men nu var den i virkeligheden.<br \/>\nS\u00e5 omfavnede jeg ham. Det var en gr\u00e6nseoverskridende handling, det var f\u00f8rste og sidste gang vi r\u00f8rte ved hinanden, bortset fra h\u00e5ndtryk, jeg er ikke en omfavner af mennesker jeg ikke kender godt, Enquist var det endnu mindre. Men det \u00f8jeblik omfavnede vi hinanden.<br \/>\nOg s\u00e5 var det slut.<\/p>\n<p>Nu er han v\u00e6k.<br \/>\nMen b\u00f8gerne er der. De er portaler ind til et m\u00e6gtigt univers.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\"><span style=\"font-size: 10pt;\">Foto med tilladelse af <a href=\"http:\/\/www.norstedts.se\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Norstedts F\u00f6rlag<\/a>: <a href=\"https:\/\/mlk.format.com\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Magnus Liam Karlsson<\/a><\/span><\/p>\n<hr \/>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong><img decoding=\"async\" class=\"alignleft wp-image-2181 size-thumbnail\" src=\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/04\/Peter1_Foto-Henrik-Saxgren-150x150.jpg\" alt=\"\" width=\"150\" height=\"150\" srcset=\"https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/04\/Peter1_Foto-Henrik-Saxgren-150x150.jpg 150w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/04\/Peter1_Foto-Henrik-Saxgren-300x300.jpg 300w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/04\/Peter1_Foto-Henrik-Saxgren-1024x1024.jpg 1024w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/04\/Peter1_Foto-Henrik-Saxgren-768x768.jpg 768w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/04\/Peter1_Foto-Henrik-Saxgren-1536x1536.jpg 1536w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/04\/Peter1_Foto-Henrik-Saxgren-200x200.jpg 200w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/04\/Peter1_Foto-Henrik-Saxgren.jpg 1691w\" sizes=\"(max-width: 150px) 100vw, 150px\" \/>Peter Hoeg<\/strong> is an M.A., author and teacher of meditation and creativity. He is one of Kontemplation&#039;s regular teachers, co-founder of the Children&#039;s Life Knowledge Association and part of the Growth Center&#039;s teaching group.<\/p>\n<p>Peter lives in connection with the Growth Center in N\u00f8rre Snede and receives practical guidance from Jes Bertelsen.<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\"><span style=\"font-size: 10pt;\">Photo: <a href=\"http:\/\/henriksaxgren.com\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Henrik Saxgren<\/a><\/span><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>&nbsp; Per Olov Enquist d\u00f8de den 25. april 2020. H\u00f8r Peter H\u00f8eg l\u00e6se sin tekst om den svenske forfatter. &nbsp; &nbsp; Enquist er d\u00f8d. Men hans bevidsthed er helt \u00e5ben&hellip;<\/p>","protected":false},"author":9,"featured_media":15102,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[230],"meta":{"footnotes":""},"categories":[59],"tags":[],"person":[337],"class_list":["post-15100","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-litteratur-og-skrivepraksis","person-peter-hoeeg","format-lydfil"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":"1","hide_featured_image_on_post":"0","nobio":"1","infobox":"","quote":"","year_published":"2020","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15100","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/9"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=15100"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15100\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":29393,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15100\/revisions\/29393"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15102"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=15100"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=15100"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=15100"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=15100"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=15100"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}