![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/stupa2b.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Mange tirsdage og torsdage begynder min dag p\u00e5 arbejdet p\u00e5 en lidt anden m\u00e5de, end man m\u00e5ske ville forvente p\u00e5 et universitet: Nogle kolleger og jeg m\u00f8des til 25 minutters f\u00e6llesmeditation. Der er nok efterh\u00e5nden meget f\u00e5 mennesker i Danmark, som ikke har h\u00f8rt eller l\u00e6st om mindfulness. Aviser og tidsskrifter er fyldt med artikler om de mange gavnlige effekter af mindfulness, der bliver gennemf\u00f8rt mange forskningsprojekter, og en stadigt voksende industri forsyner interesserede med litteratur, dvd\u2019er, websites, apps og kurser. Genkomst og nyskabelse<\/strong><\/p>\n Selv om udviklingen er for ny til, at man kan drage st\u00f8rre konklusioner om dens langsigtede betydning for samfundsudviklingen, er det v\u00e6rd at l\u00e6gge m\u00e6rke til denne genkomst af kontemplativ praksis i den vestlige verden her op til 500 \u00e5rsdagen for Luthers reformation. Instrumentalisering og autenticitet<\/strong><\/p>\n I sin bog Meditating Selflessly: Practical Neural Zen<\/em> (2011) skriver den amerikanske zen-praktiserende neurolog James Austin, at \u201dDe fleste mennesker finder, at meditationspraksis stadigv\u00e6k er for tidskr\u00e6vende og ineffektiv. Vi har derfor brug for bedre metoder.\u201d Antropologen Claude L\u00e9vi-Strauss sagde, at menneskets sind har tendens til at ordne alt i mods\u00e6tningspar: godt og skidt, lys og m\u00f8rke, osv. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 for den m\u00e5de hvorp\u00e5 vi betragter kontemplativ praksis: enten er den autentisk eller ogs\u00e5 m\u00e5 den v\u00e6re falsk. Og vi tenderer til at hierarkisere alt. Eksperimenter med vita contemplativa<\/strong><\/p>\n Mens tidligere tiders l\u00e6gbefolknings religi\u00f8se praksis m\u00e5ske er ved at blive suppleret med, eller endda afl\u00f8st af, en moderne, beskeden kontemplativ praksis, er der ogs\u00e5 en st\u00f8t stigende interesse blandt en mindre del af befolkningen for mere afg\u00f8rende, radikale og totale m\u00e5der at leve et vita contemplativa<\/em> p\u00e5. I beskrivelser af spirituel udvikling tales i den klassiske buddhisme om tre centrale elementer: etisk livsf\u00f8relse, meditativ fordybelse og kultivering af visdom. Der er efterh\u00e5nden betydelige muligheder for at modtage undervisning i kontemplativ praksis. Ud over klostre findes der i Vesten, ogs\u00e5 i Danmark, steder, hvor grupper af mennesker har besluttet sig til at leve i mere eller mindre t\u00e6t integrerede f\u00e6llesskaber, hvor det spirituelle er i centrum. V\u00e6kstcenteret<\/a> i N\u00f8rre Snede, som Jes Bertelsen og Hanne Kizach dannede i 1982, kan ses som et fors\u00f8g p\u00e5 at skabe et alternativ til b\u00e5de den traditionelle klostermodel og dharmacentermodellen. Rum til fordybelse<\/strong><\/p>\n Det andet v\u00e6sentlige aspekt, som har vist sig at v\u00e6re kompliceret at f\u00e5 integreret i vores moderne samfund, er behovet for perioder af tilbagetr\u00e6kning og fordybelse. Den tibetanske betegnelse for et retreat er tsham<\/em>, gr\u00e6nse. Ogs\u00e5 i det tibetanske samfund var det som sagt kun relativt f\u00e5 munke og endnu f\u00e6rre l\u00e6gfolk, som regelm\u00e6ssigt eller varigt trak sig tilbage fra kloster og landsby for at vie sig mere fuldst\u00e6ndigt til deres \u00e5ndelige fordybelse. Der findes i tibetanske buddhistiske f\u00e6llesskaber i vesten flere bud p\u00e5 mulige m\u00e5der, hvorp\u00e5 man kan h\u00e5ndtere denne udfordring. Nogle steder har man efterh\u00e5nden flere \u00e5rtiers erfaring med hold af praktiserende, som gennemf\u00f8rer et klassisk tre-\u00e5rs retreat. F.eks. i f\u00e6llesskabet omkring Jigme Khyentse Rinpoche og Pema Wangyal Rinpoche i Dordogne. En af de st\u00f8rre udfordringer i forhold til disse mere intensive fordybelsesprocesser er sikring af kontinuitet. Et retreat er ikke et m\u00e5l i sig selv, men et middel, et redskab i \u00e5ndelig praksis, til fordybelse. Et nok n\u00f8dvendigt element i et vita contemplativa. <\/em> Vita contemplativa et activa<\/strong><\/p>\n Hvis det er rigtigt, at vi i denne tid er vidne til en genopblomstring af en \u00e5ndelig livsdimension, som i lang tid har v\u00e6ret under pres og n\u00e6sten forsvundet ud af vores kultur og samfund, s\u00e5 vil flere mennesker ogs\u00e5 gradvist l\u00e6nges efter mere omfattende m\u00e5der at give plads til \u00e5nd i livet. Jeg er selv kommet til den konklusion \u2013 blandt andet p\u00e5 