{"id":13291,"date":"2019-09-28T00:01:23","date_gmt":"2019-09-27T22:01:23","guid":{"rendered":"https:\/\/kontemplation.dk\/?p=13291"},"modified":"2026-09-22T21:20:55","modified_gmt":"2026-09-22T19:20:55","slug":"den-gode-modstand","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/den-gode-modstand\/","title":{"rendered":"Den gode modstand"},"content":{"rendered":"
\n

Hvordan beskriver man kreativitet og den kreative proces? Og hvordan underviser man i det, n\u00e5r den nu n\u00e6sten altid kommer uventet og overrumplende? M\u00e5ske ved at skrive om selve processen ved at skrive.<\/strong><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n<\/blockquote>\n

Vi m\u00f8dtes for sammen at skrive en kronik. Vi er Andreas og Peter, to venner, en forsker og en forfatter. Begge undervisere.<\/p>\n

Det gik anderledes end vi havde ventet.<\/p>\n

Vi ville skrive om kreativitet. Fordi opfindsomhed, i en nutid der forandrer sig med verdenshistorisk hast, er mere n\u00f8dvendig end nogensinde. For enkeltindivider, for virksomheder, nationer, for det internationale samfund. De globale kriser vi i disse \u00e5r ser blive stadig hyppigere og dybere, kalder p\u00e5 l\u00f8sninger der aldrig er set f\u00f8r.<\/p>\n

Men hvad er kreativitet egentlig? Og kan den fremhj\u00e6lpes? Kan den tr\u00e6nes?<\/p>\n

Det var hvad vi dr\u00f8mte om at skrive om.<\/p>\n

Det viste sig at blive sv\u00e6rere end vi troede. Det var som om selve projektet gjorde modstand.<\/p>\n

Vi har derfor valgt her ikke kun at skrive om resultatet. Om det vi enedes om. Vi skriver ogs\u00e5 om vanskelighederne. Om modstanden.<\/p>\n

Vi begyndte med morgenmad. Og til at begynde med gik det ret glat.<\/p>\n

Vi har arbejdet sammen f\u00f8r i et forskningsprojekt om hjerneforskning og meditation. Et samarbejde mellem Interacting Minds Centret p\u00e5 \u00c5rhus Universitet og V\u00e6kstcenteret i N\u00f8rre Snede.<\/p>\n

Vi vidste godt at vi ikke skulle pr\u00f8ve at definere kreativitet. Det har man, i videnskabelig forstand, pr\u00f8vet siden 20erne, og ingen er kommet bare i n\u00e6rheden af f\u00e6nomenet. Det er, som det altid har v\u00e6ret, hyldet i en form for mystik.<\/p>\n

I stedet begyndte vi med vores f\u00e6lles gl\u00e6de ved tradition. Universiteternes videnskabelige tradition, de kunstneriske traditioner, de store spirituelle traditioner.<\/p>\n

Kreativitet, det nye, vokser ud af et fundament af tradition.<\/p>\n

Derefter spurgte vi os selv om hvad man, n\u00e5r man ikke kan sige noget om kreativitetens kilde, s\u00e5 overhovedet kan sige.<\/p>\n

Man kan sige noget om hvordan f\u00e6nomenet opleves<\/em>. N\u00e5r kreativiteten f\u00f8rst indfinder sig, er den genkendelig.<\/p>\n

Der g\u00e5r oftest modstand forud for et kreativt \u00f8jeblik.<\/p>\n

En forskergruppe bakser med et problem. M\u00e5ske i \u00e5revis. Indtil der en dag g\u00e5r hul, og man \u00f8jner en l\u00f8sning.<\/p>\n

Kunstnere har igen og igen beskrevet vejen frem mod kunstv\u00e6rket som en art f\u00f8dselsproces med de tilh\u00f8rende v\u00e9er.<\/p>\n

Kender vi ikke alle til at det ofte er langvarig eksistentiel modstand, konflikter med k\u00e6rlighedspartneren, vanskeligheder i familien, stor indre modstand der en dag f\u00e5r os til at bryde de vanem\u00f8nstre der har holdt os fast og handle kreativt?<\/p>\n

En bekendt af os ledede, i gps-teknologiens barndom, en stor forskergruppe p\u00e5 UCLA. I to \u00e5r havde de siddet fast, baksende med et kybernetisk problem.<\/p>\n

En dag gav vores bekendte op. Og tog alene p\u00e5 kanotur. Ude midt p\u00e5 s\u00f8en, i en tilstand af komplet opgivelse, slog l\u00f8sningen ned i ham.<\/p>\n

