![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/NS-skole-21-rygg-mot-rygg_lille.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
I for\u00e5ret 2005 h\u00f8rte jeg Jes Bertelsen i samtale med Anders Laugesen i radioudsendelsen Eksistens. Samtalen handlede blandt andet om, hvordan b\u00f8rn kan hj\u00e6lpes til at opretholde kontakten til deres naturlige grundkompetencer og kontakten til hjertets visdom \u2013 som en modv\u00e6gt til den udadvendte moderne l\u00e6ringsform og til de mange input og krav, som b\u00f8rn konfronteres med i en travl og til tider stresset hverdag. Denne radioudsendelse blev for mig starten p\u00e5 foreningen B\u00f8rns Livskundskab, idet jeg s\u00e5 muligheden for at arbejde p\u00e5 et dybere og samtidig mere basalt niveau med at hj\u00e6lpe mennesker \u2013 b\u00f8rn som voksne \u2013 med at reetablere kontakten til sig selv, n\u00e5r den af en eller anden grund var forsvundet, og personen mere eller mindre permanent var \u201dude af sig selv\u201d. Vi arbejder is\u00e6r sammen med professionelle \u2013 prim\u00e6rt l\u00e6rere og p\u00e6dagoger \u2013 som er sammen med b\u00f8rn i hverdagen. Og vi arbejder ud fra den viden, man i dag har i de psykologiske og p\u00e6dagogiske fag om relationens betydning for det gode l\u00e6rings- og udviklingsmilj\u00f8, og ud fra den viden, som man igennem \u00e5rhundreders kontemplativ praksis har samlet om betydningen af at bevare kontakten til de naturlige kompetencer.Med dette udgangspunkt, og i foreningens ramme, har jeg kunnet arbejde videre med min egen store interesse for m\u00f8det mellem mennesker. Med udgangspunkt i eksistentiel psykologi og udviklingspsykologi begyndte jeg og flere af mine kolleger fra det dav\u00e6rende Kempler Institut, her iblandt Jesper Juul<\/a>, i 90\u00b4erne at unders\u00f8ge, hvilke faktorer, der kunne beskrive relationen mellem barn og voksen, som den udfoldede sig i familien, i skolen og i daginstitutionen. Vores erfaringer i arbejdet med b\u00f8rn og voksne i skoler og daginstitutioner l\u00e6rte os, at barnets udvikling bedst kunne tilgodeses i relationer pr\u00e6get af respekt, ligev\u00e6rd, interesse, anerkendelse og empati, hvilket langt senere blev underbygget af for eksempel Nordenbos og Hatties<\/a> unders\u00f8gelser p\u00e5 omr\u00e5det. Denne erkendelse satte p\u00e5 en m\u00e5de barnet fri fra det ansvar, som b\u00f8rn gennem tiden har f\u00e5et p\u00e5f\u00f8rt eller tildelt for de voksnes utilstr\u00e6kkelighed, og det satte samtidig den professionelle voksne i fokus p\u00e5 en helt ny m\u00e5de, hvor de personlige egenskaber ogs\u00e5 fik betydning i den professionelle relation: Lidt popul\u00e6rt sagt var tiden ikke l\u00e6ngere til at l\u00e6rerens ord var lov. Den gammeldags autorit\u00e6re opdragelse, opbygget omkring straf og konsekvens og ud fra en antagelse om, at b\u00f8rn er asociale og egocentriske fra begyndelsen og derfor skal indl\u00e6re de sociale kompetencer, var pass\u00e9! Paradigmeskiftet i udviklingspsykologien indebar endvidere, at vi m\u00e5tte udvikle nye begreber til at beskrive relationen mellem barn og voksen. Op gennem 1990\u00b4erne og den f\u00f8rste halvdel af 2000\u00b4erne arbejdede jeg og andre, gennem supervision og kurser i fagpersonlig udvikling og relationskompetence, med at udvikle den professionelles muligheder for at danne relationer til barnet\/b\u00f8rnene pr\u00e6get af gensidig respekt (og det er noget andet end angst for straf!), empati, ligev\u00e6rd, anerkendelse og interesse. S\u00e5rbarhed er i den forstand at den professionelles personlighed f\u00e5r langt st\u00f8rre betydning, n\u00e5r det ikke kun er den faglige viden, der er i spil i samv\u00e6ret mellem barn og professionel, men ogs\u00e5 det personlige n\u00e6rv\u00e6r. Det betyder, at den professionelle s\u00e5 vidt muligt m\u00e5 v\u00e6re i kontakt med sine egne f\u00f8lelser og reaktioner, som de udl\u00f8ses, n\u00e5r der for eksempel ikke er ro i klassen, eller n\u00e5r det ikke lykkes at komme igennem med undervisningen til \u00e9n eller flere elever, eller n\u00e5r for\u00e6ldre synes, at l\u00e6reren ikke har levet op til deres forventninger til, hvad deres barn skal tilbydes i skolen.