basis af min forskning i de forskellige m\u00e5der, hvorp\u00e5 tibetanske kontemplative traditioner m\u00f8des med moderniteten, i Vesten og i Asien, herunder ogs\u00e5 m\u00f8det med videnskab \u2013 at et kontemplativt liv som gavner dem, der lever det, og dem de praktiserende er i kontakt med, kan tage mange former. De ofte ophidsede diskussioner om den rette tro \u2013 ogs\u00e5 i forhold til mindfulness, hvor evangelismen nogle gange skygger for den sunde fornuft og videnskabelig l\u00f8dighed \u2013 er som regel begrundet i et sn\u00e6vert syn p\u00e5 autenticitet og hvad det vil sige, at en praksis \u2019virker\u2019. Perioderne med tilbagetr\u00e6kning, timerne med formel praksis, og den daglige bestr\u00e6belse p\u00e5 ikke at glemme, at det faktisk handler om de andre, er tilsammen med til at skabe det, som for nogle mennesker \u2013 herunder for mig selv \u2013 er egnet som et bud p\u00e5 et moderne vita contemplativa et activa<\/em>. <\/p>\n (1) Resultaterne af dette forskningsprojekt kan man l\u00e6se om i Allen, M., et al. (2012). \u201cCognitive-affective neural plasticity following active-controlled mindfulness intervention.\u201d Journal of Neuroscience 32(44): 15601-15610.<\/span><\/p>\n (2) Se http:\/\/samtidsreligion.au.dk\/fileadmin\/Samtidsreligion\/Mindfulness_i_Aarhus\/Mindfulness_i_Aarhus.pdf<\/a><\/span><\/p>\n (3)Tallet stammer fra en s\u00f8gning p\u00e5 n\u00f8gleordet \u201dmindfulness\u201d i den biomedicisnke database Embase.<\/span><\/p>\n (4) Se f.eks. Kuyken, W. et al. Effectiveness and cost-effectiveness of mindfulness-based cognitive therapy compared with maintenance anti-depressant treatment in the prevention of depressive relapse\/recurrence: a randomised controlled trial. The Lancet 386: 9988, 63\u201373 (2015); Khoury, B. et al. Mindfulness-based therapy: a comprehensive meta-analysis. Clin. Psychol. Rev. 33, 763\u2013771 (2013); Piet, J. & Hougaard, E. The effect of mindfulness-based cognitive therapy for prevention of relapse in recurrent major depressive disorder: a systematic review and meta-analysis. Clin. Psychol. Rev. 31, 1032\u20131040 (2011).<\/span><\/p>\n (5) Det er dog v\u00e6rd at huske, at strukturelle \u00e6ndringer i hjernen ikke n\u00f8dvendigvis betyder en positiv effekt.<\/span><\/p>\n (6) Begrebet vita contemplativa<\/em> bruges i denne artikel som en bred betegnelse for et liv, hvori det kontemplative spiller en v\u00e6sentlig rolle.<\/span><\/p>\n (7) Se http:\/\/dharmasun.org\/tte\/<\/a> and learning.tergar.org\/course_library\/vajrayana-online\/<\/a><\/span><\/p>\n <\/p>\n
\nDeltagerantallet er meget beskedent, men blandt deltagerne er der b\u00e5de videnskabeligt og administrativt personale og ph.d. studerende.
\nInitiativet opstod, da vi i 2010 rekrutterede deltagere til et forskningsprojekt om effekten af en mindfulness meditationspraksis p\u00e5 bl.a. stress (1). Flere af mine kolleger henvendte sig for at give udtryk for deres skuffelse over, at fors\u00f8gspersoner ikke m\u00e5tte v\u00e6re \u00e6ldre end 40 \u00e5r \u2013 de var selv for gamle, men ville gerne l\u00e6re at meditere. Jeg foreslog, at vi kunne sp\u00f8rge meditationsunderviserne, om de ville v\u00e6re villige til at undervise et hold mere, som dog ikke skulle indg\u00e5 i forskningen. Det ville underviserne gerne, og instituttet ville gerne betale for, at de ansatte kunne komme p\u00e5 dette kursus. Efter afslutningen af forl\u00f8bet var der s\u00e5 nogle, som fortsat ville m\u00f8des en gang om ugen som en st\u00f8tte til at holde gang i deres nyetablerede meditationspraksis. Og nu er der s\u00e5 en morgenmeditationsgruppe b\u00e5de p\u00e5 Interacting Minds Centre<\/a> i Aarhus Universitets Nobelpark, og p\u00e5 Afdeling for Antropologi p\u00e5 Moesg\u00e5rd.
\nDer er ogs\u00e5 blevet afholdt flere stressforebyggelseskurser med mindfulness for ph.d. studerende b\u00e5de i Aarhus og i Emdrup. Studenterpr\u00e6sten ved Aarhus Universitet udbyder ugentlige mindfulness samlinger \u2013 som en \u201dvej til stressh\u00e5ndtering og n\u00e6rv\u00e6r\u201d. Der findes lignende initiativer og tilbud p\u00e5 andre danske universiteter, lige som meditation og mindfulness har vundet indpas mange steder i erhvervslivet, p\u00e5 skoler og klinikker, i h\u00e6ren og i forsamlingshuse. Og Danish Center for Mindfulness<\/a> ved Aarhus Universitet uddanner mindfulnessl\u00e6rere i mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) i samarbejde med Center for Mindfulness<\/a> ved UMass Medical School i USA, hvor tilgangen oprindeligt blev udviklet af Jon Kabat-Zinn m.fl.