N\u00e5r det kreative \u00f8jeblik indfinder sig, er det katastrofisk<\/em>.<\/p>\n

Det betyder at det er delvist irrationelt, ikke muligt n\u00f8jagtigt at forudse. At det \u00e6ndrer virkeligheden, b\u00e5de nutiden, fortiden og fremtiden, uigenkaldeligt.<\/p>\n

Kan man \u00e6ndre fortiden? Ja. Fortiden i sig selv findes jo ikke. Den er jo forbi. Hvad der er tilbage, er nogle spor, hvilke vi her og nu fort\u00e6ller en historie ud fra. Fortiden findes kun som en fort\u00e6lling i nuet. N\u00e5r kreativiteten opl\u00f8ser og l\u00f8fter den modstand eller vanskelighed vi baksede med, bliver den fort\u00e6lling meningsfuld. Man forst\u00e5r at man d\u00f8jede eller led netop for at dette \u00f8jeblik og denne l\u00f8sning kunne indfinde sig.<\/p>\n

Der er en f\u00f8lelse af frihed<\/em> forbundet med kreativitet. Det er som om man, i det kreative flow, aner at tilv\u00e6relsen ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re s\u00e5 l\u00e5st som den ofte er.<\/p>\n

Et s\u00e5dant flow udfolder sig altid indenfor et regels\u00e6t som eksempelvis forskningens videnskabelige arbejdsregler eller kunstv\u00e6rkets egen struktur.<\/p>\n

Alligevel er det som om kreativiteten hvisker at dagligdagen ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re s\u00e5 begr\u00e6nset. At der findes en mere omfattende frihed.<\/p>\n

Det er m\u00e5ske derfor at kreativitet og eksistentiel lykke ligger t\u00e6t ved hinanden. Det er dybt tilfredsstillende at opleve at de s\u00e6dvanlige m\u00e5der at t\u00e6nke p\u00e5, de automatismer og vaner vi alle bakser med, for et \u00f8jeblik synes at fordampe og en anderledes m\u00e5de at v\u00e6re menneske p\u00e5 kommer til syne. En m\u00e5de der giver en fornemmelse af at en r\u00e6kke af de begr\u00e6nsninger vi alle til dagligt lever med, m\u00e5ske ogs\u00e5 er selvp\u00e5lagte.<\/p>\n

P\u00e5 det her tidspunkt er vi ved at v\u00e6re igennem den anden kop t\u00e9 og kaffe med varm m\u00e6lk. P\u00e5 bordet mellem os ligger fire t\u00e6tskrevne A4-ark med noter.<\/p>\n

S\u00e5 begynder vanskelighederne.<\/p>\n

N\u00e5r vi nu kan enes om hvordan kreativiteten f\u00f8les, kan vi s\u00e5 ikke ogs\u00e5 enes om hvordan man skal undervise i den? Hvordan man kan hj\u00e6lpe sig selv og andre frem imod den?<\/p>\n

Vi pr\u00f8ver sammen at tage et f\u00f8rste skridt. Som drejer sig om pausen<\/em>.<\/p>\n

Vi har, som mange andre, erfaret at kreativitet ofte indfinder sig i pausen. Som den gjorde det for vores ven i kanoen p\u00e5 s\u00f8en i Californien. Verdenshistorien er fuld af beretninger om mytologiske pauser: Der er Newton der slapper af under \u00e6bletr\u00e6et (det er nok en r\u00f8verhistorie).<\/p>\n

Der er den \u2013 verificerede \u2013 beretning om Mozart der er p\u00e5 caf\u00e9 med billiardmakkeren og vennen, klarinettisten Anton St\u00e4dtler, og retter sig op efter et godt st\u00f8d og tilfredst udbryder: -D\u00e9r blev en strygekvartet f\u00e6rdig!<\/p>\n

Den danske komponist Niels W. Gade sagde: -Mine bedste id\u00e9er f\u00e5r jeg sgu\u2019 p\u00e5 lokum.<\/p>\n

Den belgiske matematiker Pointcar\u00e9 baksede hele sit liv med et matematisk problem, gav op, tog p\u00e5 skovtur med sine studerende, og det \u00f8jeblik han tr\u00e5dte ud af bussen, slog l\u00f8sningen ned i ham.<\/p>\n

S\u00e5 pausen er vigtig, ingen tvivl om det.<\/p>\n

Skulle vi s\u00e5 ikke tage og undervise i pausen? For eksempel med meditation, mindfulness og yoga. Kunne man, sp\u00f8rger Peter, bringe de discipliner ind p\u00e5 universitetet.<\/p>\n