\nDet viste sig, at vi heldigvis var flere, der delte interessen for, og var parate til, at l\u00e6gge styrke og arbejdskraft i omr\u00e5det, og i l\u00f8bet af det n\u00e6ste \u00e5rs tid havde vi dannet foreningen B\u00f8rns Livskundskab. Den udg\u00f8res i dag af Katinka G\u00f8tzsche som er forkvinde, Anders Laugesen, Jes Bertelsen, Jesper Juul, Martijn van Beek, Michael Stubberup, Peter H\u00f8eg, Steen Hildebrandt, Rikke Sigaard, Hanneli \u00c5gotsdatter og jeg, der alle, med hver vores fagspecifikke viden, kan bidrage til at udforske emnet: Hvordan man styrker b\u00f8rns og unges selvberoenhed og empati
\nMere bredt er vores arbejde blandt andet kendt gennem bogen \u201cEmpathy, what holds the world together<\/a>\u201d, som flere af os skrev sammen i 2012, og som er blevet oversat til flere sprog. Som vi skriver i bogen, er det vores opfattelse, at det bedste vi kan g\u00f8re for b\u00f8rn lige nu, er at hj\u00e6lpe dem med at holde kontakten til deres egne indre ressourcer, autenticitet og d\u00f8mmekraft \u2013 i en verden i hastig forandring.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/03\/UR_samtale-med-Helle-Jensen.jpg\")
<\/p>\n
\nM\u00f8det, som det viser sig i dialog, i undervisning, i relation, i behandling \u2013 i alle kontakter, der foreg\u00e5r mellem mennesker.
\nVia mit arbejde som psykolog i familier, skoler og daginstitutioner, har interessen for m\u00f8det mellem b\u00f8rn og voksne udviklet sig og dermed ogs\u00e5 \u00f8nsket om at facilitere dette m\u00f8de, s\u00e5 det kan bringe st\u00f8rst mulig n\u00e6ring til den enkeltes eksistens og den bedste mulighed for udvikling for alle deltagere i m\u00f8det.
\nDet har altid fascineret og undret mig, hvordan nogle m\u00f8der kan gl\u00f8de og skabe b\u00e5de ro og mulighed for fordybelse samtidig med, at kreativitet og udvikling kan vokse i et dynamisk f\u00e6llesskab. Da jeg begyndte at arbejde som psykolog for ca. 40 \u00e5r siden, havde jeg og enkelte kolleger en fornemmelse af, at nogle stunder var gyldne og gl\u00f8dende, mens andre var gr\u00e5 eller decideret smertefulde og destruktive.
\nDet var tydeligt at se og fornemme \u2013 hvis alts\u00e5 jeg og andre havde modet og n\u00e6rv\u00e6ret til at se og fornemme.
\nMen det var ikke s\u00e5 let at beskrive eller forst\u00e5, endsige s\u00e6tte ind i en teoretisk referenceramme, hvori forskellen bestod. Hvordan kan relationer fremme v\u00e6renskvalitet og udvikling, spurgte vi os selv.
\nHeldigvis har emnet siden v\u00e6ret genstand for interesse blandt s\u00e5vel teoretikere som praktikere i ind- og udland, og der er b\u00e5de p\u00e5 det udviklingspsykologiske og neuropsykologiske felt blevet forsket i, hvordan relationen mellem b\u00f8rn og prim\u00e6re voksne har en afg\u00f8rende betydning for udvikling og trivsel generelt.<\/p>\n
\nI vores langt senere arbejde i Children's Life Skills<\/a>s regi har vi prim\u00e6rt arbejdet med de professionelle relationer i skole og daginstitution, hvorfor de ogs\u00e5 skal v\u00e6re udgangspunktet i denne beskrivelse af vores arbejde med at udvikle relationskompetencebegrebet. Jeg vil udfolde dette arbejde en smule her, for at tydeligg\u00f8re, hvor vigtigt bidraget fra den kontemplative tradition er i arbejdet med formidling til de mange, der underviser og tager sig af b\u00f8rn.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/04\/Helle_citat_1-300x249.jpg\")
Paradigmeskiftet i udviklingspsykologien, som i kort form kan beskrives som vejen fra at se b\u00f8rn som skr\u00f8belige, asociale og narcissistiske individer fra f\u00f8dslen til at se dem som robuste, sociale individer, har v\u00e6ret helt skels\u00e6ttende for vores arbejde. Her er vores erfarede forst\u00e5else af, at b\u00f8rn er sociale individer fra f\u00f8dslen, blevet underbygget af blandt andre Daniel Stern<\/a>s banebrydende arbejde hvor han har analyseret interaktioner mellem barn og omsorgsperson ned til mindste detalje, og derved synliggjort barnets evne til at v\u00e6re i relation helt fra begyndelsen.