\nMeditation har alts\u00e5 klart f\u00e5et fodf\u00e6ste p\u00e5 min arbejdsplads \u2013 ikke kun som forskningsobjekt, men som noget mange praktiserer og v\u00e6rds\u00e6tter.<\/p>\n
\nEn opg\u00f8relse foretaget af Center for Samtidsreligion<\/a> ved Aarhus Universitet viser, at der i 2015 var 144 udbud af mindfulness i Aarhus kommune, en stigning p\u00e5 74% i forhold til 2011 (2). Antallet af engelsksprogede videnskabelige sundhedsvidenskabelige publikationer om effekterne af mindfulness-interventioner er steget eksponentielt siden \u00e5rtusindskiftet, og var p\u00e5 mere end 800 i 2014 (3). \u201dDet ligner en boble,\u201d sagde den prominente amerikanske neurovidenskabsmand og meditationsforsker Clifford Saron ved en sommerskole om kontemplativ videnskab organiseret af Mind and Life Europe<\/a> i Tyskland i august 2015.
\nTiden vil vise, hvor holdbar forskningen og begejstringen er. Men der er ingen tvivl om, at mindfulness og meditation og kontemplativ praksis mere generelt er kommet p\u00e5 mode og er blevet mainstream.<\/p>\n
\nProtestantismen og de sociale, politiske og \u00f8konomiske forandringsprocesser, som den b\u00e5de fremmede og blev n\u00e6ret af, medf\u00f8rte blandt andet afviklingen af en hel m\u00e5de at leve p\u00e5, et livs- og verdenssyn og dets b\u00e6rende institutionelle, kulturelle, politiske og \u00f8konomiske kontekster med kontemplativ praksis som et vigtigt, om ikke b\u00e6rende, element i kristendommen i Europa.
\nI Nord- og Vesteuropa synes dette aspekt af vores f\u00e6lles kulturarv n\u00e6sten glemt i dag. Inspiration og konkrete teknikker, og til dels de tilh\u00f8rende forestillinger om verden, om spirituel udvikling og dens betydning for individer og samfund, hentes i dag overvejende i buddhismen og andre asiatiske traditioner.En v\u00e6sentlig faktor i den hurtige udbredelse af kontemplative praksisformer, herunder specielt forskellige former for \u201dmindfulness\u201d meditation er, at disse bliver pr\u00e6senteret som moderne, verdslige og videnskabeligt funderede teknikker, som f.eks. kan lindre angst, forebygge tilbagefald i depression og mindske stress med en lignende effektivitet som g\u00e6ngs medicinsk behandling (4). Meditation siges ogs\u00e5 at kunne styrke visse kognitive funktioner, herunder opm\u00e6rksomheden. Hvis man kan stole p\u00e5 omtalen i medierne og reklamematerialer fra kurser, er mindfulness et universalmiddel mod stort set alle det moderne livs kvaler.
\nS\u00e5dan forholder det sig imidlertid ikke. I hvert fald er der ikke videnskabelig bel\u00e6g for den art overoptimistiske p\u00e5stande. Men videnskabelig forskning, og den verdslige fremstilling af mindfulness og meditation mere generelt, er med til at g\u00f8re kontemplativ praksis til noget, man godt kan besk\u00e6ftige sig med som moderne menneske, uden at man bliver betragtet som s\u00e6r eller irrationel.Henvisninger til resultater af videnskabelig forskning i meditation bruges dog ikke kun af mindfulness-l\u00e6rere i Danmark men ogs\u00e5 af buddhistiske l\u00e6rere, ogs\u00e5 n\u00e5r de underviser mennesker i Asien. Dalai Lama, for eksempel, henviser gerne til f\u00e6nomenet neuroplasticitet \u2013 det faktum, at hjernens fysiske struktur kan \u00e6ndre sig \u2013 for at understrege, at det ikke bare er noget buddhister tror p\u00e5, n\u00e5r de siger, at mennesker kan have gavn af bevidsthedstr\u00e6ning (5).
\nOgs\u00e5 i Asien vil is\u00e6r yngre mennesker gerne have videnskabelig bel\u00e6g for, at deres religi\u00f8se praksis virker og gavner. Deres for\u00e6ldres \u201dblinde tro\u201d er for dem ikke nok, har f.eks. unge i Ladakh sagt til mig.
\nDisse unges verdenssyn er i h\u00f8j grad et produkt af det videnskabelige billede, de f\u00e5r formidlet i skoler og p\u00e5 universiteter. Og det er ikke afg\u00f8rende anderledes end det billede, der formidles p\u00e5 skoler og universiteter i Vesten.
\nI dag undervises der ogs\u00e5 i Asien \u2013 i Indien, Nepal, Bhutan, i Syd\u00f8stasien, Japan, Taiwan og Kina, f.eks. \u2013 i moderne meditationsformer, f.eks p\u00e5 skoler. Der er en eftersp\u00f8rgsel fra unge, fra l\u00e6gbefolkningen, som k\u00e6mper med mange af de samme udfordringer som unge i vores samfund.Det virker m\u00e5ske overraskende, men lige som i Vesten er udbredelsen af kontemplative teknikker blandt den almindelige befolkning ogs\u00e5 i Asien langt de fleste steder et nyt f\u00e6nomen.