Andreas er bet\u00e6nkelig.<\/p>\n

De universitetsstuderende har brug for en bestemt, fagspecifik kreativitet. For dem er rammen afg\u00f8rende. F\u00f8lelsen af at de af universitetet, af forskningsinstitutionen, af deres l\u00e6rere og vejledere, bliver accepteret som de er. Meditation, mindfulness og yoga bev\u00e6ger sig ind mod personlighedens kerne, og den har de studerende ikke skrevet under p\u00e5 at de er interesseret i at arbejde med.<\/p>\n

Den form for tr\u00e6ning af pausen risikerer, siger Andreas, at presse forskeren, den unge eller \u00e6ldre, ind mod omr\u00e5der han eller hun ikke har bedt om at blive konfronteret med. Den bedste m\u00e5de at st\u00f8tte den videnskabelige kreativitet p\u00e5, er ved f\u00f8rst og fremmest at etablere et rum af inspirerende faglighed og basal menneskelig tryghed.<\/p>\n

Men, siger Peter, risikerer vi ikke at dette er en udvandet forst\u00e5else af pausen. Lader vi s\u00e5 ikke forskeren blive i sin tryghedszone? Og undg\u00e5 de dele af ham eller af hende hvor den virkelige fornyelse kunne komme fra?<\/p>\n

Det er et alvorligt \u00f8jeblik. Det er som om vi har opdaget at den andens fremmedhed var st\u00f8rre end vi havde ventet.<\/p>\n

Vi kan s\u00e5 godt lide hinanden. Vi har s\u00e5 meget respekt for hinanden. S\u00e5 vi ville \u00f8nske, at vi var mere enige.<\/p>\n

Man skal kunne regne med en institution som universitetet, siger Andreas. Tilregnelighed er en afg\u00f8rende del af den danske kultur. De studerende har, n\u00e5r de s\u00f8ger ind, ikke skrevet under p\u00e5 at de \u00f8nsker en mere massiv kropslig\/fysisk dannelse.<\/p>\n

Men, siger Peter, -for dig, Andreas, er det en kongstanke at universiteterne ogs\u00e5 skal hj\u00e6lpe de studerende til at opleve deres studie, og deres liv i det hele taget, som meningsfuldt. Som h\u00f8jskolerne g\u00f8r det. Universiteterne har en h\u00f8jskoleagtig forpligtelse i retning af meningsfylde.<\/p>\n

Og meningsfuldhed handler om at m\u00f8de andre mennesker, og verden, s\u00e5 dybt som mulig.<\/p>\n

Og man kan ikke m\u00f8de sin omverden dybere end man har m\u00f8dt sig selv.<\/p>\n

Og for at m\u00f8de sig selv dybt m\u00e5 man ogs\u00e5 arbejde med fysisk, kropslig selverkendelse. Det foreg\u00e5r ikke kun i hovedet.<\/p>\n

-Dialogen er omdrejningspunktet, siger Andreas. -Den \u00e5bne dialog er b\u00e5de kropsforankret og kropsforankrende. Den skaber og l\u00f8ser modstand, i m\u00f8det med den anden, i kroppen og i tanken<\/p>\n

N\u00e5r man holder af hinanden, vil man allerhelst have at den anden er lige som en selv.<\/p>\n

Vi er dette \u00f8jeblik begge to mere end p\u00e5g\u00e5ede. Selve dette projekt, en lille kreativ opgave, har bag om ryggen p\u00e5 os ledt os begge hen til, om ikke afgrunden s\u00e5 dog til et stejlt sted.<\/p>\n

Peter er udfordret p\u00e5 sin forestilling om at alle i deres kreative processer ville have gavn af at tr\u00e6ne pausen, af at blive f\u00f8rt ud i kreativ basistr\u00e6ning, i meditation og \u00f8velse i kropsbevidsthed.<\/p>\n

Andreas er blevet konfronteret p\u00e5 forestillingen om at forskermilj\u00f8et ikke m\u00e5 trykkes ud af rammen. Af tilregneligheden. At forskeren ikke beh\u00f8ver at arbejde med mere fundamentale dele af sin personlighed.<\/p>\n

Vi etablerer en ikke-konfrontativ pause. Ved at g\u00e5 en tur. Det var i forvejen en del af vores aftalte rammes\u00e6tning af dagen, at vi ville vise hinanden, hvad vi hver is\u00e6r g\u00f8r for at hj\u00e6lpe kreativiteten p\u00e5 gled.<\/p>\n

