{"id":14322,"date":"2020-05-24T00:15:58","date_gmt":"2020-05-23T22:15:58","guid":{"rendered":"https:\/\/kontemplation.dk\/?p=14322"},"modified":"2020-06-13T00:07:09","modified_gmt":"2020-06-12T22:07:09","slug":"baeredygtighed-og-resiliens-de-kommende-generationer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/baeredygtighed-og-resiliens-de-kommende-generationer\/","title":{"rendered":"B\u00e6redygtighed og resiliens \u2013 de kommende generationer"},"content":{"rendered":"

Et b\u00e6redygtigt erhvervs- og arbejdsliv foruds\u00e6tter bevidsthed om og indsigt i begrebet b\u00e6redygtighed, herunder kr\u00e6ver det en b\u00e6redygtig ledelse. B\u00e6redygtighed er et meget benyttet, men ogs\u00e5 et diffust og misbrugt begreb. Vi bruger det i flere og flere sammenh\u00e6nge: B\u00e6redygtig v\u00e6kst, produktivitet, konkurrence, profit, p\u00e6dagogik, skole, mode, velf\u00e6rd mm. \u201dSandhedens mods\u00e6tning er enkelhed\u201d<\/em>, sagde Niels Bohr. Vi skal acceptere, at b\u00e6redygtighed b\u00e5de er kompliceret og enkelt, s\u00e5 enkelt og kompliceret, at vi med Dalai Lama kan sige, at \u201dsamtlige vore handlinger har en universel dimension\u201d<\/em>. Gro Harlem Brundtland var leder af den verdenskommission, World Commission on Environment and Development,<\/em> der i 1987 udgav den s\u00e5kaldte Brundtland-rapport. Med denne rapport, Our Common Future, blev begrebet Sustainability<\/em> almengjort. Rapporten siger: \u201dEn b\u00e6redygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuv\u00e6rende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare\u201d<\/em>. Rapporten g\u00f8r begrebet om b\u00e6redygtig udvikling til den grundl\u00e6ggende ide for menneskelig udvikling p\u00e5 langt sigt. Man er optaget af, hvilken menneskelig udvikling, naturen kan holde til uden at fremtidige generationer af mennesker generelt f\u00e5r d\u00e5rligere livsbetingelser, end vi har i dag. Ja, man sigter h\u00f8jere og sp\u00f8rger modigt og klogt, hvilken udvikling der vil bidrage til en forbedring af livsbetingelserne for kommende generationer.<\/p>\n

Selv om begrebet b\u00e6redygtighed er gammelt, er det alligevel ogs\u00e5 i sin vorden. Vi v\u00e9d ikke, hvordan et b\u00e6redygtigt samfund konkret ser ud, men vi v\u00e9d \u00e9n ting: Mange nuv\u00e6rende samfund er helt sikkert ikke b\u00e6redygtige.<\/p>\n

B\u00e6redygtighed skal i de n\u00e6rmeste \u00e5r udfoldes og konkretiseres til en slags bio- eller livsvidenskab om klodens og livets b\u00e6redygtige udvikling \u2013 om mennesker i f\u00e6llesskaber, om samh\u00f8righed og mening. Heri ligger en invitation til tv\u00e6rfaglighed og videre et krav om en nyt\u00e6nkning af videnskaberne, s\u00e5ledes at vi kommer ud af de nuv\u00e6rende faglige f\u00e6ngsler. Nogle af de fagligheder eller videnskaber, som vi kender i dag, m\u00e5 betragtes som indledninger og fors\u00f8g, der i fremtiden skal integreres i og udvikle sig til helt nye videnskaber, som kommer til at rumme stedse st\u00f8rre helheder og forklaringskonstruktioner. Der gemmer sig store potentialer, n\u00e5r vi \u2013 filosoffens storhed ufortalt \u2013 begynder at se \u201dDescartes\u2019 fejltagelse\u201d, nemlig den opsplitning, som bl.a. hans t\u00e6nkning var med til at skabe, og som er en del af forklaringen b\u00e5de p\u00e5 de store fremskridt og de mange problemer og kriser, der er skabt.<\/p>\n