\nF\u00f8r i tiden var det, vi kalder for meditation, i de fleste buddhistiske traditioner en aktivitet noget, som kun ganske f\u00e5 l\u00e6gfolk praktiserede. Selv blandt munkene var det generelt forbeholdt en mindre gruppe at kunne vie det meste af deres tid til hovedsageligt denne type praksis. For hovedparten af buddhisterne var og er spirituel praksis prim\u00e6rt et sp\u00f8rgsm\u00e5l om generering af merit, f.eks. igennem etisk livsf\u00f8relse, st\u00f8tte til munke og klostre, b\u00f8n og andre ritualer. Orienteringen er for de fleste rettet mod succes og et godt helbred i dette liv og sikring af en god genf\u00f8dsel i det n\u00e6ste, ikke mod endelig frig\u00f8relse, opv\u00e5gning, oplysning. Udbredelsen af meditation som en praksisform blandt l\u00e6gbefolkningen begyndte i Burma for eksempel i 1800-tallet \u2013 ogs\u00e5 der var det et element i reaktionen p\u00e5 forandringer i samfundet, i politik og \u00f8konomi.I arbejdet med genskabelsen af vita contemplativa<\/em> (6) i Vesten \u2013 og is\u00e6r i Nordeuropa \u2013 er udfordringen alts\u00e5 ikke kun, at vi mangler egnede (overleverede) eksempler fra vores egen kulturbaggrund. Det er n\u00e6ppe heller hensigtsm\u00e6ssigt bare at kopiere modeller fra Asien. Ogs\u00e5 i den del af verden er etableringen af et moderne, balanceret, integreret liv med spirituel praksis i centrum et projekt, som er under udvikling. Fra Asien ser man ofte ogs\u00e5 mod Vesten for at se, hvordan der arbejdes her med aktuelle problemstillinger \u2013 herunder sp\u00f8rgsm\u00e5l om autoritet og autenticitet, individualisme, balancen mellem tilbagetr\u00e6kning og udfoldelsen af et arbejdsliv, om munkev\u00e6sen og klostrenes relevans, mv.
\nDer er p\u00e5 mange m\u00e5der tale om en historisk ny situation, hvor man godt kan lade sig inspirere af, hvad og hvordan man gjorde for eksempel forskellige steder i Asien eller i Europa p\u00e5 forskellige tidspunkter, men der findes ingen klare forbilleder, ingen \u201dblueprints\u201d.
\nDer findes forskellige steder stadigv\u00e6k en levende tradition og viden, men ogs\u00e5 der har samfundet og menneskene \u00e6ndret sig s\u00e5 gennemgribende, at de gamle p\u00e6dagogikker, institutioner og former ikke l\u00e6ngere synes at v\u00e6re tilstr\u00e6kkeligt meningsfulde for store dele af befolkningen der.
\nUdover de radikale \u00e6ndringer af samfund, \u00f8konomi og verdensbillede mv., er ogs\u00e5 den folkelige udbredelse af kontemplative praksisformer med til at skabe en hel ny situation og udfordring: Hvordan kan man p\u00e5 en balanceret m\u00e5de give \u00e5ndelig praksis en plads i sit moderne liv?<\/p>\n
\nAustin foresl\u00e5r en r\u00e6kke nyudviklede meditations\u00f8velser, som han har bygget op p\u00e5 indsigter fra neurovidenskabelig forskning i meditation.
\nTidsskriftet Shambhala Sun<\/em> spurgte for nogle \u00e5r tilbage p\u00e5 forsiden: \u201cVirker meditation virkelig?\u201d
\nArtiklerne i bladet og en stadig stigende m\u00e6ngde af videnskabelige publikationer synes at bekr\u00e6fte, at ja, det virker. Mange buddhister er glade for den form for videnskabelig bl\u00e5stempling af et v\u00e6sentligt element af deres religion.
\nMen hvad menes der egentlig med, at det virker? Hvad er det, der faktisk bliver unders\u00f8gt? Og hvordan?
\nMange f\u00f8ler ogs\u00e5, at videnskabsfolk som James Austin ikke skal komme for godt i gang og begynde at forbedre zenbuddhismen \u2013 og fort\u00e6lle buddhister, hvad de godt kan droppe og hvordan de kan optimere deres udbytte af de ressourcer, de investerer i deres meditationspraksis. For traditionerne siger generelt, at man er n\u00f8dt til at satse med hele sit liv, hvis man virkelig vil v\u00e5gne op.Idealet er munken, som har givet afkald p\u00e5 verden og vier hele sit liv til praksis.
\nI de fleste buddhistiske samfund har meditation da ogs\u00e5 historisk v\u00e6ret forbeholdt de f\u00e5. Der er selvf\u00f8lgelig undtagelser, og buddhistisk \u00e5ndelig praksis er meget mere end meditation i den form, som mange ikke-buddhister m\u00e5ske forestiller sig det \u2013 etisk livsf\u00f8relse, b\u00f8n, ritualer, gavmildhed, osv. Men det har historisk v\u00e6ret udgangspunktet, at hvis man virkelig ville udvikle sig spirituelt, s\u00e5 var munkelivet vejen.