Andreas g\u00e5r ture, Peter mediterer. S\u00e5 vi g\u00e5r en meditativ tur. Gennem den solvarme provinsby, langs gr\u00f8nne h\u00e6kke, forbi parker og huse og et alderdomshjem og en skole. Uden at sige ret meget.<\/p>\n

Vi kan m\u00e6rke hinandens kroppe p\u00e5 en ny m\u00e5de, mens vi g\u00e5r. F\u00f8r har vi siddet p\u00e5 hver sin side af et skrivebord, nu fornemmer vi hinandens gangart, bev\u00e6gelsesrytme, holdning. Vi m\u00e6rker omgivelserne. M\u00e6rker luften og lyset. Deler en ny f\u00e6lles verden, som er en markant afbrydelse fra diskussionen ved k\u00f8kkenbordet.<\/p>\n

M\u00e5ske er det noget af grunden til at processen langsomt begynder at \u00e5bne da vi kommer tilbage.<\/p>\n

Vi enes f\u00f8rst om at netop kroppen er afg\u00f8rende for kreative processer. Skal to mennesker v\u00e6re kreative sammen, er det n\u00f8dvendigt at man st\u00e5r overfor hinanden live<\/em>. Al respekt for telefoner, skype og mails. Men den mere intense kreativitet kr\u00e6ver at man er i rum sammen.<\/p>\n

Vi opdager ogs\u00e5 at vi begge sv\u00e6rger til h\u00e5ndskriften. Peter skriver i h\u00e5nden, han vil have papir og ti spidsede blyanter. Andreas arrangerer altid m\u00f8derne med sine kolleger og studerende s\u00e5dan at de foreg\u00e5r lige ved siden af et whiteboard. Med masser af skrivere.<\/p>\n

H\u00e5ndskriften, tegningen, tuschen mod tavlen, blyanten mod papiret, det er en del af kreativitetens kropslighed.<\/p>\n

S\u00e5 det kan man alts\u00e5 g\u00f8re i forhold til sine elever: Etablere et rum af basal venlighed, s\u00f8rge for at der er god tid, m\u00f8des i samme rum og have tavle og kridt og papir og blyant. Det er vi enige om. S\u00e5 langt s\u00e5 godt.<\/p>\n

Vi er n\u00e5et til sp\u00f8rgsm\u00e5let om empati.<\/p>\n

Peter mener at der indeni ethvert kreativt udtryk ligger en kerne af empati. Et \u00f8nske om at g\u00f8re noget for andre, at n\u00e5 en lidt dybere kontakt med andre. At det derfor giver mening at tr\u00e6ne empati direkte.<\/p>\n

-Men hvad med den destruktive kreativitet, sp\u00f8rger Andreas. Hvad med det \u00f8jeblik et sted i Wolfsburg, D\u00fcsseldorf eller M\u00fcnchen, p\u00e5 et topm\u00f8de hos f\u00f8rst \u00e9n og derefter en anden af de store bilfabrikker, hvor man beslutter at udstyre de nye biler med en device <\/em>der kan snyde EU’s testapparatur der skal registrere for h\u00f8j partikelforurening. Hvad skal man kalde den situation? Hvor er empatien d\u00e9r?<\/p>\n

Men, siger Peter, selv d\u00e9r vil man have skabt en fort\u00e6lling, omend en forskruet en, om at man gavner almenvellet ved at snyde. Gavner samfunds\u00f8konomien. S\u00e5 er det eksempel ikke bare endnu et argument for direkte at tr\u00e6ne og undervise b\u00f8rn og unge i venlighed og etik?<\/p>\n

Her begynder vi at n\u00e6rme os hinanden.<\/p>\n

Vi taler om at p\u00e5 den ene side skal der v\u00e6re plads til at fejle.<\/p>\n

Nutiden dyrker en r\u00e6kke overfladiske, kvantitative vurderingsformer. Som for eksempel Pisaunders\u00f8gelserne. S\u00e5danne vurderende relationer mellem mennesker dr\u00e6ber kreativiteten hvis de bliver ener\u00e5dende. Den kreative handling, hvor lille og dagligdags den end er, er unik.<\/p>\n

Den modstand, der g\u00e5r forud for det kreative \u00f8jeblik, har noget at g\u00f8re med de f\u00e6nomener vi under \u00e9t kalder den indre dommer<\/em>. Den modstand mod det ukendte der ligger dybt i os alle.<\/p>\n

Den indre dommer forplanter vi til vores b\u00f8rn og hinanden med ureflekterede vurderinger.<\/p>\n