Udviklingen inden for moderne neurovidenskab er en vigtig del af denne udvikling, fordi dette videnskabsfelt bl.a. bidrager til belysning af menneskers samh\u00f8righed og bevidsthed og dermed bl.a. til forst\u00e5else af den mangfoldighed af beslutninger, som individer og grupper tr\u00e6ffer eller ikke tr\u00e6ffer. Se bl.a. Andreas Roepstorffs artikel ‘At tale med tr\u00e6er’<\/a>.<\/p>\n

\"\"<\/a>At noget er b\u00e6redygtigt betyder, at det er i stand til at b\u00e6re, opretholde eller genskabe sig selv. S\u00e5dan som naturens og livets processer igennem evolutionen uendeligt har gjort og g\u00f8r det. Ud fra det burde b\u00e6redygtighed i enhver henseende v\u00e6re en selvf\u00f8lge \u2013 en naturlig og selvindlysende bestr\u00e6belse. Men s\u00e5dan er det ikke. B\u00e6redygtighed handler om alt liv p\u00e5 kloden \u2013 om samfund, virksomheder og mennesker, og om hvordan vi p\u00e5 alle niveauer overlever og reproducerer os selv p\u00e5 en balanceret m\u00e5de. Det er n\u00f8dvendigt at udforske de nye og vigtige tv\u00e6rfagligheder \u2013 for p\u00e5 den m\u00e5de at \u00e5bne horisonten til mere menneskevenlige og helhedsorienterede perspektiver. Vi ved det udm\u00e6rket: Ting h\u00e6nger sammen. Hvad virksomheden g\u00f8r, hvad der sker i b\u00f8rnehaven, hvad jeg som forbruger g\u00f8r, hvad politikerne beslutter \u2013 det virker og p\u00e5virker. Alligevel opf\u00f8rer vi os mange steder p\u00e5 m\u00e5der, som indeb\u00e6rer, at b\u00e5de individer og store systemer kommer ud af balance.<\/p>\n

Det er ikke natursystemerne, der er noget i vejen med. Det er vores tanker, holdninger, f\u00f8lelser, vurderinger, beslutninger \u2013 og handlinger. Vi er i den grad i underskud for helhedst\u00e6nkning. Vi har ikke begreber og adf\u00e6rdsformer for helheds- og tv\u00e6rfaglighedst\u00e6nkning. Tv\u00e6rfaglighed er, som antydet tidligere, ikke helhed, men en t\u00e6nkning og praksis, der i virkeligheden h\u00e6nger fast i adskillelsesparadigmet. Det betyder, at de gamle fagligheder fortsat eksisterer i tv\u00e6rfagligheden, men tv\u00e6rfaglighed kan v\u00e6re en tr\u00e6desten frem mod en ny helhedst\u00e6nkning. Det er i det lys, jeg i denne artikel flere steder taler om tv\u00e6rfaglighed, for jeg erkender, at tv\u00e6rfaglighed ogs\u00e5 kan v\u00e6re et nyt og lidt mere bekvemt f\u00e6ngsel. \u201dDet er ofte mere sikkert at v\u00e6re l\u00e6nket, end at v\u00e6re fri\u201d<\/em>, siger Franz Kafka i bogen Processen<\/em><\/a>, og det er jo derfor, vi klamrer os til de gamle m\u00f8nstre, modeller og begreber.<\/p>\n

I de seneste \u00e5r er der blevet talt om den resiliente organisation. Inspirationen kommer bl.a. fra professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky<\/a>, der udviklede en teori om solutogenesis, hvor man fokuserer p\u00e5 de faktorer, der st\u00f8tter og fremmer menneskeligt velbefindende i stedet for at fokusere p\u00e5 faktorer, der fremmer sygdom. Alts\u00e5: Hvad er kilderne til et godt helbred? Resiliens betyder: Sp\u00e6ndstighed, elasticitet, ukuelighed, overlevelsesevne, robusthed. Hvad er kilderne til den resiliente og sp\u00e6ndstige virksomhed, sp\u00f8rger vi nu. P\u00e5 organisationsniveau skal resiliens forst\u00e5s som virksomhedens evne til at tilpasse sig til konsekvenserne af store og specielt store udefra kommende \u00e6ndringer. B\u00e6redygtighed og resiliens er et begrebspar af stor betydning.<\/p>\n