\nDette er dog n\u00e6ppe et realistisk bud for de fleste mennesker i dag, hverken i Europa og Nordamerika, eller i Asien, hvor klostrene i Himalaya efterh\u00e5nden har sv\u00e6rt ved at rekruttere munke, blandt andet fordi der er en udvikling i familiestrukturen mod kernefamilier med f\u00e5 b\u00f8rn. Og moderne uddannelse ses som vejen til et bedre liv i samsara \u2013 og det virker for de fleste som mere attraktivt end livet som munk.Ved en konference i Hamborg i 2011 om \u201dAchtsamkeit\u201d, som mindfulness hedder p\u00e5 tysk, svarede Dalai Lama p\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvad han synes om, at mennesker l\u00e5ner teknikker fra buddhismen uden at tage deres kontekst med \u2013 dvs. uden verdenssynet, forestillinger om karma og genf\u00f8dsel osv.
\nDalai Lama svarede, at hvis nogen f\u00f8lte, at de havde gavn af disse teknikker, s\u00e5 var det da meget godt. Og hvis de satte dem ind i en anden kontekst, m\u00e5ske kristen eller new age, og de f\u00f8lte at det havde en positiv virkning, jamen, s\u00e5 var det jo ogs\u00e5 kun godt. Bare man s\u00e5 ikke sagde, at dette er buddhisme.<\/p>\n
\nDette er ikke bare en nutidig vane. Ogs\u00e5 buddhister kan v\u00e6re uenige om, hvad Buddhas sande l\u00e6re egentlig er. Og praksissystemer og praktiserende rangordnes flittigt i hierarkier. Og ens eget system er, sjovt nok, s\u00e6dvanligvis det h\u00f8jeste, bedste, mest effektive og mest sikre til at f\u00f8re til total frig\u00f8relse.
\nS\u00e5 der er intet nyt under Solen.
\nMen der er en vigtig forskel p\u00e5 disse rangordnende tankegange tidligere og i dag: forestillingen er nu, at videnskab kan give os objektiv, sikker viden \u2013 sandhed \u2013 og at den kan v\u00e6re basis for afg\u00f8relsen af, hvad der er mest effektivt, hvad der er s\u00e5kaldt aktive ingredienser, og hvad der er fyldstof, som kan udskiftes eller undlades.
\nDen videnskabelige forskning i forskellige former for meditation og deres effekter er i dag af meget bedre kvalitet end bare for f\u00e5 \u00e5r siden. Den tyder p\u00e5, at interventioner som f.eks. mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) eller mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) \u2013 som er de to mest og bedst unders\u00f8gte mindfulnessprogrammer \u2013 har en moderat positiv effekt p\u00e5 en r\u00e6kke lidelser, herunder stress, angst og depression. Og den viser, at de har gavnlige effekter ogs\u00e5 ved en beskeden dosering.
\nSp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorvidt de er autentiske er s\u00e5dan set ikke et relevant sp\u00f8rgsm\u00e5l, hverken ud fra et sundhedsvidenskabeligt perspektiv eller for den sags skyld fra Dalai Lamas perspektiv, s\u00e5 l\u00e6nge man ikke siger, at dette er buddhisme.
\n\u201dVerdslige\u201d former for kontemplativ praksis, som m\u00e5ske kun f\u00e5r en beskeden plads i tilv\u00e6relsen, men til geng\u00e6ld er tilg\u00e6ngelige, relevante og realistiske for en st\u00f8rre del af befolkningen, vil, samlet set, kunne skabe bedre livskvalitet for mange mennesker, som ellers lever et helt almindeligt liv med helt almindelige m\u00e5l og \u00f8nsker. Det er denne mere beskedne form for meditation, som g\u00f8r det muligt, at kontemplativ praksis \u2013 m\u00e5ske \u2013 bliver til et massef\u00e6nomen i vores del af verden efter 500 \u00e5r, hvor den var stort set forsvundet.<\/p>\n
\nSelv om der b\u00e5de i Asien og i Vesten er mennesker, som v\u00e6lger et traditionelt, institutionaliseret munkeliv, og selv om der mange steder i Asien foretages forskellige tiltag for at g\u00f8re klosterinstitutionerne og munkevejen mere tidssvarende og attraktiv \u2013 f.eks. ved at introducere moderne videnskabsundervisning i tibetanske klostre eller ved at klostre begynder at engagere sig mere i samfundet \u2013 s\u00e5 er det n\u00e6ppe en massiv genetablering af klosterv\u00e6senet, som vi har i vente.<\/p>\n
\nOg man har, siges det, brug for nogen, som kan vise \u00e9n vejen: en spirituel ven, som er kommet l\u00e6ngere end \u00e9n selv, og som har en st\u00f8rre viden og erfaring.
\nMan skal ops\u00f8ge s\u00e5dan en l\u00e6rer, lytte til hendes ord, reflektere over dem og over det, der bliver sagt eller skrevet i teksterne, og \u2013 hvis man f\u00f8ler, at det, der blev undervist i, giver en vis mening \u2013 s\u00e5 b\u00f8r man pr\u00f8ve at blive fortrolig med det og pr\u00f8ve det af, s\u00e5 det gradvist kan blive en integreret del af ens virkelighed, den m\u00e5de hvorp\u00e5 man forst\u00e5r, oplever og er i verden.