Et barn viser os en tegning. Og vi siger: -Hvor er den flot!<\/p>\n

Men var det det, barnet bad om? Var det ikke bare at vi s\u00e5 tegningen? Udtrykte gl\u00e6de ved den? Ved at der tegnes?<\/p>\n

B\u00f8rn \u2013 og voksne – beder om opm\u00e6rksomhed. Men f\u00e5r alt for ofte vurderinger.<\/p>\n

Der n\u00e6rer den indre dommer. Angsten for at tegningen ikke er lige s\u00e5 flot n\u00e6ste gang.<\/p>\n

S\u00e5 man skal, hvis man \u00f8nsker at etablere et kreativt milj\u00f8, unders\u00f8ge sine vurderinger. Veje sine ord med omhu.<\/p>\n

P\u00e5 den anden side er der en begr\u00e6nsning for hvor langt man med empati kan beskytte det kreative menneske. For n\u00e5r noget nyt skal til, den nye forskning, det nye kunstv\u00e6rk, eller den afg\u00f8rende eksistentielle beslutning, for eksempel n\u00e5r en kvinde beslutter sig for at blive mor, vil det ogs\u00e5 altid v\u00e6re som at l\u00e6ne sig ud over afgrunden. Kreativiteten er ogs\u00e5 altid farefuld, man kan ikke s\u00f8dme sig til den.<\/p>\n

Vi ser p\u00e5 hinanden. Vi har n\u00e6rmet os hinanden. Men vi har stadig to forskellige opfattelser af virkeligheden.<\/p>\n

S\u00e5 kommer vi til at grine. Mest af os selv.<\/p>\n

Andreas er netop antropolog fordi han elsker anderledesheden. Alt det det fremmede kan l\u00e6re os om os selv.<\/p>\n

Peter er forfatter fordi teksten kan komme bag p\u00e5 \u00e9n.<\/p>\n

Og s\u00e5 lever vi p\u00e5 et bestemt historisk tidspunkt. At universitetet overhovedet kan overveje at st\u00f8tte forskeres opfindsomhed og ikke bare informere om opfindsomhedens indhold, er nyt.<\/p>\n

Og at kunstnere er optaget af at l\u00e6re af forskere, at de oplever at videnskabelig og kunstnerisk forskning er besl\u00e6gtede, m\u00e5ske n\u00e6rt besl\u00e6gtede, det er ogs\u00e5 nyt.<\/p>\n

Hvem v\u00e9d hvordan dette sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvordan man bedst kultiverer innovation, ser ud om 15 \u00e5r?<\/p>\n

Dagen er ved at v\u00e6re g\u00e5et. Nu ligger der ti t\u00e6t beskrevne ark foran os. Vi har oplevet f\u00e6lles medgang. F\u00e6lles modgang.<\/p>\n

Vi er kommet et sted hen med hinanden vi ikke har v\u00e6ret f\u00f8r.<\/p>\n

Det har v\u00e6ret vigtigt at vi har givet plads til modstanden.<\/p>\n

Det, at man kan v\u00e6re med modstand, ikke bare denne histories lille venskabsmodstand, men langt st\u00f8rre og mere alvorlig modgang, kan rumme den, kan se den i \u00f8jnene uden at bortforklare den, og kan blive ved med, fordomsfrit, at s\u00f8ge en l\u00f8sning, den vedholdende t\u00e5lmodighed og det hjertemod f\u00e5r vi, og hele menneskeheden, alvorligt brug for i de kommende \u00e5rtier.<\/p>\n

 <\/p>\n

Teksten har v\u00e6ret trykt som kronik i Politiken<\/a> og, i en kortere version, i Det svenske Forskningsr\u00e5ds nettidsskrift Curie<\/a>.<\/em><\/span><\/p>\n

 <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvordan beskriver man kreativitet og den kreative proces? Og hvordan underviser man i det, n\u00e5r den nu n\u00e6sten altid kommer uventet og overrumplende? M\u00e5ske ved at skrive om selve processen…<\/p>","protected":false},"author":35,"featured_media":13293,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[],"meta":{"footnotes":""},"categories":[470,68],"tags":[],"person":[337,386],"class_list":["post-13291","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kreativitet","category-kultur","person-peter-hoeeg","person-andreas-roepstorff"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":"0","hide_featured_image_on_post":"0","nobio":"0","infobox":"","quote":"","year_published":"2026","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13291","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/35"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13291"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13291\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":41843,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13291\/revisions\/41843"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13293"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13291"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=13291"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=13291"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=13291"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=13291"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}