Livskvalitet og b\u00e6redygtig ledelse \u2013 uddannelsens betydning<\/strong><\/p>\n

Ledelse frem mod b\u00e6redygtighed og resiliens handler om bevidste prioriteringer og valg, og om hvorledes disse valg f\u00f8res ud i livet. I en situation, hvor to tredjedele af jordens befolkning ikke bare \u00f8nsker, men faktisk er p\u00e5 vej igennem en industrialisering, p\u00e5 vej ind i en kapitalistisk baseret markeds\u00f8konomi, som p\u00e5 mange m\u00e5der minder om den, som de industrialiserede lande lige har v\u00e6ret igennem, kan det forekomme hovedl\u00f8st generelt at tale om b\u00e6redygtighed, og i s\u00e6rlig grad i \u00e9t af verdens mindste lande. Men m\u00e5ske er der god mening i det? Hvad vi g\u00f8r i Danmark har i f\u00f8rste r\u00e6kke betydning for os selv som samfund. Men det har ogs\u00e5 betydning for andre. Alt er forbundet. Ogs\u00e5 p\u00e5 det store plan er der rollemodeller. Det handler om at vise vej, om inspiration, helhedsansvar og indvirkning p\u00e5 helheden. Viden forpligter. Det g\u00e6lder det enkelte menneske, og det g\u00e6lder samfund. De rige lande i verden har i den sammenh\u00e6ng eksorbitant store forpligtelser. Hvis det danske samfund skal transformeres til et b\u00e6redygtigt og endnu mere sammenh\u00e6ngende og integreret samfund, kr\u00e6ver det en anden arbejdsdeling mellem regering og Folketing p\u00e5 den ene side \u2013 og mellem samfundets borgere og virksomheder p\u00e5 den anden side. Der er brug for en ny samfunds-vision. En vision, hvor respekt for liv er overordnet \u00f8konomiske betragtninger, og hvor kontrakten mellem mennesker og f\u00e6llesskabet bygger p\u00e5 en balance mellem det personlige ansvar og medansvaret for helheden \u2013 en slags systemisk eksistentialisme. En s\u00e5dan global og lokal spirituel udvikling er en realitet, og mange spirituelle l\u00e6reres undervisning og virke verden over er en stille og vigtig del af denne udvikling.<\/p>\n

\"\"<\/a>Verden er som vore tanker. Bl.a. derfor er al uddannelse og undervisning vigtig. Vores m\u00e5de at indrette og leve i verden p\u00e5 er et spejlbillede af vores tanker og holdninger. G\u00e5rsdagens tanker om \u00f8konomi manifesterer sig i dagens \u00f8konomiske institutioner. G\u00e5rsdagens tanker om lederskab kommer til udtryk i den m\u00e5de, vi i dag praktiserer lederskab p\u00e5. De problemer, vi har i dag, er et resultat af g\u00e5rsdagens tanker og l\u00f8sninger. Vi m\u00e5 erkende, at de begreber, vi har og benytter i dag inden for ledelsesfeltet, ikke l\u00e6ngere er tilstr\u00e6kkelige med henblik p\u00e5 at m\u00f8de og forst\u00e5 de muligheder og udfordringer, vi st\u00e5r over for \u2013 som virksomheder og samfund. Klimaudfordringer, mangel p\u00e5 f\u00f8devarer, befolkningsv\u00e6kst, fattigdom, den finansielle sektor \u2013 hvorledes forst\u00e5r og reagerer vi p\u00e5 disse temaer med det gamle ledelsesvokabular? Sandheden er: Vi kan ikke. Vi har behov for nye begreber, et nyt vokabular, nye referencerammer og teorier, hvis vi skal forst\u00e5 og h\u00e5ndtere de problemer og udfordringer, som verden har i dag. Fx stiller vi hele tiden sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvad er problemet? M\u00e5ske skulle vi sp\u00f8rge: Hvad er muligheden?
\nVores evne til at skifte fra hele tiden at reagere p\u00e5 fortiden, s\u00e5 det i virkeligheden er fortiden, der bestemmer, til i stedet for at l\u00e6ne os ind mod, ja ikke bare l\u00e6ne os ind mod, men om at v\u00e6re aktivt og kreativt medskabende og l\u00e6rende i forhold til fremtiden, er m\u00e5ske vor tids mest centrale lederskabsevne og ledelsesudfordring. Det kr\u00e6ver et skift i holdning og tilgang. Og det kr\u00e6ver mod, fordi vi skal slippe m\u00f8nstre, vi er fortrolige med, men som p\u00e5 flere og flere omr\u00e5der ikke hj\u00e6lper os. Som tv\u00e6rtimod g\u00f8r det modsatte.<\/p>\n