\nDette betyder, at der er brug for mennesker, som underviser og for steder, hvor man kan modtage undervisning og inspiration; at man skal skabe plads til fordybelse; og at man skal oms\u00e6tte det l\u00e6rte i praksis.<\/p>\n
\nUdover internettet, b\u00f8ger, cd\u2019er og dvd\u2019er, udbydes der mindfulnesskurser i selv de mindste byer.
\nFor dem, som \u00f8nsker en dybere forst\u00e5else af de spirituelle traditioner, er der mange undervisningssteder knyttet til forskellige traditioner, og der findes grupper af praktiserende, som forholder sig til en bestemt tradition og l\u00e6rer i de fleste st\u00f8rre byer. Mange l\u00e6rere fra f.eks. de tibetansk buddhistiske traditioner bes\u00f8ger hvert \u00e5r Danmark, og underviser i alt fra en basal introduktion til de mest fremskredne former for praksis.
\nDer er alts\u00e5 ingen mangel p\u00e5 muligheder for at modtage undervisning og finde inspiration.
\nMen hvordan skaber man fordybelse, og hvordan f\u00e5r man skabt gode betingelser for, at den viden og praksis, man har f\u00e5et formidlet, kan sl\u00e5 r\u00f8dder og p\u00e5 sigt blive en integreret del af ens m\u00e5de at leve livet p\u00e5?
\nUdfordringen ligger m\u00e5ske is\u00e6r i at tilvejebringe to aspekter, som i de klassiske traditioner blev set som v\u00e6sentlige: et f\u00e6llesskab af ligesindede praktiserende, og perioder med tilbagetr\u00e6kning med henblik p\u00e5 intensivering og fordybelse af ens praksis.<\/p>\n
\nI forhold til buddhismen har de fleste s\u00e5kaldte dharmacentre m\u00e5ske \u00e9n eller nogle f\u00e5 fastboende personer, og man m\u00f8des m\u00e5ske til en ugentlig f\u00e6llespraksis og undervisning. M\u00e5ske \u00e9n eller nogle gange om \u00e5ret bes\u00f8ger l\u00e6rere tilknyttet den p\u00e5g\u00e6ldende tradition Danmark, og s\u00e5 m\u00f8des det st\u00f8rre f\u00e6llesskab af tilknyttede mennesker.
\nDisse intensive undervisningsperioder opleves som en meget vigtig inspirationskilde, ikke mindst fordi der ofte opst\u00e5r dybe, personlige relationer mellem deltagerne. Men resten af \u00e5ret kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at holde kontinuiteten, selv om man m\u00e5ske m\u00f8des til f\u00e6llesmeditation af og til.<\/p>\n
\nHer har en gruppe mennesker valgt at leve i et spirituelt f\u00e6llesskab, men uden at opgive deres egen bolig, arbejde, og parforhold.
\nStedet er ikke et kloster, men et sted, hvor der er mulighed for l\u00f8bende at finde inspiration og oms\u00e6tte det l\u00e6rte i praksis. Og hvor mange af de kvaliteter \u2013 og udfordringer \u2013 som et klosterliv havde, er til stede, men p\u00e5 en m\u00e5de som i st\u00f8rre grad tager h\u00f8jde for moderne menneskers konstitution, muligheder og forventninger.
\nMan lever sit eget liv, men som en del af et f\u00e6llesskab af ligesindede, som ogs\u00e5 giver det \u00e5ndelige h\u00f8j prioritet.
\nMennesker er forskellige, og derfor kan der ikke v\u00e6re \u00e9n l\u00f8sning, \u00e9n model for, hvordan moderne kontemplative f\u00e6llesskaber b\u00f8r se ud \u2013 klostre har fortsat en funktion og munkelivet vil v\u00e6re den rette vej for nogle; dharmacentre vil v\u00e6re relevant for mange, fordi disse kan m\u00f8de mange forskellige menneskers behov for inspiration og \u00e5ndelig n\u00e6ring; og mindfulnesskurser og yoga, b\u00e5de dem med en mere spirituel forankring og dem i den mere instrumentaliserede, sekulariserede ende af skalaen, har nok den bredeste anvendelighed og modtagelighed.
\nEksperimentelle f\u00e6llesskaber som V\u00e6kstcenteret er langvarige eksperimenter i et fors\u00f8g p\u00e5 at finde s\u00e5vel institutionelle rammer som praktiske samlivsformer for mennesker, som b\u00e5de udfolder sig selv og deres talenter i og for verden, og for hvem \u00e5ndelig fordybelse har en meget h\u00f8j prioritet.
\nDet er ikke et liv for alle mennesker. Men det fungerer for nogle, ogs\u00e5 for en hel del familier.
\nLignende eksperimenter findes andre steder i Danmark og over hele verden. Samlet set kan man m\u00e5ske konstatere, at reetableringen af kontemplativ praksis i Vesten har inspireret stor kulturel og social kreativitet, som har aff\u00f8dt en r\u00e6kke innovative undervisnings- og institutionsformer, som synes at kunne tilgodese b\u00e5de bredden og dybden.<\/p>\n
\nVi lever i distraktionens tidsalder \u2013mobiltelefoner, b\u00e6rbare computere og internettet sikrer, at vi hele tiden kan holde os orienterede om, hvad der foreg\u00e5r i verden og i andres liv. Og meget af vores fritid fyldes med underholdning og andre udadrettede aktiviteter. Evnen til hele tiden at h\u00e5ndtere store m\u00e6ngder af impulser, som p\u00e5kalder vores opm\u00e6rksomhed og omstillingsparathed, siges at v\u00e6re n\u00f8dvendige kompetencer i det moderne liv.