\nSet fra et udviklingspsykologisk perspektiv udspringer barnets sociale kompetence af behovet for at v\u00e6re v\u00e6rdifuld for andre.
\nDette er et grundl\u00e6ggende eksistentielt behov, som netop g\u00f8r barnet til et socialt individ fra begyndelsen, og som, lidt forenklet sagt, f\u00e5r barnet(mennesket) til at str\u00e6kke sig langt i m\u00f8det med andre for at vedblive med at v\u00e6re en del af f\u00e6llesskabet og f\u00e5 del i k\u00e6rligheden og accepten fra f\u00e6llesskabet. Dette sker ofte p\u00e5 bekostning af barnets egen integritet, dets egenart og selvst\u00e6ndighed, og denne str\u00e6kken sig kan give en ubalance, der medf\u00f8rer forringet kontakt til barnets egne indre kvaliteter. Det kan p\u00e5 almindelig dansk kaldes at str\u00e6kke sig ud over sin egen gr\u00e6nse og dermed forlade sine egne f\u00f8lelser og d\u00f8mmekraft og komme ud af sig selv. Det beskrives ofte som at miste selvf\u00f8lelsen, og med den ogs\u00e5 ofte selvberoenheden, forst\u00e5et som evnen til at hvile i sig selv med kreativitet og dynamik i behold, samtidig med at muligheden for at v\u00e6re i kontakt med andre bevares.<\/p>\n
\nVi erfarede ogs\u00e5, at n\u00e5r det drejer sig om at sikre b\u00f8rns udviklingsmuligheder i hverdagen, er det hensigtsm\u00e6ssigt at fokusere p\u00e5 relationen mellem b\u00f8rn og voksne og p\u00e5 den voksnes ansvar for relationens kvalitet, netop for at undg\u00e5, at barnet ses som et objekt, der skal repareres, for at det kan fungere ordentligt i en l\u00e6ringssammenh\u00e6ng.<\/p>\n
\nDet f\u00f8rte til introduktionen af begreber som fagpersonlighed, fagpersonlig udvikling og relationskompetence, som blandt andre Jesper Juul<\/a> og jeg har udfoldet det i bogen om “Pedagogical relationship competence<\/a>“.<\/p>\n
\nRent praktisk var implementeringen af paradigmeskiftet og forst\u00e5elsen af relationens betydning for udvikling og l\u00e6ring en k\u00e6mpe omv\u00e6ltning for den enkelte professionelle, der kom i kontakt med dette arbejde. Der blotlagde b\u00e5de s\u00e5rbarheder og nye handlemuligheder.<\/p>\n
\nDet f\u00e5r nemlig afg\u00f8rende betydning for l\u00e6ringsmilj\u00f8et, hvorvidt l\u00e6reren er i stand til at m\u00f8de disse udfordringer i kontakt med sig selv og med barn og for\u00e6ldre, idet det netop er gennem denne kontakt, at kvaliteterne respekt, interesse og empati kan udfolde sig. Samtidig giver det handlemuligheder, at l\u00e6reren fra sin side af relationen har indflydelse p\u00e5 samv\u00e6ret, og det kan udl\u00f8se stor lettelse, n\u00e5r det bliver klart for l\u00e6reren, at der rent faktisk\u00a0is\u00a0<\/em>handlemuligheder, og at det ikke kun drejer sig om, at b\u00f8rn og for\u00e6ldre skal \u00e6ndre sig, f\u00f8r det er muligt at komme videre i samarbejdet og l\u00e6ringsprocessen. Det giver l\u00e6reren kraften tilbage til at ud\u00f8ve sit ansvar, og hvem vil ikke gerne udskifte en afmagt og en f\u00f8lelse af at v\u00e6re offer for omst\u00e6ndigheder, som man ikke kan p\u00e5virke, med muligheden for rent faktisk at f\u00e5 indflydelse p\u00e5 udviklingen af de kvaliteter, som man gerne vil fremme?<\/p>\n\n\t\t