Mange gamle m\u00f8nstre er i virkeligheden ikke b\u00e6redygtige. Men vi er i en situation, hvor b\u00e6redygtighed begynder at blive et tema, som mange virksomheder og lande i verden besk\u00e6ftiger sig med. B\u00e6redygtighed i et systemisk, langsigtet og helhedspr\u00e6get perspektiv kan blive et videns- og praksisfelt, en filosofi og livspraksis, og p\u00e5 sigt et formidlings- og forretningsomr\u00e5de, hvor Danmark formentlig har og kan videreudvikle helt s\u00e6rlige kompetencer.<\/p>\n

Denne forbindelse mellem vores t\u00e6nkning og skabelsen af den sociale virkelighed er nok ingen steder s\u00e5 synlig, som n\u00e5r det handler om \u00f8konomi. Det kapitalistiske system: \u00f8konomi, penge, markeds\u00f8konomi, konkurrence, \u00f8konomisk v\u00e6kst mm. er konstruktioner og temaer, der ikke bare er v\u00e6sentlige i den politiske og v\u00e6rdim\u00e6ssige debat; de er indtil videre ofte de eneste. Der er ikke noget at sige til, at \u00f8konomi og \u00f8kologi begge er vigtige begreber. \u00d8ko kommer af det gr\u00e6ske oikos<\/em>, der betyder: hele huset, husholdning, familien. \u00d8konomi har udviklet sig til en karikatur af det, som det oprindeligt og dybest set handler eller b\u00f8r handle om, nemlig om at holde hus med. Udvikling af en global og mellemmenneskelig b\u00e6redygtighed handler \u2013 med Otto Scharmer<\/a>s terminologi \u2013 om at transformere den nuv\u00e6rende ego-system \u00f8konomi til en \u00f8kosystem \u00f8konomi, og det betyder at f\u00f8re \u00f8konomi tilbage til ordets oprindelige betydning, nemlig at holde hus med hele huset, at v\u00e6re optaget af alles velbefindende og livskvalitet \u2013 og det vil i teori og praksis sige at v\u00e6re optaget af kloden som helhed.<\/p>\n

Der er tilstr\u00e6kkelig viden om, hvordan universet fungerer til at vi kan vide, hvilke handlinger, der underst\u00f8tter b\u00e6redygtighed og hvilke der leder mod kaos og destruktion. Vi er ved at genopdage og beskrive, hvordan alle former for liv er afh\u00e6ngige af hinanden og af milj\u00f8et. Hvordan hver enkelt handling f\u00f8rer en r\u00e6kke konsekvenser med sig. Den st\u00f8rste forandring i den udviklings- og l\u00e6reproces, som jeg her taler om, handler p\u00e5 det menneskelige plan om at skifte fra at v\u00e6re ydrestyret og ydrefokuseret til at fundere opm\u00e6rksomheden inde i det enkelte menneske. Det handler om indefra at l\u00e6re de grundst\u00f8rrelser at kende, som vi mennesker best\u00e5r af. \u201dVi er n\u00f8dt til at indse, at ydre og indre forandringer h\u00e6nger sammen\u201d<\/em>, siger Jes Bertelsen i An essay on inner freedom<\/em><\/a> og forts\u00e6tter: \u201dVi kan ikke etablere en bedre ydre verden uden at forandre den indre. Man kan ikke forandre et menneskes \u2013 eller en nations \u2013 liv, alene ved at \u00e6ndre de ydre livsbetingelser\u201d<\/em>.<\/p>\n