\nPrisen er, at mennesker ofte har sv\u00e6rt ved at finde ro og ved at v\u00e6re i dybere kontakt med sig selv.
\nDenne type samtidsdiagnose er efterh\u00e5nden s\u00e5 kendt, at det er lidt af en klich\u00e9, men det g\u00f8r den ikke mindre rammende.
\nFor mange mennesker vil lidt mere opm\u00e6rksomhed p\u00e5 pleje af krop og sind \u2013 ikke n\u00f8dvendigvis med meditation eller yoga \u2013 kunne v\u00e6re en stor hj\u00e6lp til at bevare eller genskabe en bedre balance i livet.
\nMen n\u00e5r det g\u00e6lder en mere intensiv \u00e5ndelig fordybelsesproces, siges det generelt, at perioder af tilbagetr\u00e6kning fra det daglige liv er meget gavnlige, om ikke n\u00f8dvendige.<\/p>\n
\nBegrebet d\u00e6kker meget pr\u00e6cist det f\u00e6nomen det beskriver. Et retreat er karakteriseret ved, at man tr\u00e6kker nogle ydre og indre gr\u00e6nser og man giver frivilligt afkald p\u00e5 det, der ligger udenfor disse gr\u00e6nser. For eksempel kan man markere et fysisk omr\u00e5de i landskabet, som man s\u00e5 opholder sig inden for. Og man begr\u00e6nser kontakten med andre mennesker. Man v\u00e6lger m\u00e5ske at besk\u00e6ftige sig udelukkende med spirituelle tekster, fremfor med sk\u00f8nlitteratur eller akademiske tekster. Man g\u00f8r, hvad man kan for at mindske distraktionerne fra ens kontemplative fordybelsesproces.
\nDet er ikke s\u00e5 let i Danmark at finde omr\u00e5der, hvor man kan v\u00e6re n\u00e6sten helt uforstyrret. Og det er slet ikke let at give afkald p\u00e5 email, internet og mobiltelefon. Men det er muligt. Og mange g\u00f8r det, mere eller mindre fuldst\u00e6ndigt, i kortere eller l\u00e6ngere perioder. Og f\u00f8ler, at de har gavn af det. For de flestes vedkommende er der tale om nogle dage eller nogle f\u00e5 uger ad gangen. Men der er ogs\u00e5 i vores samfund stadig flere mennesker for hvem det er meningsfuldt at bruge flere m\u00e5neder hvert \u00e5r p\u00e5 at opholde sig inden for frivilligt trukne gr\u00e6nser, og at m\u00e6rke den frihed \u2013 og de udfordringer \u2013 det kan give.<\/p>\n
\nDer er en tradition for tilbagetr\u00e6kningsperioder i godt tre \u00e5r, men der var ogs\u00e5 mange, som fortsatte i mange flere \u00e5r, og nogle valgte at forblive i tilbagetr\u00e6kning i resten af deres liv.
\nOgs\u00e5 i tibetansk buddhistiske f\u00e6llesskaber i Vesten er der mennesker, som \u00f8nsker at sidde i s\u00e5dan nogle intensive praksisperioder, herunder mennesker for hvem munketilv\u00e6relsen ikke er en realistisk mulighed.
\nI mange f\u00e6llesskaber arbejder man med sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvordan man p\u00e5 den ene side kan tilgodese dette \u00f8nske om en mere radikal satsning p\u00e5 den spirituelle fordybelse, og p\u00e5 den anden side kan sikre, at det foreg\u00e5r balanceret, ogs\u00e5 forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at mennesker efter s\u00e5dan en periode igen f\u00e5r brug for at genfinde en rimelig form for fodf\u00e6ste i samfundet.<\/p>\n
\nDer siges at v\u00e6re lange ventelister for at komme med p\u00e5 s\u00e5dan et forl\u00f8b, og optagelsesprocessen er meget omhyggelig.
\nMen for de fleste mennesker, selv om de er dedikerede praktiserende, er denne model ikke mulig eller hensigtsm\u00e6ssig. Derfor tilbydes der her, lige som i flere andre f\u00e6llesskaber mere moderne eller tidssvarende muligheder.
\nHer er der s\u00e5 oftest indlejret \u00e5rlige f\u00e6lles praksisperioder p\u00e5 flere uger eller m\u00e5neder.
\nNogle programmer, som Ch\u00f6kyi Nyima Rinpoche<\/a>\u2019s Tara\u2019s Triple Excellence<\/em> and Mingyur Rinpoche<\/a>\u2019s Vajrayana Online<\/em>, underst\u00f8ttes med undervisning og udveksling over nettet (7).
\nDe fleste steder findes der indtil nu intet fast tilbud af faciliterede, l\u00e6ngerevarende retreats, men det overlades til de individuelle praktiserende at skabe mulighed for tilbagetr\u00e6kning.
\nOg selv om det ikke er let, er der efterh\u00e5nden en st\u00f8rre forst\u00e5else ogs\u00e5 blandt vestlige praktiserende af, at disse perioder af afsondring og intensiv praksis er n\u00f8dvendige, hvis den kontemplative dimension af ens liv skal f\u00e5 tilstr\u00e6kkelig n\u00e6ring.<\/p>\n
\nDet er ikke let, n\u00e5r man lever sit daglige liv i Danmark, at skabe et frirum p\u00e5 \u00e9n m\u00e5ned, for ikke at tale om tre, seks eller flere, hvor man kan tr\u00e6kke sig helt tilbage.
