Åbent brev til alle praktiserende

af Jes Bertelsen | | 25. marts 2020

Kære praktiserende

På grund af Corona er alle danskere og store dele af verden ufrivilligt kommet i retreat. En bemærkelsesværdig om end tilfældig samtidighed med det forlængst planlagte frivillige tremåneders retreat ved Limfjorden.

Mange af de temaer der er naturlige på et praksisretreat, er pludselig blevet almengjort i Danmark: Frygten for smitte og angsten for døden, for én selv, men også for ens nærmeste og ens venner, er blevet virkelig og pågående. Livets forgængelighed og skrøbelighed.

Man kunne tage anledning af dette til at se ind i frygt, angst og den uundgåelige død. Og integrere disse provokerende følelser med praksis (yoga, afspænding, mindfulness, neutral iagttagelse, bøn, forbøn, videregivelse, dobbeltrettet opmærksomhed, dzogchen, etc.).

Så hvorfor ikke prøve at gøre det ufrivillige retreat til en frivillig periode af isolation og fordybelse, intensive praksisdage eller et kortere retreat, fyldt af videregivelse?

Myndighedernes vedholdende og ansvarsbevidste appel til at udvise samfundssind; nødvendigheden af at stå sammen for at passe på de syge, de sårbare, de gamle, de hjemløse, passer jo fuldstændig med grundmotivationen til at være i frivilligt praksisretreat: At fordybe det indre arbejde for at kunne være mere venlig, hjælpsom, hjertelig og balanceret i forhold til andre mennesker.

Måske er denne situation, for alle og ikke mindst for de praktiserende, en generalprøve på at holde kontakt til hjertet og det højere perspektiv, bevare en rolig centrering, specielt når man er stillet overfor globale kriser og forventelige sammenbrud?

Så man mærker ængsteligheden for smitte og mulig død.

Man mærker også medfølelsen og omsorgen for sine nærmeste og for sine venner.

Man er opmærksom på nødvendigheden af at alle tager medansvar; man mærker samhørigheden med menneskeheden, medfølelsen med menneskers konkrete lidelser og smerter.

Man er opmærksom på sin egen krop, dens sårbarhed; man prøver at lade åndedrættet falde til ro alligevel.

Hvis opmærksomheden er en fugl, lader man den svæve frit og ikke lande i de enkelte følelser eller tanker eller bekymrende billeder.

Opmærksomhedens fugl svæver over det hele, holder nænsomt øje, men fokuserer ikke og lander ikke.

Opmærksomheden og den blå jordklode svæver lige nu og lige her i verdensrummet.
Og denne frie svæven er båret af medfølelse og af fællesskabsfølelse med menneskeheden, med krisen, naboen, den elskede og biosfæren.

Mærk den svævende opmærksomheds kilde.

Prøv at hvile afspændt og naturligt i opmærksomhedens ophav.

Og lad venlighed og hjælpsomhed sprede sig herfra til medmenneskene. Som når man køber ind til sin syge nabo og stiller maden foran hendes dør.

Med hjertelig hilsen Jes

 

PS. Hvis du kender nogen som du føler eller tænker kunne få gavn af dette, så del det venligst, og brug det frit.

Brevet er gengivet på Kontemplation med tilladelse fra Vækstcenteret og Jes Bertelsen. På Vækstcenterets hjemmeside finder du brevet i pdf-format der kan downloades. (red.)

 


 

Jes Bertelsen
Dr. phil. fra Århus Universitet 1974.
Stifter og leder af Vækstcenteret siden 1982.
Forfatter til en lang række bøger om dybdepsykologi, bevidsthedstræning og spirituel praksis.
Underviser på Vækstcenteret og på retreatstedet ved Limfjorden.

 

 

FØLG OS PÅ INSTAGRAM
Something is wrong.
Instagram token error.
Something is wrong.
Instagram token error.