Vore h\u00f8jeste fremtidige potentialer handler om liv, ansvar, f\u00e6llesskab, mening og b\u00e6redygtighed b\u00e5de personligt, mellemmenneskeligt og globalt. Indre fordybelse er n\u00f8dvendig og vigtig p\u00e5 alle niveauer, for forandringer kommer ogs\u00e5 indefra. De implicitte og automatiske vaneprocesser i mennesker og i samfundet er s\u00e5 st\u00e6rke og omsiggribende, at det kr\u00e6ver bevidst vedholdende arbejde og tr\u00e6ning, hvis de eksplicitte bevidste processer skal medvirke til egentlige og afg\u00f8rende forandringer. Dette er formentlig det vigtigste af alt, b\u00e5de n\u00e5r jeg betragter mig selv og mit eget liv, og n\u00e5r jeg udvider perspektivet og taler om ledelse og lederuddannelse.<\/p>\n

Under sit seneste bes\u00f8g i K\u00f8benhavn udtrykte Dalai Lama: \u201dAlle mennesker har ret til at opn\u00e5 et lykkeligt liv. <\/em>Vore skoler er meget orienteret mod materielle v\u00e6rdier. Vi kan uddanne unge mennesker i de menneskelige v\u00e6rdier k\u00e6rlighed og medf\u00f8lelse \u2013 og b\u00f8r g\u00f8re det. Uddannelsessystemerne b\u00f8r inkludere begreber som empati og medf\u00f8lelse og en sekul\u00e6r etik, der ikke er baseret p\u00e5 religi\u00f8se begreber, men som respekterer alle religioner og alle ikke-troende. En s\u00e5dan undervisning b\u00f8r inkludere viden om menneskets f\u00f8lelser, hjerne, sociale egenskaber mm. En sekul\u00e6r etik er ikke et religi\u00f8st, men et generelt f\u00e6nomen og en grundpr\u00e6mis for vort samv\u00e6r p\u00e5 kloden\u201d<\/em>.<\/span> <\/span>P\u00e5 linje med Dalai Lama g\u00f8r Jes Bertelsen i den n\u00e6vnte bog opm\u00e6rksom p\u00e5, at vi normalt f\u00f8rst og fremmest har opm\u00e6rksomheden rettet mod den ydre, fysiske virkelighed, \u201dog dermed bort fra de kroppe og hjerter og bevidstheder, som forandringerne dybest set g\u00e6lder\u201d<\/em>, og derfor vil han med bogen \u201dg\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 den oversete, men uomg\u00e6ngeligt n\u00f8dvendige komponent i en samlet l\u00f8sning p\u00e5 den truende og l\u00f8fterige situation, vi st\u00e5r i som menneskeart: udviklingen af den menneskelige samh\u00f8righedsf\u00f8lelse\u201d<\/em>.<\/p>\n

 <\/p>\n

\n

 <\/p>\n

B\u00e6redygtighed og resiliens \u2013 de kommende generationer\u201d<\/em> er redigeret og tilrettelagt for Kontemplations blog. Teksten udkom f\u00f8rste gang som del af Steen Hildebrandts artikel Ledelse som et etisk og \u00e5ndeligt anliggende \u2013 et vendepunkt,<\/em>\u00a0et bidrag til artikelf\u00f8ljetonen Spirit in Everyday Life.<\/em><\/span><\/p>\n

\n

 <\/p>\n

\"\"Steen Hildebrandt<\/strong>
\nborn 1944, PhD and professor at the Department of Management, Aarhus School of Business, Aarhus University. Formerly a member of the National Council of Competence and management editor at the daily newspaper B\u00f8rsen. He is the author of books, articles and columns on management and social issues and is a member of several boards of directors.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Et b\u00e6redygtigt erhvervs- og arbejdsliv foruds\u00e6tter bevidsthed om og indsigt i begrebet b\u00e6redygtighed, herunder kr\u00e6ver det en b\u00e6redygtig ledelse. B\u00e6redygtighed er et meget benyttet, men ogs\u00e5 et diffust og misbrugt…<\/p>","protected":false},"author":28,"featured_media":15065,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[],"meta":{"footnotes":""},"categories":[26],"tags":[],"person":[363],"class_list":["post-14322","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-jord","person-steen-hildebrandt"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":[],"hide_featured_image_on_post":"0","nobio":"1","infobox":"","quote":"","year_published":"2020","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14322","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/28"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=14322"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14322\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15826,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14322\/revisions\/15826"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15065"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=14322"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=14322"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=14322"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=14322"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=14322"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}