YIN YOGA – en samtale med Paul Grilley

af Katrine Annesdatter-Madsen | | 14. maj 2014

Paul og Suzee Grilley

Paul Grilley har undervist i yoga siden 1980. Sammen med Suzee Grilley og Sarah Powers har han etableret den nænsomme og dybdegående yogaform, der har fået navnet Yin Yoga. Han uddanner yogalære i yin yoga i Europa, USA og Asia. I tillæg til at bruge størstedelen af sin tid gennem de sidste 35 år på fordybelse i de fleste aspekter af hatha yoga, har han studeret kinesiologi på UCLA og blevet udnævnt til Æresdoktor i hatha-yogaens indvirkning på muskelskader ved California Institute for Human Science. Hans egen yogapraksis er inspireret af taoistisk meridian-filosofi (livsenergien ”qi”), kinesisk akupunktur-teori, og indiske, tantriske teorier. Pauls vigtigste læremester er Dr. Hiroshi Motoyama.

I denne artikel svarer Paul på spørgsmål om yoga og taler om sin egen praksis og undervisning. Til sidst adresserer han det, han ser som den største misforståelse om yoga i dag.

Hvad er yoga?
Yoga er en samling af teknikker, som yogierne fandt beroligende for de fysiske, følelsesmæssige og kognitive dimensioner af vores eksistens, siger Paul Grilley. Det er dette, de traditionelle skrifter kalder sjælens tre indre dimensioner. Når vi spænder af i disse niveauer af bevidstheden, bliver vi mere modtagelige for at kunne realisere vores egen inderste natur.

I undervisningen handler det om hvorfor
I sin undervisning lægger Grilley derfor især vægt på undersøgelsen af, hvorfor man praktiserer asanas (stillingerne) og pranayama (åndedrætsøvelser), fremfor at fokusere på hvordan. Hvis ens yoga-praksis bliver mekanisk og uden refleksion over dens formål, kan man ikke bedømme, om den er effektiv, eller burde ændres. Grilley opfordrer sine elever til at kultivere et nysgerrigt, vågent undersøgende og levende forhold til sin yogapraksis. Dette bringer Paul selv med ind i sin egen praksis, hvor han konstant sammenligner og kontrasterer forskellige måder at nå et bestemt mål på. Han forsøger at undgå at henfalde til en mekanisk og uprøvet praksis og stiller gerne spørgsmål til stagnerede myter omkring yogapraksis. For eksempel: ”Hvornår burde jeg holde en bandha (kropslås) under åndedrætsøvelser? Er den brugbar eller distraherer den?” Eller: Hvornår er åndedrætskoordination hensigtsmæssigt, og hvornår bruges det til at kontrollere emotioner og holde følelser nede? Pointen er, at vi bliver nød til at undersøge den slags spørgsmål en masse gange, før vi kan give noget ordentligt svar, netop fordi vi aldrig er den samme person to dage i træk. Vi kan ikke konkludere noget brugbart om vores praksis ved kun at prøve noget en eller to gange.

Katrine Madsen: læser Nordisk sprog og litteratur med særlig interesse for litteraturhistorien og svenske og norske forfattere. Litteraturen er fantastisk, fordi den på en måde er et studie og en udforskning i andre menneskers bevidsthed og livsopfattelser, og selve dét er et enormt berigende og udbytterigt hav at kaste sig ud i. Udover litteraturen holder jeg meget af at lave mad, gå ture i naturen og især mindful yoga, der kan gøre mig helt blød i knæene.

Katrine Madsen:
læser Nordisk sprog og litteratur med særlig interesse for litteraturhistorien og svenske og norske forfattere. Litteraturen er fantastisk, fordi den på en måde er et studie og en udforskning i andre menneskers bevidsthed og livsopfattelser, og selve dét er et enormt berigende og udbytterigt hav at kaste sig ud i. Udover litteraturen holder jeg meget af at lave mad, gå ture i naturen og især mindful yoga, der kan gøre mig helt blød i knæene.

Fordybet forståelse gennem egen praksis og undervisning
Pauls undervisning har udviklet sig gennem 35 år, og med dette har også hans forståelse og evne til at formidle yogaens inderste væsen fordybet sig. I takt med, at hans egen praksis har fordybet sig, har han været dedikeret til studiet af hvordan yogaens dimensioner indeholder bestemte kombinationer af energi og bevidsthed: ”Nogle teknikker betoner bevidsthedens klarhed, og andre lægger mere vægt på energisk bevægelse, men i sidste ende er målet det samme”.

Den største misforståelse om yoga
Den største misforståelse om yoga er, ifølge Paul, at der findes en one-size-fits-all yoga praksis. Hverken fysisk, følelsesmæssigt, energetisk eller filosofisk findes der en yogaform, man kan kalde den objektivt bedste. Forskellige yogaformer passer til folk på forskellige stadier af deres udvikling, og derfor skal man passe på med at knytte sig følelsesmæssigt til en bestemt yogaskole, netop fordi også vores individuelle behov vil forandre sig over tid. Målet med yoga transcenderer de forskellige yogateknikker og traditioner, ligesom målet med et godt helbred transcenderer en bestemt medicinsk behandling på en givent tidspunkt.

Denne artikel er redigeret og oversat af Katrine Madsen efter interviewet med Paul Grilley.

yin yoga bogHvis du ønsker at lære mere om yin yoga og Pauls tilgang, anbefales bogen Yin Yoga – Principles & Practice på det varmeste.