\nOg for de mennesker, som virkelig vil satse mere helhjertet p\u00e5 deres praksis, vil det v\u00e6re et \u00f8nske og m\u00e5ske ogs\u00e5 en f\u00f8lt n\u00f8dvendighed at skabe den slags plads hvert \u00e5r, resten af livet.
\nDette har selvf\u00f8lgelig en pris. Selv om det til at begynde med vil v\u00e6re en udfordring bare at afs\u00e6tte en halv eller en hel time hver dag til mindfulness eller anden form for kontemplativ praksis, s\u00e5 er det noget helt andet, n\u00e5r det bliver til flere uger eller m\u00e5neder med meget lidt eller ingen menneskelig kontakt, bortset fra lidt med nogle ganske f\u00e5 af de n\u00e6rmeste.
\nOg hvis man begynder at tage flere m\u00e5neder ud af kalenderen hvert \u00e5r, s\u00e5 vil det nok have konsekvenser for karrieren, for forbruget og for relationer til andre mennesker.
\nDet er s\u00e5dan set ogs\u00e5 en del af hensigten og pointen med s\u00e5danne tilbagetr\u00e6kninger, og en foruds\u00e6tning for dem.
\nMen det er n\u00e6ppe noget, som de fleste vil satse p\u00e5 og kaste sig ud i.<\/p>\n
\nDisse mennesker vil ogs\u00e5 begynde at eksperimentere med former for tilbagetr\u00e6kning i l\u00e6ngere perioder, som det allerede foreg\u00e5r mange steder, ogs\u00e5 i Danmark.
\nMen det kan ikke v\u00e6re en standard, med hvilken et liv med det \u00e5ndelige som en central dimension skal m\u00e5les.
\nDet sker indimellem, n\u00e5r jeg holder opl\u00e6g eller fort\u00e6ller nogen, at jeg bruger en del af min tid p\u00e5 meditation og andre former for spirituel praksis, at jeg bliver spurgt om det ikke er ret selvoptaget, at man burde v\u00e6re engageret i verden og hj\u00e6lpe mennesker i n\u00f8d. Hvad nytter det at sidde p\u00e5 en pude og meditere?
\nSom fremh\u00e6vet i begyndelsen af dette essay, tenderer vi mennesker mod at stille alting op i mods\u00e6tningspar. Og til at hierarkisere alting.
\nS\u00e5 enten stirrer man p\u00e5 sin navle og afholder sig fra alt det sjove i livet, eller ogs\u00e5 udlever man sin indre hedonist.
\nMen buddhismen er \u201dthe middle way\u201d, og ogs\u00e5 i kristen kontemplativ tradition har man dr\u00f8ftet sp\u00f8rgsm\u00e5let om det rette forhold mellem vita contemplativa<\/em> and vita activa<\/em> \u2013 det aktive engagement med verdenen \u2013 i \u00e5rhundreder. Benediktinerne og f.eks. Meister Eckehart og Tauler afviste, at man skulle se forholdet som en mods\u00e6tning. Begge elementer er n\u00f8dvendige. Handling and<\/em> t\u00e6nkning. Tilbagetr\u00e6kning and<\/em> engagement. Der er ikke tale om mods\u00e6tninger, men om komplement\u00e6re f\u00e6nomener, om to sider af samme m\u00f8nt.<\/p>\n
\nJeg holder med Dalai Lama, som p\u00e5 karakteristisk vis har sagt, at man gerne m\u00e5 tage elementer fra buddhismen, hvis man f\u00f8ler man har gavn af det, uden at man k\u00f8ber hele pakken s\u00e5 at sige. Og kombinere det med kristne eller new age forestillinger. Hvad man synes virker for en. Bare man s\u00e5 ikke kalder det for buddhisme. Mennesker er forskellige. Der er ingen grund til at ford\u00f8mme \u201dMcMindfulness\u201d, fordi man synes, at det ikke er en autentisk spirituel praksis og derfor ikke duer for en selv. Der er ej heller nogen grund til at afvise dem, der \u00f8nsker at satse helhjertet p\u00e5 et praksisliv i tilbagetr\u00e6kning, fordi de l\u00f8ber fra deres ansvar for samfundet \u2013 og f.eks. ikke bidrager tilstr\u00e6kkeligt med skat.<\/p>\n
\nIgennem min forskning i Asien og i Vesten har jeg m\u00f8dt mange mennesker og set mange forskellige eksempler p\u00e5 forslag til, hvordan et moderne kontemplativt liv kan se ud. Den mangfoldighed er for mig at se et sundhedstegn. Nogle elementer vil vise sig som b\u00e6redygtige og alment brugbare. Andre vil vise sig som mindre hensigtsm\u00e6ssige eller uduelige. I sidste ende er skabelsen af et konkret, nutidigt vita contemplativa et activa<\/em> \u2013 et som er egnet for den enkelte, s\u00e5 det gavner andre \u2013 en udfordring og mulighed, som hvert enkelte menneske selv er n\u00f8dt til at forholde sig til og h\u00e5ndtere.<\/p>\n
\n
\n<\/div>\n
![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/Martijn_van_Beek-sh-150x150.jpg\")
Martijn van Beek<\/strong>